Tre undervurderede dramaer på HBO Max

Picture of René Buchtrup

René Buchtrup

Det er op til den enkelte at vurdere om disse tre udvalgte film er så undervurderede som jeg beskriver dem. Om de har fået den anerkendelse de burde eller ej.

Men ved at fremhæve dem og sprede budskabet om dem, er det måske med til at en smule flere ser netop disse film og måske får sig en fantastisk filmoplevelse. Ligesom de har beriget mig.

Her får I tre film der fortjener meget mere kærlighed, som netop nu kan streames på streamingtjenesten HBO Max.

Shame (2011) Instruktør: Steve McQueen

Instruktør Steve McQueen vandt en Oscar for bedste film i 2013 for 12 Years A Slave. Men hans forrige film var endnu bedre og står stadig i skyggen af Oscar-vinderen.

Den handler om den sexafhængige mand, Brandon, som er et vrag. Han går på arbejde, går i byen og jogger. Det ligner et normalt og tilfredsstillende liv. Men han er i smerte og kan ikke finde ro. Hans afhængighed styrer ham. Han skammer sig. Han lever en glædesløs tilværelse uden ro og mening.

Shame er ikke blot en mesterlig film, som omhandler et tungt og svært emne, men også en film med en verdensklasse præstation i front. Michael Fassbender har aldrig været bedre, og netop siden denne hovedrolle, har jeg været stor beundrer og decideret fan af den britiske skuespiller.

The Florida Projekt (2017) instruktør: Sean Baker

Seks-årige Moonee bor på et billigt motel. Det er hendes hverdag at rende rundt i nabolaget og lege. Nogle gange at spytte på motorvejsbilisterne fra en bro. Lidt skarnsstreger for at få tiden til at gå. Men det er ok, for hun har sommerferie, og hva’ fa’en skulle hun ellers gi’ sig til. Mor har jo aldrig råd til is.

Sean Bakers har kreeret en film i børnehøjde, som viser en anden side af Amerika, end den glamourøse vi så ofte er så vant til at se. Her er ingen løftet pegefinger, blot observationer af mennesker der kæmper, og gør hvad de kan for at leve et værdigt liv.

Underklassen er sjældent blevet så poetisk og rørende beskrevet og så med selveste Williem Dafoe som opsynsmanden, Bobby.

Incendies (2010) instruktør: Denis Villeneuve

Jeg kan tydeligt huske første gang jeg så Incendies, som på dansk blev kaldt Nawals Hemmelighed. Følelsen jeg havde, da rulleteksterne rullede ned over skærmen. Jeg var ramt. Jeg var overvældet. Jeg var chokeret. En mavepuster af en grum film, som ikke ville give slip, men som var det hele værd alligevel.

Incendies er et skæbnedrama om en ung kvinde fra mellemøsten og hendes rejse. En stærk fortælling om et tvillingepar, som rejser tilbage til deres mors hjemland, for at finde svar på mange af hendes hemmeligheder.

Villeneuve er en mesterlig instruktør. Incendies står som én af hans allerstærkeste film. Det siger ikke så lidt, når man kigger på hans imponerende CV, med titler som Prisoners, Blade Runner 2049 og Arrival, som også står som uafrystelige værker.

Seneste

The Drama

Nicolai har denne gang anmeldt en film om et bryllup, hvor forberedelserne til det, bliver svære og svære, efter at bruden bekendtgøre noget fra sin fortid. Der er tale om en meget sort komedie, som dog samtidig også giver meget at snakke om, udover at underholde.

Rental Family

Rental Family er feel-good, der gør mere end bare at varme. Brendan Fraser spiller en mand, der lejer sig ind i andres liv – og langsomt mister overblikket over, hvor rollen stopper, og følelserne begynder. En stille, rørende film, der bliver hængende efter rulleteksterne.
René Buchtrup anmelder

Predator 2

Predator 2 er måske den mest undervurderede film i hele serien – en eksplosiv storbyjagt fyldt med vilde praktiske effekter, brutal action og en fantastisk Danny Glover i topform.
René anmelder

Sirât

Nicolai har denne gang anmeldt en film om en fader og en søn, der leder efter deres datter & søster, sammen med nogle techno-ravere i Marokkos ørken.
Sirât er en stemningsfilm, som kræver tålmodighed og interesse i filmens rejse. Har man dog dette, er der tale om en meget intens og sanselig film, som er en biograftur værd.

Project Hail Mary

I en tid, hvor mange blockbusters føles som tom CGI-støj, er Projekt Hail Mary noget så sjældent som en storfilm med både hjerne, hjerte og humor.
En intelligent og underholdende rumfilm, der tør stole på sit publikum.
René anmelder

Persepolis

Jeg havde længe kendt filmen af navn, vidst at den byggede på Marjane Satrapis egne erindringer, og at den havde opnået en form for klassikerstatus inden for animationsfilm.

I Swear

Nicolai har denne gang anmeldt en sandfærdig fortælling om en mand, der har gjort en forskel for folk der lider med Touretttes. Det er filmen, I Swear, som er en dybt smuk og rørende film, med en historie som er virkelig værd at få fortalt i biografen.