Und Morgen Die Ganze Welt

Picture of Andreas Nørgaard

Andreas Nørgaard

Originaltitel: Und Morgen Die Ganze Welt

Instruktør: Julia Von Heinz

År: 2020

Genre: Drama

Filmen blev set i Øst For Paradis, Aarhus

Der er i Tyskland tradition for at tage livtag med landets kaotiske og voldsomme historie. Litteraturen og film og TV har bugnet med fortællinger om især nazismen, der har gennemsyret landets historie siden Anden Verdenskrig.

Tyskland har med en masse tiltag forsøgt at slippe ud af fortidens skygge, men stigende nynazisme er en torn i øjet.

“Vi kan ikke bekæmpe dem med andet end vold, tænk dig om!”

Den jurastuderende, Luisa, bliver igennem veninden Batte en del af en anti-fascistisk gruppe i Mannheim. De kommer i mere og mere voldsom karambolage med nynazister, og pludselig går det stærkt.

Hun falder hurtigt for lederen, den karismatiske Alfa.

Han er spændende, og samtidig er han mange ting hun ikke er (i starten). Voldsparat og meget direkte i hele sin stil f.eks.

Hvor hun ender, og hvor meget hun går ind i sagen, ja det vil jeg naturligvis ikke afsløre her.

Jeg kan sige så meget, at hun gennemgår en forandring.

Det lyder jo sådan set ganske fint, men der er desværre ækel malurt i det tyske ølkrus.

De skal have nogle tæsk, hvad ellers?”

Midtvejs i filmen er jeg desværre nået dertil, hvor min tålmodighed er opbrugt.

Jeg sad og håbede på en ændring.

Det skete bare ikke.

Jeg synes filmens manus spænder ben for handlingen. Det kommer jeg ind på længere nede.

Skuespillet er tæt på rædderligt. Jeg sad flere gange og ønskede at karaktererne dog bare ville holde deres kæft, for det er  bare ikke godt nok.

De vader rundt i overspil og søgte monologer, og det ærgrer mig virkelig!

De har mig simpelthen ikke på noget tidspunkt.

Vi runder af

Det bliver meget tydeligt, hvilke holdninger der er de “rigtige”, og det medfører desværre, at der mangler nogle mellemregninger flere steder. Det er ikke nok bare at sige, at nynazister er nogle svin, og at den politisk motiverede vold er okay, så længe den rammer den yderligtgående højrefløj – hvor er vi så selv henne?

Hvor langt kan man gå i kampen mod det uretfærdige?

Det er filmens morale og overordnede spørgsmål, men seerens kurs er allerede udstukket på forhånd, og filmen levner ikke mange muligheder for at forholde sig kritisk til metoderne.

Jeg køber ikke venindens mange tirader om at det ikke må ende i vold, men udelukkende være fredelig protest. Det er for mig scener der er skabt udelukkende som en modvægt til de andre hovedkaraktereres tiltagende voldelige tendenser…

Hun er endda selv med, når det udvikler sig voldeligt, så come on!

Nuancerne er der sikkert et sted, men de er meget utydelige, og det må de aldrig være i denne type film. Dertil er emnet og ens egen sti for vigtig.

Und Morgen Die Ganze Welt er en film med en masse på hjerte, og en masse spændende pointer, men i sin iver efter at vise sit politiske og menneskelige ståsted, så fejler den. Scenen i klassen, hvor hovedkarakteren siger en ting, der af højrefløjen ville blive kaldt ræverød propaganda – og en klassekammerat responderer med noget, der kun kan tolkes som grum racisme, er simpelthen én stor kliché.

Det – og flere andre scener – ville have virket, hvis filmen var mere rolig i sit udtryk, og ikke død og pine ville have alle sine pointer høvlet afsted i en fart.

Filmen kan ses, men det er en forspildt chance for instruktøren – desværre.

Det kunne have været så godt.

Øv!

Jeg foreslår du ser noget andet i Øst For Paradis i stedet, for der er masser af gode film på programmet…

Und Morgen Die Ganze Welt får 2/6 hamre:

🔨 🔨

Seneste

Bugonia

Yorgos Lanthimos er tilbage – og det er skørt, sort og genialt!
Bugonia er absurd komedie, gakket drama, gyser og sci-fi i ét – og alligevel føles det helt naturligt.
René Buchtrup anmelder!

Mine aftener i Paradis

For mig står Cinema Paradiso som et værk, der formår at indkapsle hele filmens væsen, dens evne til at få os til at føle, drømme, huske. Den handler ikke kun om film, men om hvorfor vi ser dem, og hvorfor de betyder så meget for os

Det nye år

Nicolai har denne gang anmeldt en film om en nytårsaften, der bestemt ikke går som en nytårsaften bør gå.

Det nye år, er en komedie med lige dele humor og dyb alvor, og i den grad en seværdig film.

Jurassic Park (4k UHD)

“Der er film, man vokser fra – og så er der Jurassic Park. Et mesterværk, der stadig føles lige så levende, magisk og farligt som dengang på VHS”.
René anmelder Spielberg-klassikeren Jurassic Park, som er udkommet på ultra 4k blu-ray

A House of Dynamite

Kathryn Bigelow holder én i et jerngreb med House of Dynamite. Intens, realistisk og ubehageligt aktuel – en af årets vigtigste film. 🔥

Rouge One: A Star Wars Story (4k UHD)

Første gang skuffede Rogue One – men på 4K og med Andor i baghovedet rammer den for alvor ⭐
Og ja… Mads Mikkelsen gør os danskere stolte ❤️

Den sidste viking

Nicolai har denne gang anmeldt en film om 2 brødre som forsøges at forsones igen efter lang tids fravær.

Den er instrueret af Anders Thomas Jensen og er på alle måder en af årets danske filmhøjdepunkter