The Seed of the Sacred Fig

Picture of Nicolai Kristiansen

Nicolai Kristiansen

Instruktør: Mohammed Rasoulof
År: 2024
Genre: Thriller.
Biografpremiere: 06/02

Hvor langt tør man gå i retfærdighedens navn? Og, hvor sikker kan man blive i ens liv?

Det føler jeg er 2 af de spørgsmål som den iranske instruktør, Mohammed Rasoulof, stiller i sin film, The Seed of the Sacred Fig.

Dette er en ordentlig mundfuld af en film, men jeg skal forsøge at klargøre noget af det som den handler om.

Først og fremmest, handler den om manden, Iman, der i starten af filmen er blevet forfremmet til undersøgelsesdommer. Dette er en stor ting, da det betyder at Iman, nu er et skridt nærmere på at blive en reel dommer. Familien er også glad for denne nyhed, men som Imans kone, Najmeh, siger til sine 2 teenagedøtre, Sana & Rezvan, så skal de nu passe ”meget” på og ligeledes passe på, hvad de måtte fortælle til folk som de omgås med.

Til at starte med, forbliver tilværelsen rimelig upåvirket, men pludselig så finder Masha Aminis død sted (har man fulgt med i nyhederne gennem årene, kender man nok til denne hændelse) og dette påvirker alt.

Navnlig i forhold til hvordan Sana & Rezvan, har 1 holdning til hvad der skete med Masha Amini, imens moderen, Najmeh, har en anden. Yderligere sker der det, at Rezvans veninde, Sadef, bliver angrebet imens hun ufrivilligt er midt i en demonstration mod Irans styrereform. Dette påvirker ligeledes filmens familie, da de 2 døtre (Sana & Rezvan), vil gøre 1 ting, imens forældrene dog har en anden holdning til situationen.

Dette formår også at fungere samtidig som en et skub i nogle metaforiske dominobrikker der efterfølgende bare begynder at vælte og gøre alt, værre og værre for Imans familie (og Iman, selv).

Det er svært at skrive om denne film, uden at skrive om historien bag skabelsen af den.

Fordi, Mohammed Rasolouf, flygtede fra Iran sidste år, og skulle han komme tilbage, vil han komme omgående i spjældet, fordi han er stærkt imod Irans styreform og dens regering.

Derudover, så er filmens optagelser heller ikke udført lovligt men i alt hemmelighed og de nåede endda først at blive færdig, cirka 2 måneder før dens verdenspremiere på sidste års Cannes-filmfestival.

Dernæst, så kan Sohelia Golestani (der portrættere Najmeh) og Missagh Zareh (der portrættere Iman) ikke forlade Iran.

På baggrund af alt dette info, er det derfor Tyskland og Frankrig, som har hjulpet til at få dette værk realiseret.

Og der er i den grad tale om en virkelig vild film!                           

Som værk er den faktisk svær at definere, fordi selvom det er nemt at placere den som genre (en politisk thriller eller et politisk drama), så berør filmen virkelig mange emner gennem dens karakterer og særligt, Najmeh og Sana & Rezvan, som er de 3 personer, der primært følges i filmen.

Der er meget om kvindernes rettigheder, der er ligeledes meget om at følge med i nyheder og demonstrationsvideoer (hvilket Sana & Rezvan, hyppigt gør på instagram) og tænker over hvad det betyder for de enkelte personer. Ligeledes, så er der også en hel del om paranoia og dette særligt i forhold til noget, der hænder cirka midtvejs i filmen, som faktisk ændre alt.

Og ja, der menes virkelig ALT, i forhold til filmens historie og hvordan karaktererne er over for hinanden og særligt i forhold til hvordan Iman-karakteren er meget fraværende i første halvdel af filmen (hvor han primært er på arbejde, størstedelen af tiden), men pludselig bliver til en hovedkarakter og en drivende kraft i filmen.

