The Equalizer 2 anmeldelse

René

René

af René Buchtrup

2. film i rækken med den altid go’e Denzel er en underholdende omgang action-tjubang som reddes i land af godt håndværk.

The Equalizer 2 kan streames på Blockbuster og Plejmo

En klog person har en gang sagt at Denzel Washington er altid er go’ og aldrig har spillet med i nogen dårlige film.

Okay, det citat jeg har måske pyntet lidt på, men sagen er såre simpel: Denzel er go’ i alle projekter han er med i. Han er hvert fald altid troværdig og giver sine roller det særlige Denzel-touch han kun kan gi’.

Har jeg ikke ret?

Ta’ f.eks den seneste Denzel-flick, Antoine Fuquas anden film om den læseglade flinkeper Robert McCall der samtidig er ekstremt god til at dele bøllebank ud til højre og venstre. Film nr. 2 i rækken om den hævngerrige mand, som på batman’sk vis forsvarer de svage i samfundet og ikke finder sig i noget bullshit. For hey, folk skal opføre sig ordentligt, ikk?

The Equalizer 2 har to kvalitetsstempler den lever højt på. For det første har instruktør Fuqua styr på sit håndværk. Han er en fin historiefortæller og vi er som publikum i trygge hænder på den garvede instruktør som gerne vil fortælle kapitel to om den retfærdige hævner. For det andet er Denzel med i filmen. Han har så meget karisma og er så sikker i rollen, så han (næsten) kan køre den hjem på rutinen.

Det er der ikke mange skuespillere der kan.

Men man kan tydeligt mærke at Denzel elsker at spille McCall. Hvorfor ville han ellers for første gang vende tilbage til en rolle i filmkarrieren? 

De retfærdige hævnhelte har altid været guf i filmhistorien. Og der er i den grad gået sport i at se de aldrende Hollywood-sværvægtere de seneste par år i biffen. Bare tænk på Liam Neeson i Taken-filmene (som dog burde været stoppet efter første film!).

I film nr. 1 gik McCall amok på russiske gangstere. I film 2 går han bananas på en flok skurke som har slået hans eneste ven ihjel. Helvede bryder selvfølgelig løs.

McCall har nemlig en særlig evne til at kunne se alt i slow motion og på et splitsekund få ramt på ALLE han vil ha’ ned med nakken. Det er fandme bad ass-sejt!

Det er en film der ville ramle fuldstændig sammen hvis ikke det lige var for Fuqua og Denzel. Fuqua har styr på rammen. Denzel har styr på indholdet. I mange andre instruktører og skuespilleres hænder, kunne det være endt b-films-katastrofalt.

Selvom der er langt op til deres bedste samarbejde, “Training Day” fra 1999, er “The Equalizer 2” faktisk blevet en ganske udmærket film. Hver fald når vi snakker om hævn-actionfilm. 

For actionscenerne er skarpt korrigeret og ser fede ud. Skuespillet er upåklageligt og virker troværdigt. Historien er spændende og tiden flyver afsted i biografmørket.

Men sidstnævnte sætning er vigtig at understrege: dette er den slags film der funger ALLERBEDST i biografen, hvor vi får serveret det hele med den bedste og højeste lyd, på det største knivskarpe lærred, og når man ikke har tid til at tænke over hva’ der egentlig skete.

For selvom håndværket er i orden og historien spændende, er der stadig ting der ikke fungerer optimalt. 

F.eks tager McCall en ung fyr “under hans vinge”. En skarp og intelligent ung, sort mand, som har et talent for at tegne og male. Men selvfølgelig bliver han fristet af nogle lokale bud guys til at begå kriminalitet. Indtil McCall crasher deres “fest” og redder den unge knøs.

Sjovt nok får vi aldrig de skumle badguys at se mere i filmen.

Men pyt, håndværket er stadig i top, historien er underholdende og Denzel er altid go’ og troværdig. 

Flere gange i filmen skøjter Fuqua over hvor gærredet er lavest og hvor man undrer sig over udfaldet. Selvom vi har med en hævntogtsaction at gøre, så mener undertegnede altså stadig at troværdigheden til historien og karaktererne er meget vigtigt. 

The Equalizer 2 får 4 ud af 6 hamre: 

Seneste

Utøya 22. juli

Nicolai har denne gang anmeldt en af nyere tids vigtigste film om en af nyere tids største menneskelige tragedier.
Det er ikke nemt, men dog nødvendigt at se, for at vide hvad der skete og hvorfor det aldrig må ske igen.

Murina

Murina er velspillet drama med flotte og imponerende skuespilpræstationer. Om en nederdrægtig patriark af en far, en underdanig mor og en teenagedatter, som har fået nok.

Don’t Make Me Go

Kræftsyg far og datter på road trip sammen, for at genforene hende med hendes forsvundne mor. Det lyder som amerikansk sødsuppe, men Don’t Make Me Go er sød, sjov og rørende, og en kæmpe anbefaling herfra.

Resten af livet

Nicolai har denne gang anmeldt en smuk, hjertevarm og samtidig hjerteskærende dansk film om behandling af sorg og savn og hvorfor det er vigtigt at gå igennem sorgen og savnet, fremfor at fortrænge det.

Den satans familie

Baest-dokumentaren bliver anmeldt igen.
???
….fordi de har udviklet sig til en helt anden størrelse, end da den kom på dr.dk i 2019.
De er mere relevante nu, end nogensinde før. En maskine der tromler hærgende henover pandemi, landegrænser, og emsige kritikere.
All hail!

Cha Cha Real Smooth

Nicolai har denne gang anmeldt et hjertevarmt og smukt drama om vigtigheden ved at være der for andre og skabe lys og glæde i en hverdag som måske ikke har særlig meget af det.

De Bedste Gangsterfilm Top 21 del 3

Afslutningen på listen over de bedste gangsterfilm nogensinde. 7 eminente og stærke værker, der hæver sig over de resterende på listen. Det er bestemt ikke uden grund af både Francis Ford Coppola og Martin Scorsese begge har to film i toppen..

De Bedste Gangsterfilm Top 21 del 2

Anden del af Andreas’ og Renés ultimative gangsterliste, går et par spadestik dybere og viser flere desperate mænd i nogle desperate situationer…