The Godfather Coda: The Death Of Michael Corleone

René Buchtrup

René Buchtrup

Originaltitel: The Godfather Coda: The Death Of Michael Corleone. Instruktør: Francis Coppola. År: 1990. Genre: Gangsterdrama. Kan købes på blu-ray fra d. 11. januar 2021.

I’m gonna make him an offer he can’t refuse

Marlon Brando leverede én af de mest uforglemmelige one-liners, i den første Godfather-film, tilbage i 1972. Med et særligt lavet tandstykke fra hans tandlæge, leverede han ét af de største og skarpeste filmcitater, nogensinde

Francis Ford Coppolas første to Godfather-film er mesterværker. Intet mindre. Der er ligefrem tale om nogle af de bedste amerikanske film, nogensinde.

Det kan man desværre ikke sige om den tredje og afsluttende film fra 1990. Den er bestemt ikke dårlig, men den besidder ingen af de samme kvaliteter som de eminente klassikere fra 70’erne.

Det er den aldrende Coppola udmærket godt klar over. Selvom han for år tilbage kun havde til hensigt at lave to film, har han nu alligevel kæmpet de seneste år for at lave en ny version af tredje film i rækken, med nye scener, for at give trilogien en mere værdig afslutning

Inden filmens start, får vi en lille introduktion fra selveste Coppola. Her fortæller han at denne version var sådan forfatteren, Mario Puzo (forfatter til “Mafia” som filmene er baseret på og medforfatter på trilogien) og han selv havde tiltænkt den skulle være. Coda, der nu er en del af titlen på den tredje film, refererer til musikalske sammenhænge, og betyder epilog. Den fungerer i denne sammenhæng som en opsummering af de to tidligere film i rækken

Sjovt nok føles Godfather 3, Coda: The Death Of Michael Corleone med sine store armbevægelser også som en storladen, klassisk koncert eller en svulstig opera, og det giver pludselig meget mening med denne nye musikalske betydning af titlen.

Handlingen foregår i Michael Corleones (Al Pacino) sene år og viser en mand, som prøver at blive legitim og med en aftale, som involverer firmaet Immobilliare og selveste Vakikanet. Hans ekskone, Kay (Diane Keaton) foragter ham dog stadig og “foretrak ham som en simpel gangster” fremfor den mand han nu prøver at være. Hans søn, Anthony (Franc D’Ambrosio), vil følge sin drøm som sanger, selvom Michael helst ser at han gør sin uddannelse som jurist færdig. Og så er der datteren, Mary, som forguder sin far og som ender i et hemmeligt forhold med hendes fætter. Hun bliver spillet af Sofia Coppola, som heldigvis har arvet sin fars talent indenfor instruktørfaget. Det kan desværre ikke siges om skuespillet, som til tider er tåkrummende pinligt og decideret rædselsfuldt at iagttage. Hun overspiller i mange af nøglescenerne og virker i det hele taget malplaceret. Castningen af Joe Mantagna, som gangsteren Joey Zasa virker i øvrigt også ret uheldig. Det klinger ofte hult når han siger sine replikker og slår ud med (spaghetti)armene, og hvis man ønsker en klichefyldt gangsterimitation, så får man fuld valuta for pengene med hans præstation i filmen.

Just when I thought I was out, they pull me back in!

Citatet kommer selvfølgelig fra Godfather 3 og er også med i denne udgave af filmen. Det udspringer af situationen, hvor Michael efter at attentat, indser at han ikke kan trække sig, og er nødt til at fortsætte som leder af Corleone-organisationen. Man kan næsten ikke andet end trække lidt på smilebåndet over den entusiastiske måde han på insisterende vis prøver at overbevise publikum om at han ikke kan andet end at fortsætte! Og endnu engang, er vi tilbage til metaforen om den musikalske oplevelse, hvor alt bliver skåret helt ud og ingen er i tvivl om hvad der sker.

