Sygeplejersken

Picture of René Buchtrup

René Buchtrup

Originaltitel: Sygeplejersken

Instruktør: Kasper Barfoed

År: 2023

Genre: Thriller, spænding, drama

Streamingpremiere: fire afsnit på 45. min, d. 27. april på Netflix

Man behøver ikke altid tage til USA, for at finde inspiration til de skræmmende serier og film, som rent faktisk er foregået i virkeligheden. Miniserien Sygeplejersken på fire afsnit, tager udgangspunkt i virkelige hændelser, som fandt sted på Nykøbing Falster Sygehus, hvor sygeplejersken Christina Aistrup Hansen forgiftede og dræbte en masse mennesker.

Hun blev “kun” dømt for fire drabsforsøg. Men hun mistænkes for at have slået over hundrede mennesker ihjel.

Serien starter i 2012, hvor Arne bliver indlagt. Hans bror (spillet af Dick Kaysø) har smuglet en øl med til ham på hospitalsstuen og skåler over meldingen, at Arne bliver udskrevet ti den næste dag. Men i nattens mulm og mørke, vågner Arne op, mens han bliver forgiftet. Han forlader hospitalssengen dagen efter. I en ligpose.

Efter et par år starter den ny uddannede sygeplejerske Pernille Kurzmann (spillet af Fanny Louise Bernth) på samme (akut)afdeling på Hospitalet. Hun er flyttet med sin datter til den gamle købsstad, så hendes eks kan være mere sammen med hendes far. Pernille er ambitiøs og starter på Hospitalet med håb om det bedste og samtidig lære af sig. Hun bliver sat sammen med den erfarne sygeplejerske, Christina (spillet af Josephine Park) og der går ikke lang tid, før at de bliver udråbt som “the dreamteam” efter en heftig nattevagt, med flere heroiske redninger af patienter i sygesengene. Christina er bramfri og umiddelbar og de to klikker hurtigt sammen. Men efter flere vagter sammen, begynder den uerfarne Pernille at undre sig over hendes mentors metoder og nogle mystiske dødsfald, som ikke kan forklares.

Sygeplejersken er skrevet og instrueret af Kasper Barfoed, som har erfaring med film (bl.a. Sommeren’ 92) og serier (Gidselstagningen og Kastanjemanden). Man kan tydeligt mærke at han har styr på serie-formatet og netop denne erfaring kan man mærke i hele produktionen. Man er kort sagt i de bedste hænder. Det er top underholdende true-crime, og de fire gange femogfyrre minutter glider afsted. Ja, underholdt, mens man næsten helt glemmer at serieren er baseret på virkelige hændelser om en skræmmende sygeplejerske, der dræbte en masse mennesker. Beklager.

Men historien er bare flot fortalt, og godt og troværdigt skrevet. Det bliver løftet gevaldigt op af det fine skuespil, fra bl.a. hovedrolleindehaver Fanny Louise Bernth, som spiller den unge mor og sygeplejerske, Pernille, der prøve at opklare “sagen” om de mange dødsfald på Hospitalet, med sin allierede flirt, Niels (spillet af Peter) Zandersen) som er læge på afdelingen. Vi mærker som publikum tydeligt hendes frustration og magtesløshed, da det langsomt går op for hende, at Christina ikke blot er “stjerne-sygeplejersken” alle beundrer, men også en morder.

For tænk, hvis man selv stod i samme situation: ville man turde stoppe en potentiel morder?

Pernilles situation er nemlig skrøbelig og vi forstår hende og føler med hende som publikum. Hospitalet er det eneste i miles omkreds, og hvorfor skulle hun dog også tage chancen og miste sit arbejde. Tænk, hvis hun nu tog fejl om hendes nye veninde.

Josephine Park, som bl.a. brillerede i Venuseffekten fra 2021, er skræmmende god i rollen som sygeplejersken Christina. Det meste af serien er hun empatisk, charmerende og udstråler selvtillid, så man sympatiserer med hende. Så på et splitsekund kan hun vende det hele på en tallerken og sende et blik i kameraet, så man får kuldegysninger. Væk er tilregneligheden og et egocentreret monster viser sine kløer.

Da rulleteksterne til det fjerde afsnit afsluttede Netflix-serien, havde jeg en følelse af tilfredshed, men samtidig også en hunger efter mere. Det sidste neglebiddende-afsnit føltes en smule forhastet, og der skete meget, som man snildt kunne have fortalt på lidt længere tid. Et kvarter længere ville have gjort underværker.

Samtidig følte jeg også at Barfoed kunne have brugt mere tid på “monsteret” Christina. Var hun bare et egocentreret væsen, der elskede opmærksomhed så meget, så hun konstant opfandt situationer, hvor hun havde mulighed for at shine og bade i rampelysets skær? Eller, lå der simpelthen noget mere bag?

Men pyt, når det samlede resultat stadigvæk er rigtigt godt, og at den samlede vurdering og indtryk af Sygeplejersken er at den kort sagt er den bedste, danske Netflix-serie nogensinde.

Sygeplejersken får 4/6 hamre:

🔨 🔨 🔨 🔨

Seneste

The Wrecking Crew

🔥 The Reckoning Crew er alt det, buddyfilm ikke må være i 2026 – og derfor virker den. R-rated, blodig, grov og helt ligeglad. Bautista + Momoa = perfekt timing. René Buchtrup hyggede sig hele vejen. 🍿💥

Miller’s Crossing

Der er Coen-brødre-film, man forelsker sig i med det samme, og så er der dem, der langsomt sniger sig ind på én, sætter sig fast og nægter at slippe igen. Miller’s Crossing hører for mit vedkommende klart til den sidste kategori.

Jarhead (4k UHD)

Jarhead er ikke en krigsfilm om heltemod – men om ventetid, tomhed og alt det, krigen efterlader i hovedet. Et gensyn viser, at Sam Mendes’ film stadig rammer hårdt. Og i 4K ser Roger Deakins’ billeder bedre ud end nogensinde.
René Buchtrup anmelder

One Battle After Another (4K UHD)

Leo emmer af The Dude-vibes, Sean Penn er klam og slesk og kvinderne sparker for hårdt røv!
René er tilbage med en 4k-anmeldelse og denne gang er det mesterværket One Battle After Another der bli’r vendt og drejet…

28 Years Later: The Bone Temple

🩸 28 Years Later: The Bone Temple handler mindre om de inficerede – og mere om dem, der lever med konsekvenserne. Ralph Fiennes leverer filmens stærkeste præstation i en fortsættelse, der tør være stille, mørk og menneskelig.
René Buchtrup anmelder

The Rip

The Rip er ikke en dårlig film – den er værre. Den er bevidst middelmådig. Designet til at blive set halvt, gentaget for dem, der scroller, og glemt igen. Netflix-action i sin mest frustrerende form.
René Buchtrup anmelder

The Housemaid

The Housemaid er filmen, jeg strittede imod – indtil jeg gav op.
Paul Feig kender sine genrer, sine klichéer og sine virkemidler.
Når man først overgiver sig, er man i rigtig godt selskab.
René Buchtrup anmelder

Rental Family

Rental Family er feel-good, der gør mere end bare at varme. Brendan Fraser spiller en mand, der lejer sig ind i andres liv – og langsomt mister overblikket over, hvor rollen stopper, og følelserne begynder. En stille, rørende film, der bliver hængende efter rulleteksterne.
René Buchtrup anmelder