The Meg anmeldelse

René

René

af René Buchtrup

Haj-filmen med Statham i hovedrollen er som en strandvasker i vandkanten. Der er få højdepunkter i en alt for alvorlig film som er usjov, dum og ligegyldig. 

The Meg kan bl.a streames på Blockbuster og Plejmo

Er der noget bedre end en film som ved hvad den vil og hvor den vil hen?

Nej, vel?

Derfor er det super øfferen at filmen “The Meg” roder rundt som en muldvarp i en skraldespand. Den har ingen anelse om hvad den laver.

Haj-filmen med Jason Statham i hovedrollen har ellers oceaner af muligheder for at blive en fed og underholdende actionfilm. 

Desværre ender “The Meg” i samme kategori som en kedelig, frossen fiskefilet som ingen gider proppe i kæften. Uanset hvor meget remoulade den kunne indtages med!

Plottet er ellers såre simpelt i denne haj med dig-film:

Forskere på en undersøisk base har fundet en smutvej til et endnu dybere hav hvor de møder mega-monster hajen, den forhistoriske megalodon, som man ellers troede var uddød. Og pludselig finder den vej til det “almindelige” hav og så bryder helvedes ellers løs.

Sådan da.

For vi har med denne præmis ellers et godt udgangspunkt. En mulighed for en dumsmart monster-smadder-actionfilm som bare gerne vil underholde med et glimt i øjet. 

Desværre ender “The Meg” bare med at være dum og følelsen af en flue i øjet. 

Manuset i filmen er for det første håbløst. Det er lazy writing og vidner ikke om en synderlig fortællerlyst. Mange af replikkerne er fordummende og modsiger sig selv. Filmen er også skræmmende usjov. Samtlige jokes og tørre-oneliners falder til jorden. 

Statham spiller en traumeramt mand i ubalance, der efter 5 år på druk og i sump, efter en voldsom hændelse på en ubåd, pludselig bliver overtalt til en redningsaktion og selvfølgelig siger han ja. Troværdigt? Næh. Han skal bl.a. redde sin ekskone. Men får vi forklaret noget som helst om deres (tidligere) forhold senere i filmen? Næh. Gu gør vi ej. 

Dette er blot få af mange mærkelige scener som ikke gør filmen troværdig eller god. På nogen mulig måde.

Jason Statham gør ellers et hæderligt job for at redde det tæt-på-miserable hurlumhaj. Men manden som ellers er en verdenmester i at være gnaven og bitter, har ikke meget at arbejde med i filmen. Og hvorfor overhovedet give hovedrollen til én af kongerne af at dele håndmadder ud, når han ikke en eneste gang sparker eller slår på nogen??? Det er jo bare åndsvagt!!!

Filmen er ok flot lavet og man kan se at der er brugt penge på cgi og speical effects. Men hvorfor ikke gå all the way med hensyn til haj-smadder og se den ødelægge alt på en vild og voldsom måde? For filmen har aldersbegrænsning på 15 år, men hvorfor? Så tusind gange hellere “Piranha 3D” fra 2010 hvor blodet sprøjtede, lemmerne dinglede og hvor humoren var udpenslet. 

“The Meg” vil gerne det hele, men når ikke engang det halve. 

Der er få højdepunkter i en MINDST 30 minutter for lang film som er usjov når den prøver at være sjov og sjov når den tager sig selv seriøst. 

The Meg får 2 ud af 6 hamre:

  

 

 

 

Seneste

The Breakfast Club

Nicolai har denne gang anmeldt en af de allerstørste 80’er-klassikere overhovedet og kongen af ungdomsfilm.

Nemlig The Breakfast Club, som fortsat kan gribe fast om hjertet og give ens sjæl et stort kram, som få andre film kan.

Training Day

Training Day er et eksemplarisk eksempel på en good-cop-bad-cop-film, som holder hele vejen, med den idealistiske og moral-bevidste nybegynder, der møder den erfarne og verdensopgivende betjent.
En underholdende, men også vigtig film, der berører aktuelle og alvorlige problemstillinger i et af USA’s barske miljøer.

Ustyrlig

Nicolai har denne gang anmeldt en film om en af de mørkeste kapitaler i dansk historie, som er pigehjemmet på Sprogø.

Ustyrlig er barsk, ubarmhjertig og hård, men samtidig også smuk og på alle måder en dybt uforglemmelig oplevelse.

Knock At The Cabin

Hva’ Søren ? Er M. Night Shyamalan blevet voksen? Har han lavet en film uden en plot-twist-afslutning?
René Buchtrup er hvert fald ret begejstret for hans nye film, Knock At The Cabin, som han kalder et intenst og klaustrofobisk kammerspil, der er spændende fra start til slut.

Forventninger til søndagens Oscarshow?

Personligt synes jeg Oscar-feltet er lidt kedeligt i år. Der er nogle mesterværker hist og her, men desværre en del film, der ikke just appelerer til mig. Jeg er jo lidt af en snob, men jeg synes altså der mangler lidt flere af de der film, der rammer som en solid knytter i mellemgulvet.

Kysset

Nicolai har denne gang anmeldt den seneste storfilm af Bille August, som er en fortælling om forskellen på kærlighed og medlidenhed. Det er dog lidt usikkert om hvad Bille August helt konkret vil fortælle, men filmen indeholder dog godt nok skuespil, til at filmen fungere ok.

Creed III

Der er dømt manflick og melodrama for alle pengene i den tredje Creed-film. Kald det hvad du vil. René kalder det mænd-o-drama.
Det er underholdende, effektivt og hårdtslående boksedrama, og Jonathan Majors er fantastisk som Creeds modstander i bokseringen.