The Umbrella Academy

Karla Barsøe Schophuus

Karla Barsøe Schophuus

Originaltitel: The Umbrella Academy

Serieskaber:

År:

Genre: Action, drama, science fiction

Anmeldt på bagrund af alle tre sæsoner som kan streames på Netflix  

Advarsel: i anmeldelsen spoiles der bl.a. for tredje sæson, så læs ikke med, før du har set hele serien!

Netflix’ The Umbrella Academy har den helt perfekte sammensætning af humor og spænding, som man kan få glæde af gennem seriens tre sæsoner. Mange af Netflix’ nyere film og serier kan godt gå hen og blive kedelige i længden, men det er heldigvis ikke tilfældet her. Selvom den første sæson i min mening er den bedste, er serien i sin helhed meget imponerende. 

The Umbrella Academy handler om de syv usædvanlige Hargreeves søskende, der udover at være født på den samme dag og adopteret af den excentriske millionær Reginald Hargreeves (Colm Feore), allesammen har en form for overnaturlig superkraft. De syv søskende Luther (Tom Hopper), Diego (David Castaneda), Allison (Emmy Raver-Lampman), Klaus (Robert Sheehan), Five (Aidan Gallagher), Ben (Justin H. Min) og Viktor, tidligere kendt som Vanya (Elliot Page), har brugt deres barndom på at bekæmpe forbrydere som superhelte i deres hjemby.

Historien foregår mange år senere, og de nu voksne søskende er spredt for alle vinde. De har for længst brudt kontakten med hinanden og den eneste grund til, at de samles igen i den første episode, er på grund af deres faders død. De tager alle sammen tilbage til deres barndomshjem, hvor de får et chok efter at møde deres bror Five, som forsvandt som 13-årig. Five, der ikke er blevet ældre end de 13 år, prøver desperat at forklare, hvordan verden vil gå under om en uge, hvis de ikke får stoppet apokalypsen. Hans søskende tror selvfølgelig ikke på ham, og de har i forvejen travlt nok med deres egne problemer, for ikke at nævne de to snigmordere, der forsøger at skaffe sig af med dem. Igennem de tre sæsoner forsøger de syv søskende at afværge dommedagen. Det involverer nye venner og fjender og en hel masse tidsrejser. Undervejs bliver der afsløret mørke hemmeligheder, der truer med at splitte familien ad endnu engang, og hvem ved, hvilke problemer det kan bringe? 

Det tog forholdsvis lang tid for mig at komme igennem den første halvdel af sæson 1, fordi jeg var meget forvirret og ikke helt forstod plottet. Men jeg er så glad for at jeg fortsatte. Allerede fra den første episode var jeg ekstatisk over humoren, der går igen gennem hele serien og aldrig fejler med at bringe et lille grin frem. Især karaktererne Klaus og Five er jeg imponeret over, når det kommer til humor. Den hedonistiske, frimodige og morsomme Klaus er det perfekte svar på den sjove “sidekick”, der altid er klar på at løfte humøret, når tingene bliver lidt for seriøse. Udover at have problemer med sin ekstreme afhængighed har han en speciel evne, der gør ham i stand til at se og kommunikere med de døde. Det er også grunden til, at Ben Hargreeves, der døde som dreng stadig er en del af historien. Dog kun når vi ser tingene fra Klaus’ synspunkt. Five Hargreeves, der efter sin abrupte og spontane tidsrejse som ung fik ham fanget i fremtiden på grund af han teleportations evner, er nu fanget i sin 13-årige krop, selvom hans bevidsthed er på alder med en gammel mand. Det giver ham den perfekte mulighed for at fyre nogle seriøse jokes af som hans søskende måske ikke altid fanger. Han er meget sarkastisk og selvglad, og noget, han ikke er bange for at minde andre om, er selvfølgelig hans bedrevidenhed. Hans søskende ser ham stadig som et lille barn, hvilket pisser ham af og for det meste ender det med at han går solo og løser problemerne selv. Det er bare ikke altid, at det går lige godt. Det hjælper selvfølgelig heller ikke, at han er en trænet lejemorder med vredesproblemer. 

