The Conjuring: De Sidste Ritualer

Picture of René Buchtrup

René Buchtrup

Originaltitel: The Conjuring: Last Rites

Instruktør: Michael Chaves

År: 2025

Genre: Gyser, Horror

Kan købes på 4k ultra blu-ray

På forhånd var forventningerne til The Conjuring: Last Rites mildt sagt lave. Mange havde allerede dømt filmen ude som endnu en træt tilføjelse til en franchise, der havde toppet for længe siden. Men resultatet viser sig at være langt mere vellykket end frygtet: en film, der både tør levere gys på gammeldags manér og samtidig finder plads til en følsom, næsten rørende fortælling om familie og arv.

Historien væver sig ind i både nutid og fortid. Ed Warren kæmper ikke kun med dæmoniske kræfter, men også med sin egen krop. Hans dårlige hjerte er en konstant skygge over familien – et symbol på, hvordan kampen mod ondskaben også slider på de mennesker, der står i frontlinjen. Det giver filmen en alvorlig og menneskelig undertone: hvad sker der med familien, når faderen og beskytteren ikke længere er urørlig?

Samtidig er datteren Paris trukket længere ind i fortællingen, og hun bærer tydeligt på arven fra sin mor, Lorraine. Ikke kun evnerne, men også de dæmoniske spor, som synes at have fulgt hende helt siden fødslen i 60’erne. Flere scener understreger dette, blandt andet et stærkt øjeblik, hvor Paris konfronteres med syner, hun aldrig selv har bedt om, og som hun frygter skal definere hendes fremtid. Her får filmen et næsten tragisk præg, hvor gyset bliver en metafor for den byrde, man arver gennem blod og historie.

Midt i dette mørke står dog også kærligheden. Paris’ forhold til sin kommende svigersøn er en af filmens mest menneskelige tråde. Han spilles med en oprigtighed, der giver scenerne mellem de to en sjælden varme. Deres stille samtaler om fremtid og håb fungerer som kontrast til de tunge ritualer og skrækindjagende syner – og det er netop i den kontrast, filmen finder sin styrke.

Når det gælder gys, leverer Last Rites både klassiske jumpscares og mere stemningsfulde sekvenser. Man kan sagtens pege på steder, hvor filmen næsten bliver for effektiv – musikken buldrer lidt for meget, skyggerne er skåret lige lovligt efter gysermanualen, og enkelte scener føles klichédrevne. Men på en eller anden måde slipper filmen afsted med det, fordi den stadig underholder hele vejen igennem og formår at holde hjertet på rette sted.

The Conjuring: Last Rites er derfor ikke blot en endnu en omgang gotisk horror. Det er en film, der balancerer effektivt mellem gys og følelse – mellem dæmoner og familie – og som overraskende nok giver serien et værdigt og menneskeligt kapitel.

The Conjuring: De Sidste Ritualer får 4/6 hamre:

🔨 🔨 🔨 🔨

Billed- og lydkvalitet:

4K-udgivelsen af The Conjuring: Last Rites er virkelig flot. Billedet står knivskarpt med en stærk kontrast, hvor HDR giver de mørke scener en dybde og klarhed, der klæder filmens gotiske univers. Detaljer i ansigter, stof og skygger kommer tydeligt frem, og lyset – især de varme lamper og stearinlys – får en smuk glød, som løfter stemningen. Lydsporet er lige så imponerende.

Dolby Atmos-mixet giver en fyldig og rummelig oplevelse, hvor hvisken, knirken og dæmoniske lyde glider rundt i rummet på den helt rette måde. De store chok får god vægt, mens dialogen forbliver klar og tydelig. Det hele føles gennemarbejdet og velbalanceret.

Tak til SF Studios

Seneste

The Drama

Nicolai har denne gang anmeldt en film om et bryllup, hvor forberedelserne til det, bliver svære og svære, efter at bruden bekendtgøre noget fra sin fortid. Der er tale om en meget sort komedie, som dog samtidig også giver meget at snakke om, udover at underholde.

Rental Family

Rental Family er feel-good, der gør mere end bare at varme. Brendan Fraser spiller en mand, der lejer sig ind i andres liv – og langsomt mister overblikket over, hvor rollen stopper, og følelserne begynder. En stille, rørende film, der bliver hængende efter rulleteksterne.
René Buchtrup anmelder

Predator 2

Predator 2 er måske den mest undervurderede film i hele serien – en eksplosiv storbyjagt fyldt med vilde praktiske effekter, brutal action og en fantastisk Danny Glover i topform.
René anmelder

Sirât

Nicolai har denne gang anmeldt en film om en fader og en søn, der leder efter deres datter & søster, sammen med nogle techno-ravere i Marokkos ørken.
Sirât er en stemningsfilm, som kræver tålmodighed og interesse i filmens rejse. Har man dog dette, er der tale om en meget intens og sanselig film, som er en biograftur værd.

Project Hail Mary

I en tid, hvor mange blockbusters føles som tom CGI-støj, er Projekt Hail Mary noget så sjældent som en storfilm med både hjerne, hjerte og humor.
En intelligent og underholdende rumfilm, der tør stole på sit publikum.
René anmelder

Persepolis

Jeg havde længe kendt filmen af navn, vidst at den byggede på Marjane Satrapis egne erindringer, og at den havde opnået en form for klassikerstatus inden for animationsfilm.

I Swear

Nicolai har denne gang anmeldt en sandfærdig fortælling om en mand, der har gjort en forskel for folk der lider med Touretttes. Det er filmen, I Swear, som er en dybt smuk og rørende film, med en historie som er virkelig værd at få fortalt i biografen.