Inden den nye, store aftale med Vakikanet kan komme i hus, må Corleone-familien et smut til deres oprindelige hjemegn på Sicilien, hvor de bliver modtaget som helte. Men Michael har stadig fjender som ønsker ham likvideret, og for at opspore dem, sætter han sin nevø, Vincent (Andy Garcia), på sagen, som lader sig infiltrere af en rivaliserende klan.

Garcia er én af de store højdepunkter i filmen. I rollen som Michael’s højre hånd, balancerer han perfekt mellem tough guy og italion stallion. Han er det nødvendige, friske pust i en film, der som nævnt tidligere, virker som et svagt ekko af de to forgængere, der anses for hovedværker inden for gangstergenren.

Den nyredigerede udgave af Godfather 3 er lige så fin og underholdende som man (måske) husker den. De nye scener i starten og slutningen gør ikke just den store forskel, men alligevel bliver der flyttet fokus fra Michaels drab på hans bror, Fredo (i slutningen af film nr. 2), til et lidt dybere indblik i Michaels verden som aldrende gangster og hans håb om frelse hos den katolske verden, han ellers aldrig har angret overfor før.

Den nyklippede version, af den ellers så udskældte 3’er, er selv med sine skønhedsfejl undervejs og en alt for lang spillelængde, stadig en flot og medrivende afslutning på Godfather-trilogien. Som den meget insisterende og unødvendigt højtråbende efternøler den er, får den alligevel sat et værdigt punktum for Corleone-klanens bedrifter.

The Godfather Coda: The Death Of Michael Corleone får 4/6 hamre:

🔨 🔨 🔨 🔨

Ekstramateriale: Desværre intet ekstramateriale på denne blu-ray-udgivelse.

Seneste

Birthday Girl

Nicolai har denne gang anmeldt en film om en fødselsdagsferie på et krydstogt, hvor tingene går virkelig gruligt galt for en mor og en datter.

Birthday Girl, er intens, hjerteskærende og grundlæggende en ret ubehagelig film, som måske ikke er helt perfekt, men som dog er en der vil påvirke én og som man vil huske efterfølgende.

Godzilla x Kong: The New Empire

Den nye Godzilla/King Kong-film er én stor undskyldning for at se en radioaktiv øgle og kæmpe-abe slås mod endnu en giga-abe, der ridder på en is-øgle i fremmed portal-verden (!!!) Godzilla x Kong: The New Empire er den femte i Monsterverse-universet og den bli’r anmeldt af René Buchtrup

Perfect Days

Nicolai har denne gang anmeldt en film om en ældre japansk herre, som rengøre toiletter i Tokyo og bl.a. lytter til gammel rock på kassettebånd.

Hvis dette ikke lyder som noget særligt, så er det dog faktisk tilfældet her, da Perfect Days er filmisk hverdagspoesi når det er allerbedst og ligeledes årets hidtil allerbedste bud på en film der viser mennesker og livet fra den allerbedste side af.

Paris, Texas

Wim Wenders har skabt en sjælden filmperle, som beskriver ensomhedens væsen mere rørende end nogen anden film i filmhistorien.
Læs René Buchtrups anmeldelse af Paris, Texas, med en storspillende Harry Dean Stanton i front

Past Lives

Nicolai har denne gang anmeldt en film om 2 koreanske mennesker, som først mødes i barndommen og som sides mødes flere gange som voksne, men for hver gang de mødes, er deres liv helt anderledes.

Past Lives er intet mindre end et stort, smukt, subtil og virkelig menneskeligt mesterværk, som man i allerhøjeste grad, kan og bør opsøge i ens nærmeste biograf.

Wild

Nicolai har denne gang anmeldt en film om en kvinde der beslutter sig for at vandre en virkelig hård og lang tur, for at kunne komme af med livets smerter, sorg og traumer.

Wild er en hjerteskærende og spændende film, som ikke er perfekt, men dog meget medrivende.

Ugens Streaming Anbefaling – American Fiction

Cord Jefferson vandt til årets Oscar-show en gylden statuette for “bedste manuskript”.
American Fiction er filmen du ikke skal snyde dig selv for, da den er velspillet, skarp og morsom.
Allan fra GoFM får en lille anbefaling med på vejen her i lydklippet: