The House That Jack Built

Picture of René Buchtrup

René Buchtrup

Originaltitel: The House That Jack Built. Instruktør: Lars Von Trier. År: 2018. Genre: Drama/Horror. Kan streames på Viaplay. 

 Anmeldelsen er skrevet af Moviemaniacs tidligere skribent, Kasper Kruhøffer. 

Man har nok hørt historien før. Det var i hvert fald, hvad jeg tænkte, da jeg første gang læste filmens plot. Jeg vidste dog også, at filmens skaber og instruktør var Lars von Trier, så jeg var mentalt forberedt på lidt af hvert.

Denne gang har von Trier kastet sig ud i en fortælling, der har været brugt en del de sidste år, nemlig historien om en seriemorder. Det er i og for sig heller ikke så nyt, at man får den fra seriemorderens vinkel, hvor der i øvrigt lægges op til en form for sympati med psykopaten. Et interessant og lidt anderledes element er imidlertid fortællingsteknikken, der er en samtale mellem hovedpersonen og en skikkelse kaldet ´Verge´. Samtalen føres af hovedpersonen og han har bestemt nogle punkter i sin karriere som seriemorder, som han vil fortælle om.
Den interessante konsekvens heraf er, at man ikke får de omkringliggende detaljer, som man normalt ville få i en historie som denne. Man bevæger sig således rundt i Jacks liv uden at få den sædvanlige baggrund, der tit er noget med, at mor har været ond, eller sådan noget. Man får herved selv lov til at tænke sine egne tanker om Jack– af den ene eller den anden slags – uden man bliver fortalt hvilke.

Resultatet er da også, at det er Jack, der er i centrum, imens alle andre blot er kulisser i Jacks kunstværk. For det er kunsten, der er en af de helt store omdrejningspunkter i løbet af filmen. Det er Jacks formål med livet og hans handlinger. Alt i kunstens tegn. Så meget, at der ikke er plads til andet for Jack. Særligt her bruger von Trier samtalen med Verge til at udfolde Jacks pointer om kunst og des lige.

Rent filmteknisk udemærker ”A House that Jack built” sig med at være optaget nærmest udelukkende med et kamera, der er håndholdt, hvilket giver den klassiske lidt dogmeagtige fornemmelse. Det giver også mulighed for at få nogle close-ups, der fylder hele lærredet.

Filmens lydside understøtter billedernes brutalitet og underbygger stemningen ganske godt. Netop filmens eksplicitte billedlige fremstillinger påvirker selv en hærdet millinial som mig – hvilket ikke siger så lidt, når man tager med hvor mange blodige film, der findes derude i dag. Påvirkningen skyldes ikke så meget mængden, men nærmere realismen i det man ser. Det bliver således ikke komisk på samme måde om Tarantinos overdrevne splat, men nærmere sådan, som man forestiller sig stiksår eller lignende ser ud.

Forløbet af historien udvikler sig ganske godt og fortælles som sagt på en god måde gennem samtalen mellem de to. Jeg husker dog, at jeg imens jeg ser filmen når at tænke: ”nåh, nu er den vist ved at lakke mod enden”, men fortællingen var endnu ikke slut. Filmen slog herefter nærmest over i det, der gør en film ”von Triersk”, hvor man inddrages i instruktørens forstyrrede verden. Man efterlades dog med den umiskendelige følelse af, at filmen ikke havde behøvet sin sidste drejning, selvom alle ens forventninger til en film om en seriemorder, lavet er Lars von Trier, bliver opfyldt.

Samlet set er der dog tale om en film, jeg varmt kan anbefale, hvis man da er til de rå og uspolerede blodige detaljer og grafiske udbasuneringer af en seriemorders færd.

Om Jack får bygget sig et hus, må man så selv finde ud af.

Jeg har valgt at give filmen 4 ud af 6 hamre: 🔨🔨🔨🔨

Det gør jeg fordi den bliver unødigt sær. Forstå mig ret, jeg elsker det sære, men det skal passe ind eller på anden måde flettes ind i filmens historie på en ordentlig måde.

Seneste

Knox Goes Away

Nicolai har denne gang anmeldt en film om en lejemorder med opbyggende demens og det er bestemt lige så specielt og hjerteskærende, som det måtte lyde.

Knox Goes Away er ikke fejlfri, men når den dog fungere, er den dybt fremragende og er grundlæggende, meget værd at se i biografen.

Furiosa: A Mad Max Saga

Kan Furiosa hamle op med sin forgænger, Fury Road? Både ja og nej. Men mest ja.
For Furiosa prøver ikke det samme som sin forgænger (heldigvis for det!) og giver os i stedet mere dybde i universet og mer’ historiefortælling.
Læs René Buchtrups begejstrede anmeldelse HER:

Bad Boys 4: Ride or Die

De slemme drenge ruller derud af igen, men den gode energi fra film nummer tre er der ikke meget tilbage af. Martin Lawrence er reduceret til en fjollet sidekick og Will Smith virker off og som om han slet ikke gider være med.Bad Boys 4 skal ses for de brutale og nådesløse actionscener som er ret så vellykkede.René Buchtrup anmelder

Fuld af Kærlighed

Nicolai har denne gang anmeldt en dansk film, som både handler om hvad alkoholisme gør ved en familie og hvordan en familie bearbejder det og prøver, at holde sammen.

Fuld af kærlighed er hård, hjerteskærende og ofte også ret barsk, men den er samtidig virkelig menneskelig og dybt kompleks og grundlæggende værd at se og ligeledes snakke om.

Love Lies Bleeding

Nicolai har denne gang anmeldt en romantisk thriller med masser af bodybuilding, steroider og mord.

Love Lies Bleeding er overordnet en virkelig underholdende film, som ganske vist ikke har en perfekt slutning, men som dog er værd at tjekke ud i biografen.

Moviemaniac anmelder 4k-film: The Crow

Den er kult og The Crow fra 1994 er en yderst seværdig og underholdende film! Men, hva’ så med kvaliteten på 4k? Holder den? Se Youtube-klippet her hvor René Buchtrup anmelder endnu en 4k-film…

Ugens Streaming Anbefaling – Fury Road

Når man snakker om en ny streamingtjeneste som hedder MAX, kan man så andet end at anbefale Mad Max: Fury Road?! Nej vel…René snakker med Allan fra GoFM om én af verdens bedste actionfilm HER: