The Many Saints Of New Ark

Andreas Nørgaard

Andreas Nørgaard

Indtruktør: Alan Taylor
År: 2021
Genre: Drama/Gangster
Filmen kan streames på: HBO Max

Alle der har set Sopranos, har jo nok instinktivt vist at The Many Saints Of New Ark ville skuffe (fælt). Vi har troet og frygtet det, men inderligt håbet på, at historien om Tony Soprano’s unge år, og hans store forbillede, Dickie Moltisanti, ville ramme os massivt som TV-serien. Det er desværre ikke tilfældet. Skaberen, David Chase, og instruktør Alan Taylor, har da også givet sig selv den umulige opgave, at lave en efterfølger til den bedste TV-serie der nogensinde er lavet.
Selvfølgelig falder den igennem.

Filmen handler om Dickie Moltisanti, Christopher’s far. Filmens første sætning – voiceover fra Michael Imperioli, der som bekendt spiller Christopher – er en massiv spoiler for serien, så er i advaret. Dickie arbejder for Tony’s far, Johnny Boy, og er samtidig Tony’s mentor, når far er i fængsel, eller hos sin goomah. Tony Soprano får først en rolle i anden del af filmen. Michael Gandolfini i rollen som Tony, er den eneste der rigtig fungerer. Heldigvis er det ham! Jeg synes… jeg synes han er fuldstændig fremragende. Nej, han besidder sin fars unikke talent, og ej har han heller ikke styr på alle nuancer i spillet, men jeg fornemmer et helhjertet forsøg på at bringe sin far ære. Måske er jeg lidt farvet, men jeg synes der er noget rørende over det. Jeg tror på det!

Filmen kommer med nogle alternativer og definitive konklusioner på plots fra serien. Nogle steder lader de os ikke beholde illusionen, og vores egen tolkning, men kører istedet den store bulldozer henover minderne. Det er umådeligt klodset, og for at gøre ondt værre er nogle af seriens bedste karakterer reduceret til totale åndsamøber. Du kan IKKE få andre til at spille Paulie og Silvio. Det går bare ikke – tydeligvis!

Havde filmen for helvede da bare været sin egen istedet for at fremstå som en karikatur af sit eget ”ophav”, så havde den måske haft en chance. Den kører i tomgang inden den kommer igang, og alt det der gjorde serien så unik er beklageligvis skrællet væk. Det hele er reduceret til en filmisk balje udkogt spaghetti. Det er så ærgerligt, at Sopranos skal tilsmudses med det her makværk… Se bare på min anmeldelse. Den afspejler filmen ret godt: Kedelig, ligegyldig og til at lukke op og skide i.

The Many Saints Of New Ark 2/6 hamre:
🔨🔨

Seneste

Dirty Dancing

Nicolai har denne gang anmeldt af de største filmklassikere fra 80’erne og en på alle måder skøn og dybt underholdende kærlighedshistorie, som fortsat holder smukt den dag i dag.

Grandmother

Veteranen Charlotte Rampling og det unge talent, George Ferrier, gør familiedrama til en særlig oplevelse.
Tabuer, der er svære at snakke om, tages hånd om, og gøres hådgribelige og forståelige i Grandmother.

Utøya 22. juli

Nicolai har denne gang anmeldt en af nyere tids vigtigste film om en af nyere tids største menneskelige tragedier.
Det er ikke nemt, men dog nødvendigt at se, for at vide hvad der skete og hvorfor det aldrig må ske igen.

Murina

Murina er velspillet drama med flotte og imponerende skuespilpræstationer. Om en nederdrægtig patriark af en far, en underdanig mor og en teenagedatter, som har fået nok.

Don’t Make Me Go

Kræftsyg far og datter på road trip sammen, for at genforene hende med hendes forsvundne mor. Det lyder som amerikansk sødsuppe, men Don’t Make Me Go er sød, sjov og rørende, og en kæmpe anbefaling herfra.

Resten af livet

Nicolai har denne gang anmeldt en smuk, hjertevarm og samtidig hjerteskærende dansk film om behandling af sorg og savn og hvorfor det er vigtigt at gå igennem sorgen og savnet, fremfor at fortrænge det.

Den satans familie

Baest-dokumentaren bliver anmeldt igen.
???
….fordi de har udviklet sig til en helt anden størrelse, end da den kom på dr.dk i 2019.
De er mere relevante nu, end nogensinde før. En maskine der tromler hærgende henover pandemi, landegrænser, og emsige kritikere.
All hail!