Det er virkelig sjældent jeg har været vidne til en film, der har taget en så stor og markant ændring, som denne film gør og da jeg i forvejen var dybt grebet af filmens historie, karakterer og stemning, så blev jeg det endnu mere, i det resterende af filmen.

Noget jeg også må skrive om, The Seed of the Sacred Fig, er at det er en ekstrem kompleks film.

Her må jeg ligeledes rose filmens skuespillere og særligt dem der portrættere den familie man følger (her også, Setareh Maleki, der spiller rollen som Sana og Masha Rostami, der spiller rollen som Rezvan), fordi de spiller virkelig fænomenalt! Også i forhold til den udvikling som filmens karakterer og historie gennemgår, hvor det er uundgåeligt, at man vil ændre følelser om nogle af filmens karakterer.

Hvordan, vil jeg ikke afsløre, men dette er bestemt også takket være skuespillet, som vitterligt er fantastisk og ekstremt gribende at være vidne til.

Rent film-teknisk, synes jeg også den er fantastisk udført og særligt i forhold til hvordan den til tider klipper mellem (hvad der virker til at være) reelle mobil-filmede klip fra iranske demonstrationer, som kun højner filmens enorme intensitet.

Dernæst så må jeg skrive at ja, filmen er lang i forhold til dens spilletid på 2 timer og 47 minutter og det tog også lige et lillebitte stykke tid før den havde min komplette koncentration. Men så snart den dog havde det, var jeg på hele den resterende spilletid og var både vildt opslugt og ekstremt grebet af alt.

På nuværende tidspunkt, kan jeg faktisk ikke se nogen grund til hvorfor dette ikke skal have en topkarakter.

 Fordi, det er en virkelig vild og voldsom film, der i den grad rystede mig i min grundvold, på den bedste og mest positivt ment måde.

Dernæst, så i forhold til årets Oscarshows felt for bedste udenlandske film (hvori, denne er nomineret), så vil The Seed of the Sacred Fig, i den grad være en fortjent vinder.

The Seed of the Sacred Fig får 6/6 hamre:
🔨🔨🔨🔨🔨🔨

Seneste

Tombstone

Kurt Russell og Val Kilmer gør det fantastisk, der er fede skuddueller med og masser af fede replikker med, MEN….Tombstone fra 93′ skuffer altså en smule ved et gensyn!
Hvorfor?? Se med her, når René anmelder filmen:

Ugens Streaming Anbefaling på Radio Gofm

Selvom du nok er vild med Lie Kaas’ Carl Mørch, så gi’ lige den britiske Carl Morch en chance, for den nye Afdeling Q-serie kan sgu noget!
René får sig en snak med Magnus og Simone fra GoFm om den nye, spændende Netflix-serie…

Dirty Harry

“Do I feel lucky?” Well, do ya, punk?!
De fleste kender det udødelige og klassiske citat, men kan man også huske filmen?
René har genset Dirty Harry fra 71′ og anmelder den lige HER:

Moviemaniac anmelder 4k-film: Pale Rider

De kalder ham Preacher. En mand med en ukendt fortid,- klar til at be’ en bøn og dele raske bøllebank ud…
En Clint-klassiker på 4k blu-ray, som i den grad fortjener et gensyn…

Moviemaniac anmelder 4k-film: Companion

Instruktør Drew Hancock er fuld af overraskelser og hans debutfilm Companion er med en blændende Sophie Thatcher i hovedrollen.
Moviemaniac anmelder 4k-film fokuserer denne gang på filmen Companion….

For fuld musik

2 brødre mødes på baggrund af den enes kræftdiagnose og forenes via deres fælles passion i musik, i denne fuldstændig fantastiske franske feel-good-film!

Final Destination: Bloodlines

Nicolai har denne gang anmeldt 6. film i Final Destination-franchisen, hvor den bestemt ikke får for lidt udi vilde dødsfald.

Der er ikke tale om stor prisværdigt filmkunst, men dog alligevel en gyserfilm, der kan underholde, hvis man ikke er for sart over for groteske måder at dø på