Tales from the Loop (serie anmeldelse)

Picture of Jacob Faurholt

Jacob Faurholt

Originaltitel: Tales from the Loop
Instruktør: Jodie Foster m.f. 
Produktionsår: 2020
Genre: Drama, Sci-Fi
. Kan streames på Amazon Prime

af Jacob Faurholt

I 2019 fik jeg taget min mødom som rollespiller. Dette skete da en af mine gode venner inviterede til en gruppe, hvor vi skulle spille et old school rollespil kaldet Tales From The Loop, med terninger, historiefortælling, og hvad der ellers høre til. Alt sammen baseret på den svenske kunstner Simon Stålenhag’s fantastiske billeder, som blander 1980’ernes hverdag med sci-fi på en meget dragende måde. At træde ind i denne verden, viste sig er at være en rigtig fin oplevelse, som at være teenager i afsnit af Stranger Things. Da vores gamemaster så en dag fortalte, at Amazon ville lave en tv-serie baseret på samme univers, var alle selvfølgelig spændte.

Efter at have set de otte afsnit som udgør tv-serien Tales from the Loop, må jeg konstatere at den ikke er nær så intens og actionpræget som vores rollespil, men det gør på ingen måde noget. Serien er faktisk noget atypisk for tiden, den er meditativ, filosofisk, og tempoet er i bund. Man har faktisk formået at overføre det dragende og zen-agtige ved Stålenhag’s billeder til TV-formatet, hvilket er noget af en præstation. Den visuelle side er enkel, og tager helt ned i detaljen udgangspunkt i billederne, det er fermt udført, og lækkert at se på.

Tales From The Loop handler lidt forenklet sagt om nogle småby-folk som lever ovenpå “The Loop”, en maskine som er bygget til at undersøge verdens mysterier. I det ellers normale 1980’er miljø, ser man så robotter, og andre sci-fi elementer blande sig med “det normale”. I hvert afsnit følger man en person fra denne lille by, som et nedslag i deres liv i sammenspil med The Loop. I den kontekst får vi otte rørende, filosofiske, og ganske finurlige historier serveret.

Serien er langt fra andre sci-fi-seriers hæsblæsende tempo, og hvis man håber på noget alla eksempelvis Stranger Things, bliver man skuffet. Man skal være i et bestemt humør for at få fuldt udbytte af Tales From The Loop. Man skal være klar til at læne sig tilbage og blive draget. Jeg erkender, at jeg i løbet af nogle afsnit følte mig lidt utålmodig, og at jeg på værste vis sendte fristende blikke mod min smartphone. Men lad være med det, gem hellere disse fine episoder til når du har brug for, eller i humør til, at komme ned i tempo, for så venter der en oplevelse ud over det sædvanlige.  

Tales from the Loop: 5 ud af 6 hamre
🔨🔨🔨🔨🔨         

Seneste

The Drama

Nicolai har denne gang anmeldt en film om et bryllup, hvor forberedelserne til det, bliver svære og svære, efter at bruden bekendtgøre noget fra sin fortid. Der er tale om en meget sort komedie, som dog samtidig også giver meget at snakke om, udover at underholde.

Rental Family

Rental Family er feel-good, der gør mere end bare at varme. Brendan Fraser spiller en mand, der lejer sig ind i andres liv – og langsomt mister overblikket over, hvor rollen stopper, og følelserne begynder. En stille, rørende film, der bliver hængende efter rulleteksterne.
René Buchtrup anmelder

Predator 2

Predator 2 er måske den mest undervurderede film i hele serien – en eksplosiv storbyjagt fyldt med vilde praktiske effekter, brutal action og en fantastisk Danny Glover i topform.
René anmelder

Sirât

Nicolai har denne gang anmeldt en film om en fader og en søn, der leder efter deres datter & søster, sammen med nogle techno-ravere i Marokkos ørken.
Sirât er en stemningsfilm, som kræver tålmodighed og interesse i filmens rejse. Har man dog dette, er der tale om en meget intens og sanselig film, som er en biograftur værd.

Project Hail Mary

I en tid, hvor mange blockbusters føles som tom CGI-støj, er Projekt Hail Mary noget så sjældent som en storfilm med både hjerne, hjerte og humor.
En intelligent og underholdende rumfilm, der tør stole på sit publikum.
René anmelder

Persepolis

Jeg havde længe kendt filmen af navn, vidst at den byggede på Marjane Satrapis egne erindringer, og at den havde opnået en form for klassikerstatus inden for animationsfilm.

I Swear

Nicolai har denne gang anmeldt en sandfærdig fortælling om en mand, der har gjort en forskel for folk der lider med Touretttes. Det er filmen, I Swear, som er en dybt smuk og rørende film, med en historie som er virkelig værd at få fortalt i biografen.