The Last Duel

René

René

Originaltitel: The Last Duel

Instruktør: Ridley Scott

År: 2021

Genre: Drama

Release på dvd, blu-ray og UHD blu-ray: d. 19 januar 2022.

Hvis jeg nu siger, at den ældre mester, Ridley Scott, er tilbage med en ny film, og at den handler om riddere. Hvad siger du så ?

Det kan være at du jubler og håber på en ny, episk storfilm, med ædle mænd, som kæmper for retfærdigheden for deres fædreland.

Tja, så må jeg skuffe dig en smule. For The Last Duel er absolut ikke noget overdrevent heroisk heltedåd, med storladne mænd, der i slow motion klarer skærene. Nej, vi har her et realistisk drama, som tager udgangspunkt i virkelige hændelser, om en kvinde, som blev voldtaget og efterfølgende søger retfærdighed for denne utilgivelige handling.

Ja, det hele skriger til himlen på #Metoo. Men i den grad også Gud den almægtige. Men ham Vorherre, ham vender vi tilbage til list senere.

Så der er altså mere feministisk Thelma And Louise over løjerne, end der er macho-Gladiator over Ridleys Scotts seneste film.

Filmen er delt op i bidder. Første er fra ægtemandens synsvinkel. Den næste er for hans kammerat, som anklages for voldtægten. Og så er der sandheden (det står der skrevet) som er fra kvinden, som er i centrum af det hele.

Ægtemandens navn er Jean de Carrouges, og han bliver spillet af Matt Damon. Han har utilgiveligt, grimt svenskergarn og med et vansiret ansigt, samt store overarme, er han ridder af den franske konges hær. Kammeraten, Jacques LeGris, bliver spillet af Adam Driver med halvlangt rockstar-hår. I filmens første scene, ser vi et kort glimt af duellen, der finder sted. Så rejser vi 6 år tilbage i tiden, hvor det hele startede.

Vi starter med den brogede Carrouges, som fra sin synsvinkel, næsten har handlet som en pladderromantisk Prins Valiant-type, der har støttet sin kone, så han næsten kunne vinde prisen for “årets ægtemand”. Dernæst ser vi hele affæren igen fra den anklagedes side, LeGris, som med masser af charme, fortæller sin historie, så man næsten får melidenhed med manden. Og til sidst, får vi historien fra hende det hele handler om, den forurettede kvinde, Carrouges hustru, Marguerite. Det er Jodie Comer, som spiller hende. Selvom hun på lang afstand, signalerer bundnaiv skønhed, med hendes lange blonde hår, og store, grønne øjne, får vi for alvor fra hendes synsvinkel, set det hele med stor smerte og frustration.

Det er tydeligt at kvinderne tilbage i middelalderen intet havde at skulle sige i den mandsnominerede verden. Marguerites (altid nederdrægtige) svigermor fortæller hende, at hun selv blev voldtaget engang, men at hun ikke fortalte det til nogen og hun kom videre. Et tydeligt hint til hendes svigerdatter, om at hun burde holde sin kæft og passe sig selv. Men den hårdramte kvinde, nægter at give op og tie stille. Også selvom dette betyder at hendes mand til sidst skal kæmpe med LeGris til døden i en duel og at hun selv skal brændes levende, hvis han taber.

Ridley Scott har med The Last Duel skabt sin bedste og mest helstøbte film siden American Gangster fra 2007. Manuskriptet er skrevet af Matt Damon, Ben Affleck og Nicole Holofcener, som på imponerende vis, formår at gøre sin historie nærværende, interessant og spændende, selvom megen af dialogen gentages. Med sine tre synsvinkeler, formår Damon, Driver og Comer i front, at give et nuanceret billede af fortidens forældede mandetyper og kvinder, der kæmper mod netop disse typer.

Samtidig er det interessant (og skræmmende) at opleve et billede af en tid, hvor Gud, den almægtige, har så megen magt. Marguerite nægter at lader sig kue, og går rettens vej, for at fælde dom mod LeGris. Men her har Gud også det sidste (dømmende) ord, og det er svært at lave paralleller til det samfund vi lever i idag, da det er så langt fra det.

Med tydelig inspiration til Kurosawas Rashomon – Dæmonernes Port fra 1950, ser vi historien fra flere forskellige synsvinkler, hvor replikkerne ændres lidt for hver gang den skifter fokus til en ny person i centrum. Men der er hele tiden nye nuancer i den måde replikkerne bliver sagt, og kan som publikum kan vi tydeligt mærke ændringerne, så spilletiden på 2 timer og 32 minutter forbliver vedholdende og keder ikke et sekund. Jodie Comer er fabelagtig i rollen som Marguerite, og har efter gennembrudsrollen i tv-serien, Killing Eve, haft en masse interessante roller. Hun kæmper ikke blot et slag for datidens kvinder, men i den grad også for nutidens med denne rolle, og at holde fast og nægter at lade sig kue,- selvom i den mandsdomineret verden.

Man kan ligefrem tilgive Scott for hans forfærdelige fadæse, House Of Gucci, som han også instruerede i 2021. Den havde for travlt med indpakningen og virkede i sidste ende både dum, fjollet og ligegyldig. I The Last Duel minder han os om at har stadig har det i sig som instruktør, og hvorfor han står som én af de største filmskabere i nyere tid.

The Last Duel får 5/6 hamre:

🔨🔨🔨🔨🔨

Ekstramateriale: Ikke meget at fornøje sig over af ekstraguf på skiven, da her er blot er tale om en fedtfattig omgang The Making of, hvor man kan få et hurtigt indblik i processen af filmen og så en The Last Duel trailer.

Seneste

5 fantastiske serier, der straks bør forlænges

Der er mange serier der burde stoppe, mens legen er god. Og så er der de få serier, der sagtens kan forsætte.
René Buchtrup prøver at råbe de store Hollywood-studier op med denne liste, over serier der straks bør forlænges.

Dirty Dancing

Nicolai har denne gang anmeldt af de største filmklassikere fra 80’erne og en på alle måder skøn og dybt underholdende kærlighedshistorie, som fortsat holder smukt den dag i dag.

Grandmother

Veteranen Charlotte Rampling og det unge talent, George Ferrier, gør familiedrama til en særlig oplevelse.
Tabuer, der er svære at snakke om, tages hånd om, og gøres hådgribelige og forståelige i Grandmother.

Utøya 22. juli

Nicolai har denne gang anmeldt en af nyere tids vigtigste film om en af nyere tids største menneskelige tragedier.
Det er ikke nemt, men dog nødvendigt at se, for at vide hvad der skete og hvorfor det aldrig må ske igen.

Murina

Murina er velspillet drama med flotte og imponerende skuespilpræstationer. Om en nederdrægtig patriark af en far, en underdanig mor og en teenagedatter, som har fået nok.

Don’t Make Me Go

Kræftsyg far og datter på road trip sammen, for at genforene hende med hendes forsvundne mor. Det lyder som amerikansk sødsuppe, men Don’t Make Me Go er sød, sjov og rørende, og en kæmpe anbefaling herfra.

Resten af livet

Nicolai har denne gang anmeldt en smuk, hjertevarm og samtidig hjerteskærende dansk film om behandling af sorg og savn og hvorfor det er vigtigt at gå igennem sorgen og savnet, fremfor at fortrænge det.