Det er det evige dilemma hver gang man skal se film. Hvilken film skal man smække på, når der endelig er tid til det?
Hvis man så vil vælge et drama med lidt gods i og stof til eftertanke, er det straks sværere.
Tøv ej, hjælpen er på vej. Her får du et bud på tre bundsolide drama-film, med hjerteskærrende præstationer, bundsolide historier og garanti for at få luftet tårekanalerne, uden at det går hen og bliver for sentimentalt.
Ikke så meget bullshit,- ikke så meget pjat. Tre anbefalinger på gode dramaer fra Viaplay du kan streame med det samme. Værsgo:
Ondskab (2003) instruktør: Mikael Håfström
Den er allerede tyve år gammel den film. Men den holder stadig.
Den er dog ikke for sarte sjæle, og handler om den unge Eric, som bliver udsat for vold af sin sadistiske stedfar, og som ender på en kostskole, hvor voldens sprog er det eneste der i sidste ende er forståeligt. Det store spørgsmål i dette barske, men gribende, svenske drama er om han kan se en vej ud af voldens spiral eller at han kan modstå og gå imod strømmen.
Andreas Wilson gør en imponerende indsats i Mikael Håfströms bedste film til dato, og formår med sårbarhed og skræmmende styrke at tryllebinde publikum fra start til slut.
Warrior (2011) instruktør: Gavin O’Connor
Hvorfor fik Warrior aldrig mere anerkendelse, da den udkom tilbage i 2011? Jeg fatter og begriber det ikke.
Nick Nolte blev nomineret til en Oscar for bedste birolle. Han spiller alkoholiseret far til to vidt forskellige brødre. Han gør det fantastisk. Men så er der Tom Hardy og Joel Edgertons præstationer. De spiller sønnerne,- hinandens brødre, den vrede soldat og den frustrerede skolelærer, der begge bliver presset til ekstremerne. Og som ender i MMA-ringen mod hinanden. De gør det så afsindigt godt, så det halve kunne være nok.
Warrior er i det hele taget en filmoplevelse ud over det sædvanlige, med overdådige præstationer man aldrig glemmer. En film forklædt som en blodig kriger i ringen, men når man kigger ordentlig efter, en skræmt lille dreng, som blot har brug for et faderligt kram og en portion kærlighed.
Mid90s (2018) Instruktør: Jonah Hill
He was a skater boy, She said, “See you later, boy” sang Avril Lavigne tilbage i 2002. Men vi skal lidt længere tid tilbage for at møde hovedpersonen i Jonah Hills semibiografiske instruktørdebut, Mid90s. Trettenårige Stevie får sig en sommerferie han aldrig glemmer, da han bliver venner med nogle ældre fyre som skater. Han stinker til at stå på skateboard, men ender alligevel med at vinde deres respekt.
Men det er ikke en ligegyldig feel good-film, som Hollywood så ofte spytter ud til pøblen, men et jordnært, rørende og intimt portræt af en flok unge mennesker, i en lille form for tidslomme. En lille og fin coming-up-age-fortælling, som har masser af alvor, men også masser af grine af.
Og så virker filmens 4:3-format overraskende godt og øger 90’er-aucenciteten endnu mere…
