The Umbrella Academy

Picture of Karla Barsøe Schophuus

Karla Barsøe Schophuus

Originaltitel: The Umbrella Academy

Serieskaber:

År:

Genre: Action, drama, science fiction

Anmeldt på bagrund af alle tre sæsoner som kan streames på Netflix  

Advarsel: i anmeldelsen spoiles der bl.a. for tredje sæson, så læs ikke med, før du har set hele serien!

Netflix’ The Umbrella Academy har den helt perfekte sammensætning af humor og spænding, som man kan få glæde af gennem seriens tre sæsoner. Mange af Netflix’ nyere film og serier kan godt gå hen og blive kedelige i længden, men det er heldigvis ikke tilfældet her. Selvom den første sæson i min mening er den bedste, er serien i sin helhed meget imponerende. 

The Umbrella Academy handler om de syv usædvanlige Hargreeves søskende, der udover at være født på den samme dag og adopteret af den excentriske millionær Reginald Hargreeves (Colm Feore), allesammen har en form for overnaturlig superkraft. De syv søskende Luther (Tom Hopper), Diego (David Castaneda), Allison (Emmy Raver-Lampman), Klaus (Robert Sheehan), Five (Aidan Gallagher), Ben (Justin H. Min) og Viktor, tidligere kendt som Vanya (Elliot Page), har brugt deres barndom på at bekæmpe forbrydere som superhelte i deres hjemby.

Historien foregår mange år senere, og de nu voksne søskende er spredt for alle vinde. De har for længst brudt kontakten med hinanden og den eneste grund til, at de samles igen i den første episode, er på grund af deres faders død. De tager alle sammen tilbage til deres barndomshjem, hvor de får et chok efter at møde deres bror Five, som forsvandt som 13-årig. Five, der ikke er blevet ældre end de 13 år, prøver desperat at forklare, hvordan verden vil gå under om en uge, hvis de ikke får stoppet apokalypsen. Hans søskende tror selvfølgelig ikke på ham, og de har i forvejen travlt nok med deres egne problemer, for ikke at nævne de to snigmordere, der forsøger at skaffe sig af med dem. Igennem de tre sæsoner forsøger de syv søskende at afværge dommedagen. Det involverer nye venner og fjender og en hel masse tidsrejser. Undervejs bliver der afsløret mørke hemmeligheder, der truer med at splitte familien ad endnu engang, og hvem ved, hvilke problemer det kan bringe? 

Det tog forholdsvis lang tid for mig at komme igennem den første halvdel af sæson 1, fordi jeg var meget forvirret og ikke helt forstod plottet. Men jeg er så glad for at jeg fortsatte. Allerede fra den første episode var jeg ekstatisk over humoren, der går igen gennem hele serien og aldrig fejler med at bringe et lille grin frem. Især karaktererne Klaus og Five er jeg imponeret over, når det kommer til humor. Den hedonistiske, frimodige og morsomme Klaus er det perfekte svar på den sjove “sidekick”, der altid er klar på at løfte humøret, når tingene bliver lidt for seriøse. Udover at have problemer med sin ekstreme afhængighed har han en speciel evne, der gør ham i stand til at se og kommunikere med de døde. Det er også grunden til, at Ben Hargreeves, der døde som dreng stadig er en del af historien. Dog kun når vi ser tingene fra Klaus’ synspunkt. Five Hargreeves, der efter sin abrupte og spontane tidsrejse som ung fik ham fanget i fremtiden på grund af han teleportations evner, er nu fanget i sin 13-årige krop, selvom hans bevidsthed er på alder med en gammel mand. Det giver ham den perfekte mulighed for at fyre nogle seriøse jokes af som hans søskende måske ikke altid fanger. Han er meget sarkastisk og selvglad, og noget, han ikke er bange for at minde andre om, er selvfølgelig hans bedrevidenhed. Hans søskende ser ham stadig som et lille barn, hvilket pisser ham af og for det meste ender det med at han går solo og løser problemerne selv. Det er bare ikke altid, at det går lige godt. Det hjælper selvfølgelig heller ikke, at han er en trænet lejemorder med vredesproblemer. 

Da jeg først kom ordentligt i gang med serien, blev den kun bedre og bedre. Den første sæson er en del mere simpel end de to andre, men det er også det, jeg beundrer ved den. Der bliver lagt rigtig meget vægt på karakterudvikling, hvilket er en ting mange andre serier og film mangler. Der er selvfølgelig også et større plot, der går igen gennem hele seriens mange episoder, men det er, som om det bliver mere og mere kompliceret og sværere at forstå, hvilket er en skam. Jeg kunne forestille mig, at der er flere, som er sprunget fra efter anden sæson, fordi der sker så meget på en gang, hvilket er ærgerligt. Men jeg tror også, det er et af seriens eneste kritikområder. 

