The Reef

Andreas Nørgaard

Andreas Nørgaard

Instruktør: Andrew Traucki
År: 2010
Genre: Thriller

Når der for en gangs skyld kommer en film med dyr der dræber, som rent faktisk er mere end det sædvanlige splat og crap, så er jeg altså på.

Genren kan – når det fungerer – noget helt særligt, og byder en sjælden gang på nogle virkelig gode og intense film. Desværre drukner de en smule i virvaret af  de skodfilm, der er flest af.

The Reef er noget så sjældent som en haj-thriller, der fungerer, OG den er endda realistisk på samme tid.

Den minder en del om den aldeles fremragende Open Water i handling og struktur, men denne her har lidt mere fokus på dyret, end på de indbyrdes relationer, karaktererne imellem.

Den leder derved tankerne hen imod Black Water af samme instruktør.

The Reef er bare endnu bedre, og den australske mangrovesump er erstattet af det endeløse Stillehav. Det lægger yderligere til vores karakterers håbløse situation.

Som seer sidder du også med følelsen af fuldstændig resignation.

Fem venner ombord på en sejlbåd der kæntrer på åbent hav. En stor fed hvidhaj får færden af dem, også er scenen ellers sat.

Der kunne være proppet alt muligt ind i handlingen, for at give den lidt falsk fylde, men instruktør Andrew Traucki har heldigvis modet til at holde sig til sin modbydelige historie.

Filmens handling bliver gudskelov holdt meget simpelt, og uden Hollywoods klamme action-hånd på hajangrebene.

Jeg kan personligt ikke komme på en mere isnende uhyggelig måde at miste livet på, end mellem kæberne på verdens største rovfisk. The Reef rammer netop denne frygt, fordi den holder det realistisk hele vejen igennem.

Menneskerne bliver ikke bidt i tusind stykker med blod og indvolde overalt. Det er gjort mere uhyggeligt, med gyserstemning. Filmen bygger på vores frygt, og kører psykisk terror på os:

Det er i de fleste tilfælde folk der eksempelvis svømmer i overfladen, og pludselig bliver flået ned i dybet, og tilbage er kun det blikstille vand. Eller en hajfinne, der flygtigt gennemskærer vandoverfladen.

Jeg får kuldegysninger bare af at skrive om det., og når jeg ser den, så bliver mine ben ubevidst trukket op under mig i sofaen. Selvfølgelig gør de det!

Der er ikke CGI eller papkasse-hajer, men kun rigtige optagelser af store hvidhajer.

Det er så godt lavet, og meget positivt overraskende, at der findes instruktører, der ikke lefler for folkets krav om blood and guts.

Vi runder af

Jeg synes ikke filmen har nogen mangler, den er præcis som den skal være.

Det er selvfølgelig en nichefilm, så den kan ikke så meget udover det den gør så godt, og den skal bedømmes udfra dette.

Den vil heller ikke andet, og det er der den rager op.

Så en rigtig fed og effektiv film – indenfor genren.

The Reef får 5/6 hamre:
🔨🔨🔨🔨🔨

Seneste

Dirty Dancing

Nicolai har denne gang anmeldt af de største filmklassikere fra 80’erne og en på alle måder skøn og dybt underholdende kærlighedshistorie, som fortsat holder smukt den dag i dag.

Grandmother

Veteranen Charlotte Rampling og det unge talent, George Ferrier, gør familiedrama til en særlig oplevelse.
Tabuer, der er svære at snakke om, tages hånd om, og gøres hådgribelige og forståelige i Grandmother.

Utøya 22. juli

Nicolai har denne gang anmeldt en af nyere tids vigtigste film om en af nyere tids største menneskelige tragedier.
Det er ikke nemt, men dog nødvendigt at se, for at vide hvad der skete og hvorfor det aldrig må ske igen.

Murina

Murina er velspillet drama med flotte og imponerende skuespilpræstationer. Om en nederdrægtig patriark af en far, en underdanig mor og en teenagedatter, som har fået nok.

Don’t Make Me Go

Kræftsyg far og datter på road trip sammen, for at genforene hende med hendes forsvundne mor. Det lyder som amerikansk sødsuppe, men Don’t Make Me Go er sød, sjov og rørende, og en kæmpe anbefaling herfra.

Resten af livet

Nicolai har denne gang anmeldt en smuk, hjertevarm og samtidig hjerteskærende dansk film om behandling af sorg og savn og hvorfor det er vigtigt at gå igennem sorgen og savnet, fremfor at fortrænge det.

Den satans familie

Baest-dokumentaren bliver anmeldt igen.
???
….fordi de har udviklet sig til en helt anden størrelse, end da den kom på dr.dk i 2019.
De er mere relevante nu, end nogensinde før. En maskine der tromler hærgende henover pandemi, landegrænser, og emsige kritikere.
All hail!