The Accountant 2

Picture of René Buchtrup

René Buchtrup

Originaltitel: The Accountant 2

Instruktør: Gavin O’Connor

Genre: Thriller, action, drama

År: 2025

Set I Vue, Aarhus
Set i Vue, Aarhus

Ben Affleck har aldrig været guds gave til menneskeheden, når det drejer sig om hans skuespilevner.

Bevares, han er da karismatisk og kan da sit kram, men han vinder nok aldrig en Oscar i bedste mandlige hovedrolle-kategorien.

Det bli’r spændende at se, om den kommentar giver bagslag i fremtiden, men lad det nu ligge.

Han er dog blevet belønnet for sit dygtige arbejde bag kameraet og instrueret knivskarpe og intelligente spændingsfilm, som The Town, Gone Baby Gone og Argo. Sidstnævnte vandt endda en Oscar for bedste film!

Han har sågar vundet en Oscar for sit manus til den særdeles fremragende Good Will Hunting. Så dygtig kan man roligt kalde “Mr. Batfleck”.

I 2016 spillede han den autistiske kriminelle, Christian Wolff, i Gavin O’Connors underholdende action-thriller, The Accountant. Ni år senere er skuespiller og instruktør klar med en efterfølger.

Det er der kommet en bundsolid 2’er ud af, som er lidt af en skizofren størrelse, og som ikke blot kan nøjes med at være en action-thriller, ligesom sin forgænger. For den har tunge og alvorlige dele, som minder om flygtninge-thrilleren, Sin Nombre fra 2009. Og så er den også Bourne og Bond-inspireret i dens vilde og hæmningsløse action-stil.

I filmen genforenes Christian med hans bror, Braxton (spillet af én af mine favoritskuespillere, Jon Bernthal) som er hans diametrale modsætning. Modsætninger mødes og gnidninger opstår. Et umage makkerpar gennem filmen, som selvfølgelig har en vigtig mission de skal udkæmpe sammen. Deres makkerskab bliver limen i fortællingen og netop dette forhold mellem de to forskellige brødre, er overraskende humoristisk og en smule sødt. Det minder lidt om den klassiske “buddy-cop-formular”, som var meget fremme i bl.a. 80’erne og 90’erne. Bare tænk på Dødbringende Våben og The Last Boy Scout, bare på den anden side af loven.

Instruktør Gavin O’Connor har lavet mange forskellige slags film,- hvert fald genremæssigt. I 2011 peakede han med det eminente sportsdrama Warrior, om to vidt forskellige brødres møde i bokseringen. En voldsom, men samtidig rørende fortælling, med martial art som bindeled mellem dem.

O’Connor er en dygtig “håndværker” og kan sit filmiske kram. Selvom vi ikke på nogen måde kommer i nærheden af nerven og det store drama, som sætter sig fast i hjertekulen, formår han alligevel at skabe karakterer man gider følge i hans film. Udover brødrene Wolff i The Accountant 2, følger vi agenten, Medina (Cynthia Addai-Robinson), som er på brødrenes side det meste af tiden i filmen, den ukendte dræbermaskine, Anaís (Daniella Pineda) og en håndfuld børne-hackere (!?) som opererer i smug, og som også hjælper brødrene på deres mission.

Kort sagt får vi mange karakterer præsenteret, og vil ofte lidt for meget af det gode, men manuskriptforfatter Bill Dubuque og O’Connor formår alligevel at skabe balance mellem de forskellige genrer og de forskellige karakterer. Og det bli’r heldigvis aldrig for seriøst til at det ikke kan blive lidt hyggeligt og fjollet. Bl.a. gør en line dance-scene på en bar indtryk på den søde og sjove måde, og viser sider af de to brødres karakterer, som faktisk virker overraskende godt. Det klæder de ellers så seriøse skuespillere, at smile og goofe rundt, som man næsten glemmer alt om at de egentlig spiller morderiske killing machines.

O’Connor har jo heldigvis også et godt øje for den eksekverede actionscene, som er født og skabt til biografmørket. For når der er ved at være ubalance mellem karakterer, genrene og den til tider tunge historie (menneskehandel, gangstere og mord i Mexico), så kan han saftsuseme skrue nogle seværdige actionsekvenser sammen, så man et splitsekund glemmer tid og sted, og hygger sig og glemmer tid og sted.

Så filmen kan i den grad anbefales, hvis man er klar på en små-skizofren oplevelse, som blander thriller, action, komedie og drama sammen, og som bestemt ikke er kedelig.

The Accouncant 2 får 4/6 hamre:

🔨 🔨 🔨 🔨

Seneste

28 Years Later: The Bone Temple

🩸 28 Years Later: The Bone Temple handler mindre om de inficerede – og mere om dem, der lever med konsekvenserne. Ralph Fiennes leverer filmens stærkeste præstation i en fortsættelse, der tør være stille, mørk og menneskelig.
René Buchtrup anmelder

The Rip

The Rip er ikke en dårlig film – den er værre. Den er bevidst middelmådig. Designet til at blive set halvt, gentaget for dem, der scroller, og glemt igen. Netflix-action i sin mest frustrerende form.
René Buchtrup anmelder

The Housemaid

The Housemaid er filmen, jeg strittede imod – indtil jeg gav op.
Paul Feig kender sine genrer, sine klichéer og sine virkemidler.
Når man først overgiver sig, er man i rigtig godt selskab.
René Buchtrup anmelder

Rental Family

Rental Family er feel-good, der gør mere end bare at varme. Brendan Fraser spiller en mand, der lejer sig ind i andres liv – og langsomt mister overblikket over, hvor rollen stopper, og følelserne begynder. En stille, rørende film, der bliver hængende efter rulleteksterne.
René Buchtrup anmelder

Caught Stealing (4k UHD)

Med Austin Butler i hovedrollen – og en perlerække af vanvittige bifigurer – udvikler filmen sig fra kaotisk underholdning til en fortælling, man faktisk ender med at tage til sig.
René anmelder endnu en 4k ultra blu-ray film

Moviemaniac Podcast – Episode 3: Den om vores yndlings-instruktører (del 1)

Hvem er dine yndlingsinstruktører?
Netop dette spørgsmål bliver vendt og drejet i denne podcast, hvor der bliver talt om relevans i filmbranchen, om at vokse op som barn/ung, og blive præget i en helt særlig retning med film, og så selvfølgelig alle dem de måtte vrage til fordel for nogle andre.
Rigtig god lyttelyst!

Årets Film 2025 (Nicolais Top 10)

Før jeg starter min rangering af filmhøjdepunkter fra biografåret-2025, må jeg lige få skrevet dette. Jeg har i 2025, set 93 nye film i biografen,