Trækfugle

Picture of René Buchtrup

René Buchtrup

Originaltitel: Pájaros de verano. Instruktører: Cristina Gallego og Ciro Guerra. År: 2018. Genre: Gangster/Drama. Kan streames på Filmstriben.dk

I de fleste amerikanske film som omhandler en ornli syg gangster, altså menesker der lever af kriminalitet, er det ofte med en form for glorificering af disse personer. Produktioner hvor man ofte hepper på de kriminelle.

Denne såkaldte heltedyrkelse er der ikke meget af i den colombianske film “Trækfugle” hvor vi fra slut-60’erne og frem til 80’erne følger et indisk stammefolk i Colombia.

Dét der kunne være endte som en udenlandsk “Godfather”, “Scarface” eller Goodfellas”, er i stedet sin helt egen sanselige og autentiske fortælling om Wayuu-folket, der bor i ørkenen tæt på grænsen mellem Colombia og Venzuela.

Stammefolkets overhoved hedder Úrsula. Hun finder sig ikke i så meget pis. Hun er en respekteret kvinde af Wayuu-folket. I starten af filmen følger vi hendes datter (Zaida) som er giftemoden. Hun skal giftes med den noget ældre Rapayet.

Úrsula er skeptisk. Også selvom Rapayet bringer stammen 30 geder, 20 køer, 2 æsler og 5 halskæder som medgift.

Måske er hun skeptisk fordi Rapayet ender med at handle med narko og som årene går (mens Rapayet og Zaida stifter familie), vokser deres lyssky forretning også. Det de lever en mere farlig tilværelse og kontrasten mellem det familiære (ære og respekt) og forretninger (penge, korruption og mord) bliver større.

For Wayuu-folkets traditioner og ritualer, kontra det pengegriske og korrupte er modsætningsfyldt og selvom Úrsula konstant brokker sig over Rapayets rolle som far og beskytter overfor hendes børnebørn og datter, ser hun alligevel den anden vej som årene går og rigdommen vokser (deres telt bliver med tiden til et kolosalt hus).

“Trækfugle” har et roligt og næsten dvælende tempo, og selvom det er en fascinerende film at iagttage, føles den for distanceret og kølig til for alvor at komme ind under huden på én.

Uden at røbe for meget går det selvfølgelig galt for Rapayet og co (what must goes up must go down) og vi ser et imperium falde.

Som den kære Pablo Escobar i Netflix-serien “Narcos”, ender den kære
Wayuu-stamme med blod på hænderne. Deres fjenders, men også deres eget.

For selvom “Trækfugle” er rolig i dens tempo og til tider dvælende, er den samtidig også meget voldelig og blodig.

Colombiansk film går en meget lys fremtid i møde i selskab med instruktørparret Cristina Gallego og Ciro Guerra, som har lavet en flot og æstetisk film som har meget at byde på.

Vi glæder os til deres næste projekt.

Trækfugle får 4 ud af 6 hamre:

🔨🔨🔨🔨

Seneste

Tombstone

Kurt Russell og Val Kilmer gør det fantastisk, der er fede skuddueller med og masser af fede replikker med, MEN….Tombstone fra 93′ skuffer altså en smule ved et gensyn!
Hvorfor?? Se med her, når René anmelder filmen:

Ugens Streaming Anbefaling på Radio Gofm

Selvom du nok er vild med Lie Kaas’ Carl Mørch, så gi’ lige den britiske Carl Morch en chance, for den nye Afdeling Q-serie kan sgu noget!
René får sig en snak med Magnus og Simone fra GoFm om den nye, spændende Netflix-serie…

Dirty Harry

“Do I feel lucky?” Well, do ya, punk?!
De fleste kender det udødelige og klassiske citat, men kan man også huske filmen?
René har genset Dirty Harry fra 71′ og anmelder den lige HER:

Moviemaniac anmelder 4k-film: Pale Rider

De kalder ham Preacher. En mand med en ukendt fortid,- klar til at be’ en bøn og dele raske bøllebank ud…
En Clint-klassiker på 4k blu-ray, som i den grad fortjener et gensyn…

Moviemaniac anmelder 4k-film: Companion

Instruktør Drew Hancock er fuld af overraskelser og hans debutfilm Companion er med en blændende Sophie Thatcher i hovedrollen.
Moviemaniac anmelder 4k-film fokuserer denne gang på filmen Companion….

For fuld musik

2 brødre mødes på baggrund af den enes kræftdiagnose og forenes via deres fælles passion i musik, i denne fuldstændig fantastiske franske feel-good-film!

Final Destination: Bloodlines

Nicolai har denne gang anmeldt 6. film i Final Destination-franchisen, hvor den bestemt ikke får for lidt udi vilde dødsfald.

Der er ikke tale om stor prisværdigt filmkunst, men dog alligevel en gyserfilm, der kan underholde, hvis man ikke er for sart over for groteske måder at dø på