Instruktør: Kasper Gaardsøe
År: 2025
Genre: Drama.
Biografpremiere: 20/03
Hvornår er nok, nok og er kærligheden fra ens familie, ikke nok til dagen, vejen og livet?
Dette føler jeg er nogle af spørgsmålene, som der bliver stillet i Kasper Gaardsøes film om Tommy Seebach, som hedder, Under stjernerne på himlen.
Det er ikke til at skrive om en film om den største danske Melodi Grand Prix legende, var uundgåelig, men nu er den dog kommet og jeg vil nu kort forklare lidt om, hvordan den fortæller historien om Tommy Seebach.
Filmen starter ud med, at man ser Tommy Seebach, som er på vej til at deltage ved Melodi Grand Prixet i 1979, på et afbud, fordi Gitte Hænning ikke kunne synge Disco Tango.
Derefter springes der straks frem til starten af 90’erne, hvor Tommy Seebach ved udgivelsen af et opsamlingsalbum, føler at han bliver erklæret for færdig og fortid. Men, Tommy Seebach vælger at ville trodse dem, med at ville finde på et nyt hit der kan gå hele vejen til Melodi Grand Prixet.
Jeg stopper handlingsreferatet her, fordi hvis man kan sin Tommy Seebach-historie eller blot googler sig frem til, hvordan det gik ham i 90’erne, så behøver jeg ikke forklare mere om hvordan filmen tolker Tommy Seebach.
Det kan skrives at dette er Kasper Gaardsøes spillefilmsdebut som instruktør, efter at han i over 2½ årti, har instrueret en lille håndfuld kortfilm og derefter, en masse tv-serie-afsnit.
Dernæst, er dens manuskript skrevet af Stefan Jaworski (som også skrev den Christopher-medvirkende film, A Beautiful Life) og Jannik Tai Mosholt (som har skrevet manus til en ret bred vifte af film og tv-serier).
For dog at komme til sagen, så når det kommer til musikalske biografifilm (eller musik bio-pics, som det også kaldes), så føler jeg lidt at den har cirka 2 missioner.
- Den skal være så tro mod sit skildrede emne som muligt.
- Den skal skildre sit emne godt, så det føls ægte og ikke forherliger.
Naturligvis skal den også fortælle en god historie og lykkedes, Under stjernerne på himlen, i så fald med dette?
Jeg vil skrive at da man valgte at benytte Anders Matthesen i filmens hovedrolle, så var der nok nogle det tænkte det som lidt af et sats. Men jeg vil dog skrive, at jeg ret godt kunne abstrahere mig for, at Tommy Seebach både lød og lignende Anders Matthesen, fordi Anders Matthesen meget fint levede sig ind i rollen som en kæmpe ildsjæl.
Som man nok kan gætte på filmens historie, så er det er en meget alvorlig film og den lykkedes også med at tage sig selv alvorligt, hele vejen igennem.
Men samtidig, vil jeg også lige sætte tankerne henne på en anden dansk biografifilm, ved navn Dirch (om Dirch Passer). Fordi, den film viste overvejende meget lidelse og tragedie, uden meget plads til de glade stunder, der dog også var.
90’erne (og navnlig midt og slut 90’erne), var bestemt hårde ved Tommy Seebach, men samtidig så er der dog også en scene tidligt i filmen, hvor Tommy Seebach spørger familien om de vil en tur på stranden (skønt vejret er rigtig koldt). Straks efter klippes der videre, til at Tommy Seebach har sat et soppebassin ind i stuen og har tømt kattebakkens sand, så det giver en større følelse af stand.
Dette øjeblik viser familiemennesket, Tommy Seebach, som ligeledes er dét der var med til at skabe det hit som filmen er opkaldt efter.
Nu skal jeg bestemt ikke kalde mig ekspert i Tommy Seebach, men jeg føler umiddelbart at filmen er troværdig i sin skildring af Tommy Seebach. Der er selvfølgelig nok historiske friheder og særligt scenen hvor Tommy Seebach starter med at finde på Under stjernerne på himlen, der virker der kort varigt til at skinne et guddommeligt lys oppe fra oven. Ja, det er måske lige lovlig meget patos, men alligevel fungere det.
Udover en virkelig velspillende Anders Matthesen, synes jeg personligt også at Neel Rønholt, er værd at fremhæve i rollen som Karen Seebach (Tommy Seebachs store kærlighed).
Særligt synes jeg at Neel Rønholt, skinner igennem i scenerne, hvor Karen går imod Tommy Seebach og enten siger at han lige skal komme ned på jorden igen eller blive bevidst om den kærlighed der omringer ham. Samtidig skinner Neel Rønholt også igennem i scenerne hvor Karen er kærlig og fuldt og fast støtter Tommy Seebach i hans musikalske gøren.
Jeg vil også skrive at de resterende skuespillere (ligeledes dem der portrættere Tommy Seebachs børn), gør det fremragende og selvom jeg måske skulle kæmpe lidt med at se Casper Phillipson som (fortsat meget levende) Keld Heick, så synes jeg ligeledes at den præsentation var fremragende.
Anders Matthesen lykkedes også helt fint med at synge Tommy Seebachs sange (her har den sangtræning han måtte have haft, virkelig givet pote) og egentlig vil jeg personligt skrive at Under stjernerne på himlen, helt overordnet hører til i den rigtig gode ende af danske biografifilm.
Nogle ting jeg dog studsede over, var at en god del af filmens scener handler om Tommy Seebachs forhold til sin søn Nicolai, hvor Rasmus, er lidt i baggrunden, skønt vi jo alle ved hvad han siden blev til.
Det var personligt noget der overraskede mig, men filmens skildring af det forhold, er dog ingenlunde dårlig.
Jeg vil ligeledes skrive at når filmen rent følelsesmæssigt rammer bunden, så rammes den ret hårdt. Her skal det selvfølgelig igen skrives, at filmen bestemt virker til at være så tro mod Tommy Seebachs liv som muligt (også eftersom Karen og børnene, er producere på filmen). Men den sidste halvdel af filmen, gentager måske sig selv et pr. gange, på nogle punkter.
Men stadigvæk, så er der tale om en fremragende og troværdig film om Tommy Seebach, som afgjort er en biograftur værdig!
