Swinger anmeldelse

Picture of René Buchtrup

René Buchtrup

 

af René Buchtrup

Der er få ting der svinger i Mikkel Munch-Fals 2. spillefilm, “Swinger” fra 2016 (Ja, beklager den dårlige hø-hø-humor, men den er altså god nok).

Den film levede simpelthen ikke op til mine forventninger. Og hvorfor så ikke vil du sikkert spørge?

Tja, muligvis fordi jeg ved hvilken intellektuel og begavet hjerne der gemmer sig både manus og instruktion af filmen.

En mand der for en del år tilbage, var skarp anmelder på tv-programmet Premiere (nu Filmselskabet) på DR. Her gav han sin mening om alle de dugfriske film der blev spyttet ud i biograferne, og han gjorde det med et personligt aftryk, og man kunne mærke passionen bag og et hjerte der brændte for film.

Det personlige aftryk kunne jeg ikke finde meget af i “Swinger”. Den handler om Adam (Martin Buch med selvmords-fjæs på i stort set hele filmen) som en gang om året går i swinger-klub med hans kone Iris (spillet af Mille Dinesen) for at pifte det hele lidt op i deres forudsigelige og (lidt for) magelige borgerdyrs-liv. Han bliver forelsket i den unge, sprøde studerende, Patricia (Natalie Madueño) og så har vi hele balladen og the point of no return i filmen.

Umiddelbart lyder det godt, og det meste af vejen funger det egentlig også. Man er forholdsvis underholdt, MEN jeg sad tilbage efter filmen med en følelse af en forspildt chance. En film som bruger swinger-klubben som kulisse, burde da dykke længere ned i de dilemmaer der kan forekomme, konsekvenserne og tabuerne ved det. I stedet ender det i en folkekomedie, som aldrig rigtig bliver sjov. Jo, en gang grinede jeg, da den sprøde Patricias kæreste, Patrick, bliver spurgt, hvordan det er at være Fisse-minister.

For over et år siden var der en interessant artikel med Mikkel Munch-Fals i Politikken hvor han var fotograferet dejligt iscenesat med en pistol i hånden og var ved at likvidere Elefanten fra Far Til Fire-filmene. Ja, hvabehar?! Den pæne mand! Og ja, et angreb på småborgerligheden og den dårlige smag i filmbranchen som Munch-Fals så gerne vil rydde op i som kommende filmkonsulent.

Hvis han dog bare havde nosserne til faktisk at gøre noget ved det, og prikke til samfundet og pille det lidt fra hinanden, i stedet for at gøre sig bedrevidende overfor sine karakterer og fortælle hvad de SKULLE gøre og hvilke valg de hele tiden BURDE tage.

Okay, nok CAPS LOCK herfra og i har sikkert fattet budskabet:
Swinger er en udmærket underholdende film, men den er simpelthen bare for pæn og Biograf Klub-Danmark-agtig. Den mangler modet til at gøre noget overraskende med dens univers og karakterer. Jeg forventede mere af Munch-Fals som tidligere ville skyde Elefanten Bodil. Måske er de den dag i dag blevet gode venner og pistolen er blevet erstattet med en gulerod?

Hvem ved.

Swinger får 3 ud af 6 hamre:  

 

Swinger kan bl.a. streames på Cmore hvis man har abonnement

 

streampriser,2018-01-22T08:00:00Z,imdb=tt4665630,fa

Seneste

The Drama

Nicolai har denne gang anmeldt en film om et bryllup, hvor forberedelserne til det, bliver svære og svære, efter at bruden bekendtgøre noget fra sin fortid. Der er tale om en meget sort komedie, som dog samtidig også giver meget at snakke om, udover at underholde.

Rental Family

Rental Family er feel-good, der gør mere end bare at varme. Brendan Fraser spiller en mand, der lejer sig ind i andres liv – og langsomt mister overblikket over, hvor rollen stopper, og følelserne begynder. En stille, rørende film, der bliver hængende efter rulleteksterne.
René Buchtrup anmelder

Predator 2

Predator 2 er måske den mest undervurderede film i hele serien – en eksplosiv storbyjagt fyldt med vilde praktiske effekter, brutal action og en fantastisk Danny Glover i topform.
René anmelder

Sirât

Nicolai har denne gang anmeldt en film om en fader og en søn, der leder efter deres datter & søster, sammen med nogle techno-ravere i Marokkos ørken.
Sirât er en stemningsfilm, som kræver tålmodighed og interesse i filmens rejse. Har man dog dette, er der tale om en meget intens og sanselig film, som er en biograftur værd.

Project Hail Mary

I en tid, hvor mange blockbusters føles som tom CGI-støj, er Projekt Hail Mary noget så sjældent som en storfilm med både hjerne, hjerte og humor.
En intelligent og underholdende rumfilm, der tør stole på sit publikum.
René anmelder

Persepolis

Jeg havde længe kendt filmen af navn, vidst at den byggede på Marjane Satrapis egne erindringer, og at den havde opnået en form for klassikerstatus inden for animationsfilm.

I Swear

Nicolai har denne gang anmeldt en sandfærdig fortælling om en mand, der har gjort en forskel for folk der lider med Touretttes. Det er filmen, I Swear, som er en dybt smuk og rørende film, med en historie som er virkelig værd at få fortalt i biografen.