The Night Comes For Us anmeldelse

René

René

Det er hverken smukt føle-føle eller overkoreograferet med fløjlshandsker, men derimod råt og brutalt. Den nye Netflix-film er simpelthen vanvittig….. på den fede måde!

af Andreas Nørgaard

Kan streames på Netflix fra d. 19. oktober 2018

Det er ikke så lang tid siden at instruktør, Gareth Evans, var ude og lukke ned for spekulationerne om en tredje The Raid film.
Noget rigtigt hø, hvis du spørger mig.
Nu har vi så fået The Night Comes For Us, og vupti, vi er back in the game.
Den fortsætter der hvor The Raid-filmene slap, og det føles lidt som et glas iskoldt vand på en hed sommerdag – man skal bare have mere.
Det er fabelagtigt!
Jeg er fuld af benovelse og beundring over disse menneskers evner og kompromisløshed, når det kommer til en film som denne.
Det er hverken smukt føle-føle, eller overkoreograferet med fløjlshandsker, men derimod råt og brutalt. Det er vanvittig brutalt, og til tider gory og næsten splattet.
…..ja du kan altså ikke vise en person få smadret kraniet med en kødkrog, uden det bli’r lidt noget griseri.

Handling:

En lejemorder for de kinesiske triader, ved navn Ito, får moralske skrupler, og finder sin samvittighed frem.
Han skåner og redder en lille pige, som ellers skulle dø sammen med resten af hendes familie.
Det giver en solid omgang bad standing hos bossen, og han er jaget vildt fra det øjeblik.
Venner bli’r til fjender, og det hele bli’r noget værre rod for vores hovedperson…
Han har heldigvis et sæt skills i ærmet, der kan holde de fleste problemer fra livet.

Man kan godt fornemme, at en del af handlingen er skruet sammen, således at vi lige får lidt flere kampscener, og ved i hvad?
Det er helt fint med mig.
Når vi har at gøre med de absolut bedste i “faget”, så er tørre tæsk og ultravold fint med mig…
Udover hovedpersonen og hans gamle ven/fjende (Iko Uwais fra The Raid), så bli’r vi præsenteret for en kvindelig lejemorder (Julie Estelle), som jeg satme ikke skulle nyde noget af at jokke over tæerne.
Hun er en rigtig kvinde, der er ferm med en køkkenkniv, god til det praktiske, og som altid rydder op efter det rod manden har lavet…
Direkte omskrevet betyder det kort sagt, at hun klarer sine “pligter” til UG, og aldrig misser et spot, når der skal cleanes.
Hun er vild, og voldsomt effektiv – en frisk lille vildkat.

Hvis jeg her til sidst skal finde de kritiske briller frem, så vil jeg påpege at flere af skuespillerne ikke har deres store forcer indenfor dramaet, og til tider ligner hunde i et spil kegler.
Det er ikke et irritationsmoment, men snarere ufrivilligt morsomt.
Man kan osse sige det således, at de nok ikke er castet pga. deres evner indenfor skuespil, men helt og holdent pga. deres vanvittige skills indenfor den indonesiske kampsport, Pencak Silat.

The Night Comes For Us får følgende karakter:

5/6🔨🔨🔨🔨🔨

Seneste

The Breakfast Club

Nicolai har denne gang anmeldt en af de allerstørste 80’er-klassikere overhovedet og kongen af ungdomsfilm.

Nemlig The Breakfast Club, som fortsat kan gribe fast om hjertet og give ens sjæl et stort kram, som få andre film kan.

Training Day

Training Day er et eksemplarisk eksempel på en good-cop-bad-cop-film, som holder hele vejen, med den idealistiske og moral-bevidste nybegynder, der møder den erfarne og verdensopgivende betjent.
En underholdende, men også vigtig film, der berører aktuelle og alvorlige problemstillinger i et af USA’s barske miljøer.

Ustyrlig

Nicolai har denne gang anmeldt en film om en af de mørkeste kapitaler i dansk historie, som er pigehjemmet på Sprogø.

Ustyrlig er barsk, ubarmhjertig og hård, men samtidig også smuk og på alle måder en dybt uforglemmelig oplevelse.

Knock At The Cabin

Hva’ Søren ? Er M. Night Shyamalan blevet voksen? Har han lavet en film uden en plot-twist-afslutning?
René Buchtrup er hvert fald ret begejstret for hans nye film, Knock At The Cabin, som han kalder et intenst og klaustrofobisk kammerspil, der er spændende fra start til slut.

Forventninger til søndagens Oscarshow?

Personligt synes jeg Oscar-feltet er lidt kedeligt i år. Der er nogle mesterværker hist og her, men desværre en del film, der ikke just appelerer til mig. Jeg er jo lidt af en snob, men jeg synes altså der mangler lidt flere af de der film, der rammer som en solid knytter i mellemgulvet.

Kysset

Nicolai har denne gang anmeldt den seneste storfilm af Bille August, som er en fortælling om forskellen på kærlighed og medlidenhed. Det er dog lidt usikkert om hvad Bille August helt konkret vil fortælle, men filmen indeholder dog godt nok skuespil, til at filmen fungere ok.

Creed III

Der er dømt manflick og melodrama for alle pengene i den tredje Creed-film. Kald det hvad du vil. René kalder det mænd-o-drama.
Det er underholdende, effektivt og hårdtslående boksedrama, og Jonathan Majors er fantastisk som Creeds modstander i bokseringen.