Da jeg først kom ordentligt i gang med serien, blev den kun bedre og bedre. Den første sæson er en del mere simpel end de to andre, men det er også det, jeg beundrer ved den. Der bliver lagt rigtig meget vægt på karakterudvikling, hvilket er en ting mange andre serier og film mangler. Der er selvfølgelig også et større plot, der går igen gennem hele seriens mange episoder, men det er, som om det bliver mere og mere kompliceret og sværere at forstå, hvilket er en skam. Jeg kunne forestille mig, at der er flere, som er sprunget fra efter anden sæson, fordi der sker så meget på en gang, hvilket er ærgerligt. Men jeg tror også, det er et af seriens eneste kritikområder. 

Tredje sæson er en del anderledes end de to første. Mest på grund af de mange nye karakterer, som kommer i spil. Man bliver meget brat kastet ind i historien med de nye ansigter kendt som “The Sparrows” men det gør ikke så meget fordi mødet mellem “The Umbrella Academy” og “The Sparrow Academy” er en af de bedste scener i hele serien. Det er opstillet som en stor dansekonkurrence mellem de to hold, der forsøger at bevise, de er bedre end de andre. Det rene kaos og overraskelsen er det, der gør det så sjovt. Men det er også bare generelt en fed koreografi, og så er det temasangen fra Footloose som der bliver danset, og den er selvfølgelig altid god. 

Det eneste jeg synes der er lidt ærgerligt er, hvor kort tid de nye karakterer får på skærmen, før de bliver kasseret. Der var rigtig meget potentiale, som gik til spilde, men det gav god mening i forhold til plottet, så jeg kan vel ikke klage. Især karaktererne Marcus (Justin Cornwell), Jayme (Cazzie David) og Alphonso (Jake Epstein) kunne jeg godt have tænkt mig at se mere af. Men man kan jo håbe, at de kommer tilbage i sæson 4. 

Den sidste ting, jeg gerne vil rose er seriens brug af musik. Der er blevet valgt nogle rigtig fede sange især til actionsekvenserne. Allerede i første episode bliver der gjort brug af sangen “Run Boy Run” af Woodkid til scenen, hvor Five løber hjemmefra og lærer at bruge sine tidsrejseevner, og senere bliver sangen “Istanbul (Not Constantinople)” af They Might Be Giants brugt som baggrundsmusik til kampen i donut-butikken. Begge sange er intense, men de passer vildt godt til hver deres scene. Også er det nogle rigtige ørehængere. 

Alt i alt synes jeg, at serien er helt vildt god. Fænomenalt skuespil, solidt plot og fed musik. Helt sikkert en, der er spændende hele vejen igennem, og som man kan se frem til at se igen, når den fjerde sæson kommer ud.

The Umbrella Academy får 4/6 hamre:

🔨🔨🔨🔨

Seneste

Babylon

Nicolai har denne gang anmeldt og set et brag af en Hollywood-storfilm om 20’ernes Hollywood og hvad der skete, da stumfilm ændrede sig til talefilm.
Det er stort, det er vildt, der er morsomt, det er hjerteskærende, ja faktisk hele pakken og noget man bare MÅ se og opleve i en biograf!

The Banshees of Inisherin

Uden de helt store armbevægelser, formår lille, irsk film, om to gamle venner, at gøre stærkt indtryk. Colin Farrell er enestående som den rare, men kedelige Pádraic, som ikke kan forstå, hvorfor hans livsgamle ven har vendt ham ryggen. The Banshees of Inisherin er en fremragende filmoplevelse, og René Buchtrup anmelder den her…

Fukssvansen

Skæv og langt ude dansk komedie, der både er hamrende sjov, men desværre også meget undervurderet og overset.
Vi slår hermed et slag for endnu en dansk komedie, der har fortjent meget mere opmærksomhed end tilfældet er.

Underwater

Nicolai har denne gang anmeldt en undervandsgyser, som skønt et højt tempo og fint med spænding, dog også har mange gyser-klichéer og ikke meget originalitet.

Gode actionfilm med rating under 6,0 på IMDB

Rating på IMDB? A’ hva?! Hvis du heller ikke aner hvad der menes her, så kan du blive klogere på hvad en god rating er, og måske blive introduceret til en actionfilm eller to, du ikke vidste eksisterede…

Årets Film 2022 (Andreas Top 10)

Et helt vildt godt filmår skal koges ned til en Top 10…
Det har været en næsten umulig opgave, for mange af mine boblere, har virkelig fortjent at være med.