Instruktør: Mike Flanagan
År: 2024
Genre: Drama.
Biografpremiere: 28/08
Livet er meget dyrebart og noget som man skal huske at leve, imens man kan det.
Dette er en opsang, som der er lavet utallige variationer af gennem mange år. Det er måske også en ledetråd, til at kunne forstå Mike Flanagans filmatisering af Stephen Kings novelle, The Life of Chuck.
Jeg vil dog ikke gøre mig helt klog på dette, da sandheden er, at jeg ikke har nogen komplet idé om hvad, The Life of Chuck, egentlig går ud på.
Jeg kan beskrive lidt om, hvad der sker i filmen.
I starten af filmen, er USA i enorm krise, fordi internettet er nede og både har været nede og meget ustabilt i længere tid. Dernæst er der også enorme naturkatastrofer og grundlæggende ikke nogen særlig god stemning blandt nogen som helst.
Men samtidig, så er der rundt omkring, både store reklamebannere og radio/tv-reklamer, for en fyr der hedder Chuck, som takkes for 39 gode år.
Ingen har dog nogen idé om, hvem denne ”Chuck” er og hvorfor han skal takkes for 39 gode år.
Men, lidt efter lidt, finder man ud af hvem, Chuck er og måske også hvorfor han skal takkes for 39 gode år.
Dette er filmens handling i meget grove træk.
Ellers kan det dernæst skrives at filmens instruktør, Mike Flanagan (som også har skrevet manuskriptet), ikke blot primært er kendt for at have instrueret gyserfilm og gyser-serier. Nej, dette er faktisk Mike Flanagans første værk, som ikke er nogen gyser eller thriller, til trods for nogle dystre tematikker.
Dernæst er der Stephen King (forfatteren bag novellen til filmen), som for de fleste er kendt som gysets mester udi litteratur, men som samtidig dog også skrev bøgerne der blev til The Shawshank Redemption, Stand By Me og The Green Mile.
Denne sammensætning af instruktør og forfatter (til novelle bag filmen) er virkelig interessant og ret symbolsk og det samme er ligeså, The Life of Chuck.
Fordi, den første halvdel af filmen, er stemningen og tonen, forholdsvis tung og til tider sørgmodig, i forhold til det der sker omkring karaktererne i filmen. Dette kan få én til at tvivle på, om dette er nogen opløftende film.
Men samtidig, så har mange af karaktererne i første halvdel af filmen, dog også en følelse af accept af verdens tilstand og deraf en lyst til at gøre det de kan og vil.
Dette giver samtidig The Life of Chuck, en melankoli og en forholdsvis dyb melankoli, som samtidig er meget hjertevarm at være vidne til.
Hjertevarmen kommer også på baggrund af, at filmens karakterer er dybt sympatiske at være vidne til.
På baggrund af det, kan jeg godt skrive lidt om nogle af skuespillerne i filmen.
Der er Chiwetel Eijofor, som spiller rollen som skolelæren, Marty Anderson, og som virkelig smukt portrættere en mand, der både prøver at acceptere og leve så godt som han kan, igennem verdens tilstand i starten af filmen.
Der er også Karen Gillan, der har rollen som sygeplejersken, Filicia Gordon, der ligesom skolelæren. Marty Anderson, prøver at leve igennem hårde tider, men som dog er lidt hårdere følelsesmæssigt ramt. Denne store følsomhed, portrættere Karen Gillan, virkelig godt og meget troværdigt.
Chuck, er der skam også og endda i flere variationer, da han bliver portrætteret af, Cody Flanagan, Benjamin Pajak, Jacob Tremblay og Tom Hiddleston, som alle giver liv til Charles Krantz (også kaldet, Chuck). Hver især af disse 4 skuespillere, gør det i øvrigt virkelig fremragende, ja faktisk endda helt perfekt, i forhold til hvilken alder af Chuck, som de står for at portrættere.
Dette er kun en meget lille del af de skuespillere der er med i filmen, men for mit vedkommende, så synes jeg at alle gjorde det dybt fremragende. Skulle jeg dog fremhæve flere der gjorde særligt indtryk, ville det være; Mark Hamil, Mia Sara, Samantha Sloyan, Taylor Gordon og Annelise Basso, som hver især har varieret spilletid i filmen, men som dog smukt brugte spilletiden. Jeg må også lige kort skrive at Nick Offerman, fungere helt perfekt som fortællerstemme til filmen.
Der er også noget virkelig smuk kameraføring af Eben Bolter, som virkelig er med til at give filmen er ret stor skønhed og til tider endda en poesi, fx i en spontan dansescene, som involverer, Chuck (som voksen), en gademusikant og en kvinde der lige har mistet sin kæreste.
The Newton Brothers, har lavet noget virkelig smuk og meget stemningsskabende underlægningsmusik og lyddesignet af bl.a. Trevor Gates og Brett Murray, er ligeså smukt at lytte til, i forhold til hvor detaljerigt det er.
Jeg må også skrive dette her. På et tidspunkt i filmen får Chuck dette at vide af en skolelære; ” You Containe Multitudes”. Jeg vil ikke forklare hvad dette betyder i filmen, men jeg kan dog skrive at denne sætning, virkelig er meget sigende for The Life of Chuck, som helhed.
Jeg vil her lige skrive at, før jeg så denne film, havde jeg hverken læst noget handlingsreferat eller set en eneste trailer. Dette gjorde afgjort, at jeg komplet modtagelig for alt hvad denne film havde og kunne og dét, er virkelig meget.
Den er som skrevet melankolsk, hele vejen igennem, men samtidig dog i forskellige variationer. Den er samtidig til tider meget følelsesmæssig intens og kan til tider godt få tåre frem på kinden. Men samtidig, besidder den også en optimisme, den besidder også håb og såmænd også humor.
Faktisk, besidder og er The Life of Chuck, lidt af alt ting (nogen gange, på én gang) og dette fungere helt perfekt.
Jeg synes helt overordnet at Mike Flanagan, har lavet en af de mest tryllebindende, eftertænksomme og smukkeste film, jeg har set i biografen i år. Ligeså en film der passer perfekt til denne tid, i forhold til hvad den fortæller og viser om livet og vigtigheden ved at leve det.
