Tales from the Loop (serie anmeldelse)

Jacob Faurholt

Jacob Faurholt

Originaltitel: Tales from the Loop
Instruktør: Jodie Foster m.f. 
Produktionsår: 2020
Genre: Drama, Sci-Fi
. Kan streames på Amazon Prime

af Jacob Faurholt

I 2019 fik jeg taget min mødom som rollespiller. Dette skete da en af mine gode venner inviterede til en gruppe, hvor vi skulle spille et old school rollespil kaldet Tales From The Loop, med terninger, historiefortælling, og hvad der ellers høre til. Alt sammen baseret på den svenske kunstner Simon Stålenhag’s fantastiske billeder, som blander 1980’ernes hverdag med sci-fi på en meget dragende måde. At træde ind i denne verden, viste sig er at være en rigtig fin oplevelse, som at være teenager i afsnit af Stranger Things. Da vores gamemaster så en dag fortalte, at Amazon ville lave en tv-serie baseret på samme univers, var alle selvfølgelig spændte.

Efter at have set de otte afsnit som udgør tv-serien Tales from the Loop, må jeg konstatere at den ikke er nær så intens og actionpræget som vores rollespil, men det gør på ingen måde noget. Serien er faktisk noget atypisk for tiden, den er meditativ, filosofisk, og tempoet er i bund. Man har faktisk formået at overføre det dragende og zen-agtige ved Stålenhag’s billeder til TV-formatet, hvilket er noget af en præstation. Den visuelle side er enkel, og tager helt ned i detaljen udgangspunkt i billederne, det er fermt udført, og lækkert at se på.

Tales From The Loop handler lidt forenklet sagt om nogle småby-folk som lever ovenpå “The Loop”, en maskine som er bygget til at undersøge verdens mysterier. I det ellers normale 1980’er miljø, ser man så robotter, og andre sci-fi elementer blande sig med “det normale”. I hvert afsnit følger man en person fra denne lille by, som et nedslag i deres liv i sammenspil med The Loop. I den kontekst får vi otte rørende, filosofiske, og ganske finurlige historier serveret.

Serien er langt fra andre sci-fi-seriers hæsblæsende tempo, og hvis man håber på noget alla eksempelvis Stranger Things, bliver man skuffet. Man skal være i et bestemt humør for at få fuldt udbytte af Tales From The Loop. Man skal være klar til at læne sig tilbage og blive draget. Jeg erkender, at jeg i løbet af nogle afsnit følte mig lidt utålmodig, og at jeg på værste vis sendte fristende blikke mod min smartphone. Men lad være med det, gem hellere disse fine episoder til når du har brug for, eller i humør til, at komme ned i tempo, for så venter der en oplevelse ud over det sædvanlige.  

Tales from the Loop: 5 ud af 6 hamre
🔨🔨🔨🔨🔨         

Seneste

The Breakfast Club

Nicolai har denne gang anmeldt en af de allerstørste 80’er-klassikere overhovedet og kongen af ungdomsfilm.

Nemlig The Breakfast Club, som fortsat kan gribe fast om hjertet og give ens sjæl et stort kram, som få andre film kan.

Training Day

Training Day er et eksemplarisk eksempel på en good-cop-bad-cop-film, som holder hele vejen, med den idealistiske og moral-bevidste nybegynder, der møder den erfarne og verdensopgivende betjent.
En underholdende, men også vigtig film, der berører aktuelle og alvorlige problemstillinger i et af USA’s barske miljøer.

Ustyrlig

Nicolai har denne gang anmeldt en film om en af de mørkeste kapitaler i dansk historie, som er pigehjemmet på Sprogø.

Ustyrlig er barsk, ubarmhjertig og hård, men samtidig også smuk og på alle måder en dybt uforglemmelig oplevelse.

Knock At The Cabin

Hva’ Søren ? Er M. Night Shyamalan blevet voksen? Har han lavet en film uden en plot-twist-afslutning?
René Buchtrup er hvert fald ret begejstret for hans nye film, Knock At The Cabin, som han kalder et intenst og klaustrofobisk kammerspil, der er spændende fra start til slut.

Forventninger til søndagens Oscarshow?

Personligt synes jeg Oscar-feltet er lidt kedeligt i år. Der er nogle mesterværker hist og her, men desværre en del film, der ikke just appelerer til mig. Jeg er jo lidt af en snob, men jeg synes altså der mangler lidt flere af de der film, der rammer som en solid knytter i mellemgulvet.

Kysset

Nicolai har denne gang anmeldt den seneste storfilm af Bille August, som er en fortælling om forskellen på kærlighed og medlidenhed. Det er dog lidt usikkert om hvad Bille August helt konkret vil fortælle, men filmen indeholder dog godt nok skuespil, til at filmen fungere ok.

Creed III

Der er dømt manflick og melodrama for alle pengene i den tredje Creed-film. Kald det hvad du vil. René kalder det mænd-o-drama.
Det er underholdende, effektivt og hårdtslående boksedrama, og Jonathan Majors er fantastisk som Creeds modstander i bokseringen.