The Ice Road

René

René

Originaltitel: The Ice Road. Instruktør: Jonathan Hensleigh. År: 2021. Genre: Action, thriller. Biografpremiere: d. 29. juli 2021.

Hvornår har Liam Neeson sidst været med i en god film?

Nej, ikke en underholdende, men en god film. Sådan én med både hjerne og hjerte.

De seneste ti år, har der været få højdepunkter, i bittesmå roller, som Widows fra 2018, Silence og ikke mindst, Syv Minutter I Midnat. Begge fra 2016.

Er det efterhånden svært for aldrende Liam at blive taget alvorligt som seriøs skuespiller, da han skiftede ham, og blev en Bruce, Sylvester og Arnold på én gang? Ja, i ved, da han i en sen alder, blev en aldrende actionstjerne, der blot kunne dele bøllebank ud?

Den irske skuespiller har sørme lavet endnu en tjubang-film med masser af fart over feltet. Den hedder The Ice Road og har ikke en historie, som kræver den helt store hjernekapacitet: tre store lastbiler, skal køre tværs over Canadas iskolde sletter i fuld fart, da nogle indespærrede minearbejde har brug for noget livsvigtigt redningsudstyr. Selvfølgelig spiller Neeson (Mike) den ene af chaufførerne, der sammen med sin lettere retarderede bror, Gurty, og de øvrige truck drivers, har hulens travlt, så de må tage smutvej, hen over en kæmpemæssig sø, som er frosset til.

Men ikke nok med præmissen er thin as ice, så får vi også serveret skumle skurke på snescootere, som vil gøre alt for at forhindre de heroiske helte bag rettet i at gøre deres heltegeringer. Mon ikke vor kære Liam skruer bissen på om viser sin mest heltemodige side. Det lugter lidt af actionfilm, fra de de ikke så komplicerede 80’ere og 90’ere.

Bare rolig, Liam er ikke alene om missionen. Han er sammen med hans bror,- en PTSD-ramt soldat, men stadig knivskarp mekaniker, og de øvrige chaufførere, som tæller altid seværdige Lawrence Fishburne i rollen som transportlederen, Jim Goldenrod, og den unge kvinde, Tantoo (Amber Midthunder) som vil redde sin bror. Uden at sænke farten på den frosne sø, skal de virkelig skynde sig til minen, inden minearbejderne dør af iltmangel. Et kapløb mod tiden, som var det Speeds møde med Frygtens Pris, og ja, et strejf af Van Damme eller Steven Seagal. For karaktererne er ikke ligefrem skrevet med de store nuancer, og det samme kan siges om replikkerne, som ofte falder så gumpetungt, så man frygter det kunne starte en lavine i snelandskabet de kører i.

Manden bag, Jonathan Hensleigh, har tidligere instrueret hæderlige action og -spændingsfilm, som Kill The Irishman og The Punisher. og han har skrevet manuskripterne til nyklassikere som Armagaddon og Die Hard: Mega Hard. Han man ved altså hvordan man bikser noget spændende sammen, om så det er på et papirstyndt grundlag.

For underholdningsværdien fejler bestemt intet, og i hænderne på Hensleigh, er der dømt dejlig, (dum)dristig action, hvor klicheerne driver af væggen i førerhuset. En perfekt slå-hjernen-fra-film i sommervarmen.

The Ice Road får 3/6 hamre:

🔨 🔨 🔨

Seneste

Dirty Dancing

Nicolai har denne gang anmeldt af de største filmklassikere fra 80’erne og en på alle måder skøn og dybt underholdende kærlighedshistorie, som fortsat holder smukt den dag i dag.

Grandmother

Veteranen Charlotte Rampling og det unge talent, George Ferrier, gør familiedrama til en særlig oplevelse.
Tabuer, der er svære at snakke om, tages hånd om, og gøres hådgribelige og forståelige i Grandmother.

Utøya 22. juli

Nicolai har denne gang anmeldt en af nyere tids vigtigste film om en af nyere tids største menneskelige tragedier.
Det er ikke nemt, men dog nødvendigt at se, for at vide hvad der skete og hvorfor det aldrig må ske igen.

Murina

Murina er velspillet drama med flotte og imponerende skuespilpræstationer. Om en nederdrægtig patriark af en far, en underdanig mor og en teenagedatter, som har fået nok.

Don’t Make Me Go

Kræftsyg far og datter på road trip sammen, for at genforene hende med hendes forsvundne mor. Det lyder som amerikansk sødsuppe, men Don’t Make Me Go er sød, sjov og rørende, og en kæmpe anbefaling herfra.

Resten af livet

Nicolai har denne gang anmeldt en smuk, hjertevarm og samtidig hjerteskærende dansk film om behandling af sorg og savn og hvorfor det er vigtigt at gå igennem sorgen og savnet, fremfor at fortrænge det.

Den satans familie

Baest-dokumentaren bliver anmeldt igen.
???
….fordi de har udviklet sig til en helt anden størrelse, end da den kom på dr.dk i 2019.
De er mere relevante nu, end nogensinde før. En maskine der tromler hærgende henover pandemi, landegrænser, og emsige kritikere.
All hail!