The Meg anmeldelse

René

René

af René Buchtrup

Haj-filmen med Statham i hovedrollen er som en strandvasker i vandkanten. Der er få højdepunkter i en alt for alvorlig film som er usjov, dum og ligegyldig. 

The Meg kan bl.a streames på Blockbuster og Plejmo

Er der noget bedre end en film som ved hvad den vil og hvor den vil hen?

Nej, vel?

Derfor er det super øfferen at filmen “The Meg” roder rundt som en muldvarp i en skraldespand. Den har ingen anelse om hvad den laver.

Haj-filmen med Jason Statham i hovedrollen har ellers oceaner af muligheder for at blive en fed og underholdende actionfilm. 

Desværre ender “The Meg” i samme kategori som en kedelig, frossen fiskefilet som ingen gider proppe i kæften. Uanset hvor meget remoulade den kunne indtages med!

Plottet er ellers såre simpelt i denne haj med dig-film:

Forskere på en undersøisk base har fundet en smutvej til et endnu dybere hav hvor de møder mega-monster hajen, den forhistoriske megalodon, som man ellers troede var uddød. Og pludselig finder den vej til det “almindelige” hav og så bryder helvedes ellers løs.

Sådan da.

For vi har med denne præmis ellers et godt udgangspunkt. En mulighed for en dumsmart monster-smadder-actionfilm som bare gerne vil underholde med et glimt i øjet. 

Desværre ender “The Meg” bare med at være dum og følelsen af en flue i øjet. 

Manuset i filmen er for det første håbløst. Det er lazy writing og vidner ikke om en synderlig fortællerlyst. Mange af replikkerne er fordummende og modsiger sig selv. Filmen er også skræmmende usjov. Samtlige jokes og tørre-oneliners falder til jorden. 

Statham spiller en traumeramt mand i ubalance, der efter 5 år på druk og i sump, efter en voldsom hændelse på en ubåd, pludselig bliver overtalt til en redningsaktion og selvfølgelig siger han ja. Troværdigt? Næh. Han skal bl.a. redde sin ekskone. Men får vi forklaret noget som helst om deres (tidligere) forhold senere i filmen? Næh. Gu gør vi ej. 

Dette er blot få af mange mærkelige scener som ikke gør filmen troværdig eller god. På nogen mulig måde.

Jason Statham gør ellers et hæderligt job for at redde det tæt-på-miserable hurlumhaj. Men manden som ellers er en verdenmester i at være gnaven og bitter, har ikke meget at arbejde med i filmen. Og hvorfor overhovedet give hovedrollen til én af kongerne af at dele håndmadder ud, når han ikke en eneste gang sparker eller slår på nogen??? Det er jo bare åndsvagt!!!

Filmen er ok flot lavet og man kan se at der er brugt penge på cgi og speical effects. Men hvorfor ikke gå all the way med hensyn til haj-smadder og se den ødelægge alt på en vild og voldsom måde? For filmen har aldersbegrænsning på 15 år, men hvorfor? Så tusind gange hellere “Piranha 3D” fra 2010 hvor blodet sprøjtede, lemmerne dinglede og hvor humoren var udpenslet. 

“The Meg” vil gerne det hele, men når ikke engang det halve. 

Der er få højdepunkter i en MINDST 30 minutter for lang film som er usjov når den prøver at være sjov og sjov når den tager sig selv seriøst. 

The Meg får 2 ud af 6 hamre:

  

 

 

 

Seneste

5 fantastiske serier, der straks bør forlænges

Der er mange serier der burde stoppe, mens legen er god. Og så er der de få serier, der sagtens kan forsætte.
René Buchtrup prøver at råbe de store Hollywood-studier op med denne liste, over serier der straks bør forlænges.

Dirty Dancing

Nicolai har denne gang anmeldt af de største filmklassikere fra 80’erne og en på alle måder skøn og dybt underholdende kærlighedshistorie, som fortsat holder smukt den dag i dag.

Grandmother

Veteranen Charlotte Rampling og det unge talent, George Ferrier, gør familiedrama til en særlig oplevelse.
Tabuer, der er svære at snakke om, tages hånd om, og gøres hådgribelige og forståelige i Grandmother.

Utøya 22. juli

Nicolai har denne gang anmeldt en af nyere tids vigtigste film om en af nyere tids største menneskelige tragedier.
Det er ikke nemt, men dog nødvendigt at se, for at vide hvad der skete og hvorfor det aldrig må ske igen.

Murina

Murina er velspillet drama med flotte og imponerende skuespilpræstationer. Om en nederdrægtig patriark af en far, en underdanig mor og en teenagedatter, som har fået nok.

Don’t Make Me Go

Kræftsyg far og datter på road trip sammen, for at genforene hende med hendes forsvundne mor. Det lyder som amerikansk sødsuppe, men Don’t Make Me Go er sød, sjov og rørende, og en kæmpe anbefaling herfra.

Resten af livet

Nicolai har denne gang anmeldt en smuk, hjertevarm og samtidig hjerteskærende dansk film om behandling af sorg og savn og hvorfor det er vigtigt at gå igennem sorgen og savnet, fremfor at fortrænge det.