Tre kortfilm fra VOID del. 2

Andreas Nørgaard

Andreas Nørgaard

Little Boy

Originaltitel: Little Boy. Instruktør: Kristian Pedersen. År: 2018. Genre: Antikrigsfilm. Land: Norge. Varighed: 5:20

(En del af Stories, Tales and Impressions programmet.)

Et abstrakt take på den største enkeltstående “massakre”, begået af mennesker: Den amerikanske atombombe over Hiroshima.
De første billeder ligner noget fra et 80’er computerspil, men du er ikke i tvivl hvad det er du ser på… Du hører nemlig en flymotor i det fjerne, og lyden af noget stort, der hvinende styrer imod jorden…
Dernæst følger abstrakte og farverige sekvenser, der varsler blod og død, ild og ulykke.
Budskabet til sidst i filmen bør stå klart i ethvert menneskes hukommelse.

Little Boy får 5/6 hamre: 🔨🔨🔨🔨🔨

5th Season

Originaltitel: 5th Season. Instruktør: Lili Amirault og Valere Amirault. År: 2020. Genre: Sci-fi/Musikvideo. Land: Frankrig. Varighed: 4:16

(En del af Animated Music Videos programmet)

Hvis du splejser netop opløste Daft Punk med George Orwell’s mesterværk af en bog, 1984, så har du sådan cirka 5th Season.
Den skal ses!

5th Season får 4/6 hamre: 🔨🔨🔨🔨

The Little Soul

Originaltitel: The Little Soul. Instruktør: Barbara Rupik. År: 2020. Genre: Tænksom gore?. Land: Polen. Varighed: 9:14

The Little Soul er en god lille film!
….og hvor den ulækker oveni hatten.
Den er kvalmende, slimet, og dybt syret, men det er med et æstetisk overskud, at den gør maddikebefængte hestelig til et imponerende syn.

Sjælen der forlader de døde kroppe,

er meget udseendemæssigt meget lig det infantile væsen, der kommer ud af maven på John Hurt i Alien. Modsat Ridley Scott’s monster, så søger denne menneskesjæl et nyt hjem.
Den ender med at ramme langt forbi i sin søgen, men har måske alligevel ramt noget?

Bedøm selv.

The Little Soul får 5/6 hamre: 🔨🔨🔨🔨🔨

Alle tre film kan ses på voidfilmfestival.com

Seneste

The Breakfast Club

Nicolai har denne gang anmeldt en af de allerstørste 80’er-klassikere overhovedet og kongen af ungdomsfilm.

Nemlig The Breakfast Club, som fortsat kan gribe fast om hjertet og give ens sjæl et stort kram, som få andre film kan.

Training Day

Training Day er et eksemplarisk eksempel på en good-cop-bad-cop-film, som holder hele vejen, med den idealistiske og moral-bevidste nybegynder, der møder den erfarne og verdensopgivende betjent.
En underholdende, men også vigtig film, der berører aktuelle og alvorlige problemstillinger i et af USA’s barske miljøer.

Ustyrlig

Nicolai har denne gang anmeldt en film om en af de mørkeste kapitaler i dansk historie, som er pigehjemmet på Sprogø.

Ustyrlig er barsk, ubarmhjertig og hård, men samtidig også smuk og på alle måder en dybt uforglemmelig oplevelse.

Knock At The Cabin

Hva’ Søren ? Er M. Night Shyamalan blevet voksen? Har han lavet en film uden en plot-twist-afslutning?
René Buchtrup er hvert fald ret begejstret for hans nye film, Knock At The Cabin, som han kalder et intenst og klaustrofobisk kammerspil, der er spændende fra start til slut.

Forventninger til søndagens Oscarshow?

Personligt synes jeg Oscar-feltet er lidt kedeligt i år. Der er nogle mesterværker hist og her, men desværre en del film, der ikke just appelerer til mig. Jeg er jo lidt af en snob, men jeg synes altså der mangler lidt flere af de der film, der rammer som en solid knytter i mellemgulvet.

Kysset

Nicolai har denne gang anmeldt den seneste storfilm af Bille August, som er en fortælling om forskellen på kærlighed og medlidenhed. Det er dog lidt usikkert om hvad Bille August helt konkret vil fortælle, men filmen indeholder dog godt nok skuespil, til at filmen fungere ok.

Creed III

Der er dømt manflick og melodrama for alle pengene i den tredje Creed-film. Kald det hvad du vil. René kalder det mænd-o-drama.
Det er underholdende, effektivt og hårdtslående boksedrama, og Jonathan Majors er fantastisk som Creeds modstander i bokseringen.