The Ice Road

René

René

Originaltitel: The Ice Road. Instruktør: Jonathan Hensleigh. År: 2021. Genre: Action, thriller. Biografpremiere: d. 29. juli 2021.

Hvornår har Liam Neeson sidst været med i en god film?

Nej, ikke en underholdende, men en god film. Sådan én med både hjerne og hjerte.

De seneste ti år, har der været få højdepunkter, i bittesmå roller, som Widows fra 2018, Silence og ikke mindst, Syv Minutter I Midnat. Begge fra 2016.

Er det efterhånden svært for aldrende Liam at blive taget alvorligt som seriøs skuespiller, da han skiftede ham, og blev en Bruce, Sylvester og Arnold på én gang? Ja, i ved, da han i en sen alder, blev en aldrende actionstjerne, der blot kunne dele bøllebank ud?

Den irske skuespiller har sørme lavet endnu en tjubang-film med masser af fart over feltet. Den hedder The Ice Road og har ikke en historie, som kræver den helt store hjernekapacitet: tre store lastbiler, skal køre tværs over Canadas iskolde sletter i fuld fart, da nogle indespærrede minearbejde har brug for noget livsvigtigt redningsudstyr. Selvfølgelig spiller Neeson (Mike) den ene af chaufførerne, der sammen med sin lettere retarderede bror, Gurty, og de øvrige truck drivers, har hulens travlt, så de må tage smutvej, hen over en kæmpemæssig sø, som er frosset til.

Men ikke nok med præmissen er thin as ice, så får vi også serveret skumle skurke på snescootere, som vil gøre alt for at forhindre de heroiske helte bag rettet i at gøre deres heltegeringer. Mon ikke vor kære Liam skruer bissen på om viser sin mest heltemodige side. Det lugter lidt af actionfilm, fra de de ikke så komplicerede 80’ere og 90’ere.

Bare rolig, Liam er ikke alene om missionen. Han er sammen med hans bror,- en PTSD-ramt soldat, men stadig knivskarp mekaniker, og de øvrige chaufførere, som tæller altid seværdige Lawrence Fishburne i rollen som transportlederen, Jim Goldenrod, og den unge kvinde, Tantoo (Amber Midthunder) som vil redde sin bror. Uden at sænke farten på den frosne sø, skal de virkelig skynde sig til minen, inden minearbejderne dør af iltmangel. Et kapløb mod tiden, som var det Speeds møde med Frygtens Pris, og ja, et strejf af Van Damme eller Steven Seagal. For karaktererne er ikke ligefrem skrevet med de store nuancer, og det samme kan siges om replikkerne, som ofte falder så gumpetungt, så man frygter det kunne starte en lavine i snelandskabet de kører i.

Manden bag, Jonathan Hensleigh, har tidligere instrueret hæderlige action og -spændingsfilm, som Kill The Irishman og The Punisher. og han har skrevet manuskripterne til nyklassikere som Armagaddon og Die Hard: Mega Hard. Han man ved altså hvordan man bikser noget spændende sammen, om så det er på et papirstyndt grundlag.

For underholdningsværdien fejler bestemt intet, og i hænderne på Hensleigh, er der dømt dejlig, (dum)dristig action, hvor klicheerne driver af væggen i førerhuset. En perfekt slå-hjernen-fra-film i sommervarmen.

The Ice Road får 3/6 hamre:

🔨 🔨 🔨

Seneste

The Breakfast Club

Nicolai har denne gang anmeldt en af de allerstørste 80’er-klassikere overhovedet og kongen af ungdomsfilm.

Nemlig The Breakfast Club, som fortsat kan gribe fast om hjertet og give ens sjæl et stort kram, som få andre film kan.

Training Day

Training Day er et eksemplarisk eksempel på en good-cop-bad-cop-film, som holder hele vejen, med den idealistiske og moral-bevidste nybegynder, der møder den erfarne og verdensopgivende betjent.
En underholdende, men også vigtig film, der berører aktuelle og alvorlige problemstillinger i et af USA’s barske miljøer.

Ustyrlig

Nicolai har denne gang anmeldt en film om en af de mørkeste kapitaler i dansk historie, som er pigehjemmet på Sprogø.

Ustyrlig er barsk, ubarmhjertig og hård, men samtidig også smuk og på alle måder en dybt uforglemmelig oplevelse.

Knock At The Cabin

Hva’ Søren ? Er M. Night Shyamalan blevet voksen? Har han lavet en film uden en plot-twist-afslutning?
René Buchtrup er hvert fald ret begejstret for hans nye film, Knock At The Cabin, som han kalder et intenst og klaustrofobisk kammerspil, der er spændende fra start til slut.

Forventninger til søndagens Oscarshow?

Personligt synes jeg Oscar-feltet er lidt kedeligt i år. Der er nogle mesterværker hist og her, men desværre en del film, der ikke just appelerer til mig. Jeg er jo lidt af en snob, men jeg synes altså der mangler lidt flere af de der film, der rammer som en solid knytter i mellemgulvet.

Kysset

Nicolai har denne gang anmeldt den seneste storfilm af Bille August, som er en fortælling om forskellen på kærlighed og medlidenhed. Det er dog lidt usikkert om hvad Bille August helt konkret vil fortælle, men filmen indeholder dog godt nok skuespil, til at filmen fungere ok.

Creed III

Der er dømt manflick og melodrama for alle pengene i den tredje Creed-film. Kald det hvad du vil. René kalder det mænd-o-drama.
Det er underholdende, effektivt og hårdtslående boksedrama, og Jonathan Majors er fantastisk som Creeds modstander i bokseringen.