Instruktør: Andrew Traucki
År: 2010
Genre: Thriller
Når der for en gangs skyld kommer en film med dyr der dræber, som rent faktisk er mere end det sædvanlige splat og crap, så er jeg altså på.
Genren kan – når det fungerer – noget helt særligt, og byder en sjælden gang på nogle virkelig gode og intense film. Desværre drukner de en smule i virvaret af de skodfilm, der er flest af.
The Reef er noget så sjældent som en haj-thriller, der fungerer, OG den er endda realistisk på samme tid.
Den minder en del om den aldeles fremragende Open Water i handling og struktur, men denne her har lidt mere fokus på dyret, end på de indbyrdes relationer, karaktererne imellem.
Den leder derved tankerne hen imod Black Water af samme instruktør.
The Reef er bare endnu bedre, og den australske mangrovesump er erstattet af det endeløse Stillehav. Det lægger yderligere til vores karakterers håbløse situation.
Som seer sidder du også med følelsen af fuldstændig resignation.
Fem venner ombord på en sejlbåd der kæntrer på åbent hav. En stor fed hvidhaj får færden af dem, også er scenen ellers sat.
Der kunne være proppet alt muligt ind i handlingen, for at give den lidt falsk fylde, men instruktør Andrew Traucki har heldigvis modet til at holde sig til sin modbydelige historie.
Filmens handling bliver gudskelov holdt meget simpelt, og uden Hollywoods klamme action-hånd på hajangrebene.
Jeg kan personligt ikke komme på en mere isnende uhyggelig måde at miste livet på, end mellem kæberne på verdens største rovfisk. The Reef rammer netop denne frygt, fordi den holder det realistisk hele vejen igennem.
Menneskerne bliver ikke bidt i tusind stykker med blod og indvolde overalt. Det er gjort mere uhyggeligt, med gyserstemning. Filmen bygger på vores frygt, og kører psykisk terror på os:
Det er i de fleste tilfælde folk der eksempelvis svømmer i overfladen, og pludselig bliver flået ned i dybet, og tilbage er kun det blikstille vand. Eller en hajfinne, der flygtigt gennemskærer vandoverfladen.
Jeg får kuldegysninger bare af at skrive om det., og når jeg ser den, så bliver mine ben ubevidst trukket op under mig i sofaen. Selvfølgelig gør de det!
Der er ikke CGI eller papkasse-hajer, men kun rigtige optagelser af store hvidhajer.
Det er så godt lavet, og meget positivt overraskende, at der findes instruktører, der ikke lefler for folkets krav om blood and guts.
Vi runder af
Jeg synes ikke filmen har nogen mangler, den er præcis som den skal være.
Det er selvfølgelig en nichefilm, så den kan ikke så meget udover det den gør så godt, og den skal bedømmes udfra dette.
Den vil heller ikke andet, og det er der den rager op.
Så en rigtig fed og effektiv film – indenfor genren.
