The Christmas Chronicles anmeldelse

René

René

Rollen som julemand klæder gavtyven Kurt Russell, som redder den nye Netflix’ julefilm hjem på charmen.

Stuntman Mike som julemand?
Julemanden findes, og det er Kurt Russell.

Tænk at John Carpenters yndling en skønne dag skulle portrættere the one and only; Santa.
Anyway, jeg er på udebane her.
Jeg kan normalt ikke fordrage julefilm, da jeg i bund og grund slår det hen som endnu et forsøg på at malke en smuk og helt igennem hyggelig tradition.
Der er da hyggelige film imellem, men jeg har det med dem – julefilmene – lidt på samme måde, som jeg har det med folk, der filmer deres børns fødsler; noget smukt bli’r smudset til og misbrugt, og det er langtfra klædeligt.
Nu skal jeg så prøve at anmelde denne nye Netflix-producerede julefilm.

Udebane?
……jo det tror jeg vist nok!

Den hårdtarbejdende og pressede mor bli’r kaldt på job juleaften, og det efterlader teenageren Teddy og hans energiske 10 årige lillesøster Katie, alene hjemme.
Katie ser noget på et videobånd fra en af familiens tidligere juleaftner, der indikerer, at julemanden findes.
Modstræbende går Teddy med til at prøve at fange ham på video, og det går hverken værre eller bedre end at de ender i kanen med julemanden(….), og er skyld i at kanen går kaput.
Scenen er dermed sat til plottet over alle plots, når det kommer til julefilm:
Julen skal reddes.

Kurt Russell er altså en god skuespiller, og denne rolle klæder ham.
En gnaven og godmodig gavtyv, der dog stresser lidt over at blive forstyrret midt i pakkeleveringen.
Han har dog tricks i ærmet, og dem deler han rundhåndet ud af.
Bl.a. da han omdanner detentionen på politigården til noget, der kunne have været en nøglescene i Blues Brothers.
Det er charmerende og frem for alt en hyggelig film.
Sådanne film bli’r aldrig decideret gode, men de klarer den på charmen og ikke mindst os, det traditionsbundne publikum.
Vi ved hvad vi vil have, og vi får det i denne her julefilm.

Jeg lå på sofaen med julefrokosttømmermænd og hyggede mig med Kurt og co.
Jeg så den alene, men se den med familien, hvis i vil i stemning.

The Christmas Chronicles får følgende karakter, 3/6 hamre:
🔨🔨🔨

Filmen kan streames på Netflix

Seneste

Dirty Dancing

Nicolai har denne gang anmeldt af de største filmklassikere fra 80’erne og en på alle måder skøn og dybt underholdende kærlighedshistorie, som fortsat holder smukt den dag i dag.

Grandmother

Veteranen Charlotte Rampling og det unge talent, George Ferrier, gør familiedrama til en særlig oplevelse.
Tabuer, der er svære at snakke om, tages hånd om, og gøres hådgribelige og forståelige i Grandmother.

Utøya 22. juli

Nicolai har denne gang anmeldt en af nyere tids vigtigste film om en af nyere tids største menneskelige tragedier.
Det er ikke nemt, men dog nødvendigt at se, for at vide hvad der skete og hvorfor det aldrig må ske igen.

Murina

Murina er velspillet drama med flotte og imponerende skuespilpræstationer. Om en nederdrægtig patriark af en far, en underdanig mor og en teenagedatter, som har fået nok.

Don’t Make Me Go

Kræftsyg far og datter på road trip sammen, for at genforene hende med hendes forsvundne mor. Det lyder som amerikansk sødsuppe, men Don’t Make Me Go er sød, sjov og rørende, og en kæmpe anbefaling herfra.

Resten af livet

Nicolai har denne gang anmeldt en smuk, hjertevarm og samtidig hjerteskærende dansk film om behandling af sorg og savn og hvorfor det er vigtigt at gå igennem sorgen og savnet, fremfor at fortrænge det.

Den satans familie

Baest-dokumentaren bliver anmeldt igen.
???
….fordi de har udviklet sig til en helt anden størrelse, end da den kom på dr.dk i 2019.
De er mere relevante nu, end nogensinde før. En maskine der tromler hærgende henover pandemi, landegrænser, og emsige kritikere.
All hail!