The Many Saints Of New Ark

Andreas Nørgaard

Andreas Nørgaard

Indtruktør: Alan Taylor
År: 2021
Genre: Drama/Gangster
Filmen kan streames på: HBO Max

Alle der har set Sopranos, har jo nok instinktivt vist at The Many Saints Of New Ark ville skuffe (fælt). Vi har troet og frygtet det, men inderligt håbet på, at historien om Tony Soprano’s unge år, og hans store forbillede, Dickie Moltisanti, ville ramme os massivt som TV-serien. Det er desværre ikke tilfældet. Skaberen, David Chase, og instruktør Alan Taylor, har da også givet sig selv den umulige opgave, at lave en efterfølger til den bedste TV-serie der nogensinde er lavet.
Selvfølgelig falder den igennem.

Filmen handler om Dickie Moltisanti, Christopher’s far. Filmens første sætning – voiceover fra Michael Imperioli, der som bekendt spiller Christopher – er en massiv spoiler for serien, så er i advaret. Dickie arbejder for Tony’s far, Johnny Boy, og er samtidig Tony’s mentor, når far er i fængsel, eller hos sin goomah. Tony Soprano får først en rolle i anden del af filmen. Michael Gandolfini i rollen som Tony, er den eneste der rigtig fungerer. Heldigvis er det ham! Jeg synes… jeg synes han er fuldstændig fremragende. Nej, han besidder sin fars unikke talent, og ej har han heller ikke styr på alle nuancer i spillet, men jeg fornemmer et helhjertet forsøg på at bringe sin far ære. Måske er jeg lidt farvet, men jeg synes der er noget rørende over det. Jeg tror på det!

Filmen kommer med nogle alternativer og definitive konklusioner på plots fra serien. Nogle steder lader de os ikke beholde illusionen, og vores egen tolkning, men kører istedet den store bulldozer henover minderne. Det er umådeligt klodset, og for at gøre ondt værre er nogle af seriens bedste karakterer reduceret til totale åndsamøber. Du kan IKKE få andre til at spille Paulie og Silvio. Det går bare ikke – tydeligvis!

Havde filmen for helvede da bare været sin egen istedet for at fremstå som en karikatur af sit eget ”ophav”, så havde den måske haft en chance. Den kører i tomgang inden den kommer igang, og alt det der gjorde serien så unik er beklageligvis skrællet væk. Det hele er reduceret til en filmisk balje udkogt spaghetti. Det er så ærgerligt, at Sopranos skal tilsmudses med det her makværk… Se bare på min anmeldelse. Den afspejler filmen ret godt: Kedelig, ligegyldig og til at lukke op og skide i.

The Many Saints Of New Ark 2/6 hamre:
🔨🔨

Seneste

Vikingulven

Nicolai har denne gang anmeldt en norsk varulvegyser, som ikke er helt perfekt, men som dog fint kan fungere som gyserunderholdning i disse mørke tider.

Ugens Streaming Anbefaling: Amalie Skal Dø

Hun var et ungt menneske, som inspirerede mange med hendes livsmod og kampgejst.
Nu kan man se den fine og rørende dokumentar på TV2 Play, som handler om hendes kamp for livet.

Et hus af splinter

Nicolai har denne gang anmeldt en fornyeligt Oscar-nomineret dokumentarfilm, der tegner et både tragisk, hjerteknusende men dog også hjertevarm billede af livet på et Østukrainsk børnehjem, hvor der forsøges på at give børnene så godt en ophold og så god en fremtid, som muligt.

Wannsee-konferencen

Uhyggelig og meget stærk film om et kapitel i historien, som menneskeheden bør skamme sig over. Mennesker bliver reduceret til tal på et stykke papir, og skæbner regnet for ingenting.

Babylon

Nicolai har denne gang anmeldt og set et brag af en Hollywood-storfilm om 20’ernes Hollywood og hvad der skete, da stumfilm ændrede sig til talefilm.
Det er stort, det er vildt, der er morsomt, det er hjerteskærende, ja faktisk hele pakken og noget man bare MÅ se og opleve i en biograf!

The Banshees of Inisherin

Uden de helt store armbevægelser, formår lille, irsk film, om to gamle venner, at gøre stærkt indtryk. Colin Farrell er enestående som den rare, men kedelige Pádraic, som ikke kan forstå, hvorfor hans livsgamle ven har vendt ham ryggen. The Banshees of Inisherin er en fremragende filmoplevelse, og René Buchtrup anmelder den her…

Fukssvansen

Skæv og langt ude dansk komedie, der både er hamrende sjov, men desværre også meget undervurderet og overset.
Vi slår hermed et slag for endnu en dansk komedie, der har fortjent meget mere opmærksomhed end tilfældet er.

Underwater

Nicolai har denne gang anmeldt en undervandsgyser, som skønt et højt tempo og fint med spænding, dog også har mange gyser-klichéer og ikke meget originalitet.