The Christmas Chronicles anmeldelse

Picture of René Buchtrup

René Buchtrup

Rollen som julemand klæder gavtyven Kurt Russell, som redder den nye Netflix’ julefilm hjem på charmen.

Stuntman Mike som julemand?
Julemanden findes, og det er Kurt Russell.

Tænk at John Carpenters yndling en skønne dag skulle portrættere the one and only; Santa.
Anyway, jeg er på udebane her.
Jeg kan normalt ikke fordrage julefilm, da jeg i bund og grund slår det hen som endnu et forsøg på at malke en smuk og helt igennem hyggelig tradition.
Der er da hyggelige film imellem, men jeg har det med dem – julefilmene – lidt på samme måde, som jeg har det med folk, der filmer deres børns fødsler; noget smukt bli’r smudset til og misbrugt, og det er langtfra klædeligt.
Nu skal jeg så prøve at anmelde denne nye Netflix-producerede julefilm.

Udebane?
……jo det tror jeg vist nok!

Den hårdtarbejdende og pressede mor bli’r kaldt på job juleaften, og det efterlader teenageren Teddy og hans energiske 10 årige lillesøster Katie, alene hjemme.
Katie ser noget på et videobånd fra en af familiens tidligere juleaftner, der indikerer, at julemanden findes.
Modstræbende går Teddy med til at prøve at fange ham på video, og det går hverken værre eller bedre end at de ender i kanen med julemanden(….), og er skyld i at kanen går kaput.
Scenen er dermed sat til plottet over alle plots, når det kommer til julefilm:
Julen skal reddes.

Kurt Russell er altså en god skuespiller, og denne rolle klæder ham.
En gnaven og godmodig gavtyv, der dog stresser lidt over at blive forstyrret midt i pakkeleveringen.
Han har dog tricks i ærmet, og dem deler han rundhåndet ud af.
Bl.a. da han omdanner detentionen på politigården til noget, der kunne have været en nøglescene i Blues Brothers.
Det er charmerende og frem for alt en hyggelig film.
Sådanne film bli’r aldrig decideret gode, men de klarer den på charmen og ikke mindst os, det traditionsbundne publikum.
Vi ved hvad vi vil have, og vi får det i denne her julefilm.

Jeg lå på sofaen med julefrokosttømmermænd og hyggede mig med Kurt og co.
Jeg så den alene, men se den med familien, hvis i vil i stemning.

The Christmas Chronicles får følgende karakter, 3/6 hamre:
🔨🔨🔨

Filmen kan streames på Netflix

Seneste

The Drama

Nicolai har denne gang anmeldt en film om et bryllup, hvor forberedelserne til det, bliver svære og svære, efter at bruden bekendtgøre noget fra sin fortid. Der er tale om en meget sort komedie, som dog samtidig også giver meget at snakke om, udover at underholde.

Rental Family

Rental Family er feel-good, der gør mere end bare at varme. Brendan Fraser spiller en mand, der lejer sig ind i andres liv – og langsomt mister overblikket over, hvor rollen stopper, og følelserne begynder. En stille, rørende film, der bliver hængende efter rulleteksterne.
René Buchtrup anmelder

Predator 2

Predator 2 er måske den mest undervurderede film i hele serien – en eksplosiv storbyjagt fyldt med vilde praktiske effekter, brutal action og en fantastisk Danny Glover i topform.
René anmelder

Sirât

Nicolai har denne gang anmeldt en film om en fader og en søn, der leder efter deres datter & søster, sammen med nogle techno-ravere i Marokkos ørken.
Sirât er en stemningsfilm, som kræver tålmodighed og interesse i filmens rejse. Har man dog dette, er der tale om en meget intens og sanselig film, som er en biograftur værd.

Project Hail Mary

I en tid, hvor mange blockbusters føles som tom CGI-støj, er Projekt Hail Mary noget så sjældent som en storfilm med både hjerne, hjerte og humor.
En intelligent og underholdende rumfilm, der tør stole på sit publikum.
René anmelder

Persepolis

Jeg havde længe kendt filmen af navn, vidst at den byggede på Marjane Satrapis egne erindringer, og at den havde opnået en form for klassikerstatus inden for animationsfilm.

I Swear

Nicolai har denne gang anmeldt en sandfærdig fortælling om en mand, der har gjort en forskel for folk der lider med Touretttes. Det er filmen, I Swear, som er en dybt smuk og rørende film, med en historie som er virkelig værd at få fortalt i biografen.