Tredje sæson er en del anderledes end de to første. Mest på grund af de mange nye karakterer, som kommer i spil. Man bliver meget brat kastet ind i historien med de nye ansigter kendt som “The Sparrows” men det gør ikke så meget fordi mødet mellem “The Umbrella Academy” og “The Sparrow Academy” er en af de bedste scener i hele serien. Det er opstillet som en stor dansekonkurrence mellem de to hold, der forsøger at bevise, de er bedre end de andre. Det rene kaos og overraskelsen er det, der gør det så sjovt. Men det er også bare generelt en fed koreografi, og så er det temasangen fra Footloose som der bliver danset, og den er selvfølgelig altid god. 

Det eneste jeg synes der er lidt ærgerligt er, hvor kort tid de nye karakterer får på skærmen, før de bliver kasseret. Der var rigtig meget potentiale, som gik til spilde, men det gav god mening i forhold til plottet, så jeg kan vel ikke klage. Især karaktererne Marcus (Justin Cornwell), Jayme (Cazzie David) og Alphonso (Jake Epstein) kunne jeg godt have tænkt mig at se mere af. Men man kan jo håbe, at de kommer tilbage i sæson 4. 

Den sidste ting, jeg gerne vil rose er seriens brug af musik. Der er blevet valgt nogle rigtig fede sange især til actionsekvenserne. Allerede i første episode bliver der gjort brug af sangen “Run Boy Run” af Woodkid til scenen, hvor Five løber hjemmefra og lærer at bruge sine tidsrejseevner, og senere bliver sangen “Istanbul (Not Constantinople)” af They Might Be Giants brugt som baggrundsmusik til kampen i donut-butikken. Begge sange er intense, men de passer vildt godt til hver deres scene. Også er det nogle rigtige ørehængere. 

Alt i alt synes jeg, at serien er helt vildt god. Fænomenalt skuespil, solidt plot og fed musik. Helt sikkert en, der er spændende hele vejen igennem, og som man kan se frem til at se igen, når den fjerde sæson kommer ud.

The Umbrella Academy får 4/6 hamre:

🔨🔨🔨🔨

Seneste

Årets Film 2024 (Andreas Top 10)

2024 var et noget blandet filmår, for mig.
Det var såmænd ikke fordi der manglede gode og spændende filmprojekter, men simpelthen fordi jeg ikke fik set ret mange af dem…
Ikke godt nok, jeg ved det, men her har i altså min Top 10 for filmåret 2024.
God fornøjelse

Emilia Pérez

Nicolai har denne gang anmeldt en mexicansk musical om en transkvinde, der skal finde sig tilpas i et nyt liv.

Emilia Pérez, har meget på hjertet, men den kan dog ikke bærer alle sine ambitioner og ender med at kunne mindre end den egentlig vil.

Moviemaniac anmelder 4k-film: Pusher-trilogien

Velkommen til den første 4k-anmeldelse i det nye år! René anmelder ikke blot én, men et helt boxset, som bugner af ekstra spillefilm og ekstra materiale. Det er rigeligt at snakke om, når Pusher-trilogien bli’r anmeldt…

Babygirl

Nicolai har denne gang anmeldt en erotisk thriller, som både er vovet, hed, intens og samtidig følsom og meget kompleks.

Babygirl har mange tangenter at spille på og oveordnet spiller det hele mere end godt nok til at være en biograftur værdig!

The Room

For seks år siden anmeldte René Buchtrup “verdens dårligste film” til bundkarakter. Nu har tonen fået en helt anden lyd. Læs hans (nye) anmeldelse af The Room…

Årets Film 2024 (Nicolais Top 10)

I Moviemaniacs tilbageblik på det nu forgangne år 2024, er det nu Nicolais tur til at dele ud af sine filmiske højdepunkter, hvor der så er tale om en bred perlette af både store værker og små gemte perler, som alle gjorde massivt indtryk.

Årets Film 2024 (Renés Top 10)

Filmåret 2024 har i følge René Buchtrup været fantastisk og det har kort sagt været enormt svært at fravælge film til den endelige TOP 10. Men det er selvfølgelig lykkedes, og her får I listen. Rigtig god fornøjelse..

Better Man

Hvis man vil slutte året af med et brag i biografen, som giver en lyst til at danse og hoppe ind i 2025, jamen så har Nicolai et ganske godt bud på dette, via Better Man, som fortæller historien om popikonet Robbie Williams, som så bliver skildret som en abe.