Originaltitel: The Beekeeper
Instruktør:
År: 2024
Genre: Action
Biografpremiere: d. 22. februar 2024
Jason Statham er vred. Og så deler han tørre tæsk ud til højre og venstre.
Ja, det er jo bare typisk Statham tænker du straks.
Du har fuldstændig ret. Men, i den nye actionfilm The Beekeeper er han sørme… en biavler. Altså, én der passer bier.
Adam Clay er hans navn og han går rundt og hygger sig med bierne og deres honning. Ja, lige indtil hans nabo og ven, den ældre kvinde Eloise, tager sit eget liv. Hun mister sin store opsparing (som bl.a. skulle gå til en masse velgørende formål) fra nogle ubehagelige og ondskabsfulde telefonsvindlere. Og det er nok til at den tavse og rolige biavler får nok og søger retfærdighed. Eller rettere sagt, hævn.
Jeg glemte vidst at sige, at Clay har trukket sig tilbage som hemmelig snigmorder for organisationen The Beekeepers og derfor kan agere som “one man killing machine”. Og det udnytter han i den grad i filmen.
Han starter med at dele en masse tæsk ud i dét callcenter hvor Eloise’ opkald kom fra. Dernæst brænder han det til jorden. Så får den store organisations bagmand, den unge og sleske Derek Danforth (Josh Hutcherson) besked, og snart kæmper Clay sig hele vejen op, for at straffe og dræbe Danforth. Også selvom den unge Danforth har milliarder på bankkontoen, en meget indflydelsesrig mor (på en toppost i amerikansk politik) og en (pap?)far med baggrund indenfor efterretningstjenesten, spillet af Jeremy Irons.
Misforstå mig nu ikke, men lad mig slå det fast med syvtommer søm alligevel: The Beekeeper er ikke nogen særlig god film. Men det er en yderst velfungerende og topunderholdende én af slagsen. Men det er fordi instruktøren kan sit håndværk og ved hvad han vil med filmen.
Filmens instruktør hedder David Ayer. Han har ikke lavet en vellykket film siden krigsfilmen Fury fra 2014. Hans sidste film var kartel-fadæsen, The Tax Collector, som jeg anmeldte til bundkarakter i 2020. Den havde INTET godt at byde på. Så har The Beekeeper til gengæld velkoreograferet action i spandevis, troværdigt skuespil og heldigvis et glimt i øjet.
For herlighederne kunne hurtigt brase til jorden, hvis ikke humoren var der. Men Ayer og manuskript forfatter Kurt Wimmer har valgt et b-films-troværdigt plot med MASSER af facts om bier (som bliver brugt meget symbolsk om Clays voldshandlinger) og ikke mindst, en MASSE, MASSE bi-jokes!!
“The question is, to bee or not to bee?”
Nogen gange bliver det for meget med plathederne i filmen, men så er det rart at Jason Statham kan dele bøllebank ud, så man kun kan klappe i hænderne af fryd og ender med at overgi’ sig til det hele. At man hverken lærer hans karakter at kende overhovedet, eller at han nærmest er urørlig og sammenlagt nok nedlægger 50 personer på egen hånd, kan man snildt se bort fra, så længe at det hele er skruet underholdende sammen.
Og det er det.
Den eneste person man kommer en smule ind under huden på, er FBI-agenten Verona (spillet af Emma Raver-Lampman) som efterforsker Clays blodudgydelser og er den eneste som kan forstå hvorfor han gør som han gør. Hun er også personligt involveret i hele sagen, da hendes mor er den ældre kvinde, Eloise.
Alt i alt er The Beekeeper en god, gammeldags actionfilm med tørre one-liners, et utroværdigt plot og sindsygt mange, fede actionscener med Statham i front for alle herlighederne. Nogen vil hade den,- andre vil lappe den i sig og hygge sig undervejs. Jeg er, ikke overraskende, i den sidste kategori, og selvom filmen aldrig peaker, glædes man alligevel over at Statham i en alder af 56 år stadig kan virke sig 007-adræt, og springe rundt på den måde han nu gør.
Jeg indløser gerne en bio-billet til om et par år, hvis han får en rolle som en sosu-assaistent på et plejehjem eller dyrlæge i et fattigt u-land. Bare han også deler bøllebank ud til bad guys…
The Beekeeper får 4/6 hamre:
🔨🔨🔨🔨
