Originaltitel: Tron: Legacy
Instruktør: Joseph Kosinski
År: 2010
Genre: Action, science fiction
Kan købes på 4k ultra blu-ray
Jeg kan stadig huske, da jeg så Tron: Legacy i biografen tilbage i 2010. Det var en af de oplevelser, hvor man bare sad og blev suget ind i universet. Hele det digitale landskab, lyset, farverne – og så selvfølgelig musikken, der blæste én bagover. Så da 4K-udgivelsen landede, var jeg spændt på, om den stadig ville ramme mig på samme måde. Og hvor er det dog en fornøjelse at kunne sige: det gør den. Jeg blev oprigtigt glad over at gense den – for Tron: Legacy er stadig den visuelle og lydmæssige perle, jeg håbede, den ville være.
Historien kan selvfølgelig diskuteres. Den er ikke verdens mest komplekse, men den har hjerte. Sam Flynns søgen efter sin far, Kevin Flynn, fungerer som en klassisk fader/søn-fortælling med et digitalt twist – pakket ind i et univers, hvor teknologi og menneskelighed hele tiden støder sammen. Og midt i al neon og high-tech får man også de stille øjeblikke, hvor man faktisk mærker noget.
Jeff Bridges gør det som altid fantastisk. Han balancerer perfekt mellem det stoiske og det varme, og der er glimt, hvor man ikke kan lade være med at trække på smilebåndet. For ja – der er lige nogle enkelte øjeblikke, hvor man næsten får Big Lebowski-vibes. Når han lige slynger et “Yeah, man” eller “Alright, dude” af sig, er det som om The Dude er blevet fanget i The Grid – og det giver et skønt, menneskeligt glimt i det ellers kolde, digitale univers. Men det fungerer! For Bridges bringer både ro, autoritet og charme til rollen, og man fornemmer, at han selv har nydt legen med dobbeltheden i figuren.
Man kan godt se, at teknologien bag den digitalt foryngede udgave af Bridges ikke helt holder i dag. Nogle af ansigtsscenerne ser en smule stive ud, men det er også et fascinerende tidsbillede. Dengang var det banebrydende, og i dag føles det som en milepæl i udviklingen af visuelle effekter – en del af filmens DNA.
Og så er der musikken. Daft Punks soundtrack er uden overdrivelse et af de mest legendariske scores fra de sidste 20-30 år. Det forener symfonisk storhed med elektronisk energi og rammer en tone, der både er majestætisk og melankolsk. Musikken er filmen. Den driver billederne frem, giver scenerne rytme og følelse, og i 4K-udgivelsens Dolby Atmos-mix får man virkelig fornemmelsen af, hvor stor en bedrift det score er.
Tron: Legacy er en film, man ikke ser for at analysere hver en replik, men for at lade sig opsluge. Den er en æstetisk oplevelse – en visuel fest, hvor alt fra kameraføringen til farvepaletten arbejder sammen om at skabe noget helt særligt. Og i 4K er det bare… wow.
Kort sagt: Tron: Legacy på 4K er et teknisk højdepunkt. Et knivskarpt billede, en eksplosiv lyd og en film, der stadig føles som et stykke moderne filmmagi. En ægte feast for sanserne – både for øjne og ører.
Tron: Legacy får 4/6 hamre:
🔨 🔨 🔨 🔨
Billed – og lydkvalitet:
Denne 4K-udgave af Tron: Legacy er simpelthen noget af det flotteste, man kan få på hjemmeformatet. HDR-behandlingen gør underværker, og det er her, man virkelig mærker forskellen. Neonfarverne i The Grid gløder intenst, kontrasten mellem mørke og lys er fænomenal, og de sorte nuancer står helt rene uden grums. Detaljegraden i billedet er vild – man kan se hver eneste refleksion i drakterne, strukturerne i væggene og de små visuelle nuancer, der før druknede i mørket. Det her er Tron: Legacy, som den altid burde se ud.
Lydsiden er dog der, hvor filmen virkelig går op i en højere enhed. Dolby Atmos-mixet er et powerhouse. Det folder Daft Punks score ud i lag på lag af lyd, og giver en oplevelse, der både er fysisk og omsluttende. Basniveauet er tungt og præcist, de elektroniske beats ruller ubesværet gennem rummet, og de atmosfæriske detaljer er placeret med kirurgisk præcision. Det er som at sidde midt i The Grid, mens musikken pumper gennem kroppen. Dialogen er samtidig helt klar – aldrig overmandet af effekterne – og helhedsindtrykket er intet mindre end formidabelt.
Tak til SF Studios
