Star Wars: The Last Jedi anmeldelse

Picture of René Buchtrup

René Buchtrup

 

af René Buchtrup

Verdens mest højtelskede rumeventyr skuffer på ingen mulig måde i det seneste kapitel i serien. Det hele er fabelagtigt orkestreret og Mark Hamill som Luke Skywalker er filmens højdepunkt med nerve og sjæl, så hårene rejser sig på hele kroppen. 

Filmen kan bl.a. streames på Blockbuster

Hvis jeg ikke styrer min iver og begejstring for emnet Star Wars, så ender denne anmeldelse med at blive den længste på Moviemaniac.dk, overhovedet. Men dette er ikke en artikel. Dette er en anmeldelse af den seneste Star Wars film: The Last Jedi. Så nu siger jeg det: JEG ELSKER SIMPELTHEN STAR WARS! Godt, så er det altså ude. Så er det sagt!

Jeg forelskede mig i hele dette fantastiske univers for mage år siden, da jeg så Episode 4: Et Nyt Håb. Siden har jeg faktisk ikke tal på hvor mange gange jeg har set de tre originale Star Wars-film fra 1977, 1980 og 1983. For i min verden findes der altså kun tre Star Wars-film. Resten af bare et overflødighedshorn af ekstra fyld og guf. Når jeg nævner ekstra fyld, vil jeg hurtigt sige filmene fra 1999, 2002 og 2005, Den Usynlige Fjende, Klonernes Angreb og Sith-fyrsternes Hævn. Hold op jeg synes de er dårlige. Mage  selvhøjtidlighed og gravalvorlige film med tonsvis af elendige replikker og miserabel klipning skal man lede længe efter. Muligvis var historierne spændende, men de blev da aldrig rigtigt gode. Spildt potentiale. Hvis I spør’ undertegnede 🙂

Til gengæld havde de gamle Star Wars-film jo det hele. Skeptikerne ville muligvis beskrive dem som en sæbeopera i det ydre rum, men for satan hvor de hele gik op i den højre galaktisk enhed. Historien, humoren, figurerne, universet. Det hele. Med buddhistisk inspirerede krigere (Yoda), enestående rumskibe som stadig den dag idag kan købes i Lego-legetøj (The Millenium Falcon) og Krafter større end noget andet! Nej, det var ikke en stavefejl. Kraften er nemlig essenitel i hele fortællingen om Stjerne Krigen: Det gode mod det onde.

Nå, nu bremser jeg mig selv, inden vi ender i artikel-længden og vender tilbage til filmen The Last Jedi, som forsætter, hvor The Force Awakens slap med handlingen om den unge Jedi-aspirant Rey (Daisy Ridley) der opsøger Jedi-mesteren, Luke Skywalker. Efter hans “svigt” af sin nevø, Kylo Ren, er han blevet en grumpy eneboer, som ikke vil Kraften mere. Samtidig angriber de onde, The First Order, vores helte, Modstandsbevægelsen. Heltene er nu tilbage med kun et rumskib, og alt ser håbløst ud. Udover dette er Kylo Ren (Adam Driver) stadig splittet. For lader han sig forføre at Kraftens mørke side eller tilslutter han sig vores good guys og går mod lyset, så at sige?

Den længste Star Wars-film på hele 150 minutter,  bliver aldrig kedelig. Den er konstant underholdende. Instruktør Rain Johnson (manden bag den fremragende Looper fra 2012) orkestrerer hele svineriet med bravour. Den er mere selvstændig og har stærk historie. Der er mere på spil og der er slet ikke så megen nostalgi som i J.J. Abrahams 2015-film. The Force Awakens føltes til tider som en hyldestfilm og glemte nogen gange at bringe noget nyt på banen. Det gør The Last Jedi til gengæld.  Den ser fremad, og ikke meget tilbage. De få gange den kigger tilbage, giver det følelsesmæssig mening.

Alt spiller simpelthen i denne film. Den eneste sekvens i filmen, som ikke peaker helt, er en scene, hvor Finn (John Boyega)  og en ny heltinde, Rose (Kelly Marie Tran) besøger et kasino. Den føles som den eneste i filmen som lidt ekstra fyld. Selv da de møder tyven DJ (for karikeret spillet af Benicio Del Toro) svinger det ikke helt. Men det trækker ikke ned ved helhedsindtrykket af filmen.

The Last Jedi er en guddommelig oplevelse for alle sanserne. Fotografen Steve Yedlin skaber billeder man sent vil glemme, special effects-folkene bliver stensikkert oscar-nomineret til januar måned for de vilde effekter, og John Williams ikoniske musik til filmen, bringer gåsehuden frem og får øjnene til at blive våde af genkendelse. For hvem kunne forestille sig en Star Wars-film uden hans musik?!

Noget af det mest interessante ved filmen er forholdet mellem Kylo Ren og Rey, som står på hver sin side af Kraften, men samtidig har en særlig forbindelse. Men det er legendariske Mark Hamill, som Luke Skywalker, der stjæler billedet og som i den grad bringer det følelsesladede ind i filmen. Han giver filmen en særlig kræft (jo, denne gang skal det staves sådan) og med både styrke og sårbarhed, gør han filmen til den (måske) bedste siden Imperiet Slår Igen fra 1980…!!!

Gør dig selv en tjeneste: Lad vær’ at vente med at se filmen til den udkommer på streaming. Kloge filmfolk har muligvis sagt det før, men film skal altså ses i biografen. The Last Jedi er hvert fald én af de helt store oplevelser man ikke skal snyde sig selv for i biografmørket.

Star Wars: The Last Jedi får 5 ud af 6 hamre:

 

 

 

Seneste

The Amateur

Nicolai har denne gang anmeldt en thriller, om en mand der vil sin kones død og har sine helt egne metoder, i forhold til hvordan det skal gøres.

The Amateur, formår aldrig helt at blive lige så spændende som den har potentiale til at være, men den er dog stadigvæk ganske habil thriller-underholdning

Det andet offer

Nicolai har denne gang anmeldt en film om en læge, der gennemgår noget meget svært og komplekst på sit arbejde.

Det andet offer, er en virkelig hjerteknusende dansk film, som er meget værd at opleve i biografen, da den efterlader meget stof til eftertanke.

A Working Man

Nicolai har denne gang anmeldt actionfilmen, A Working Man, som omhandler krigsveteranen, Levon Code, som skal redde sin chefs datter som er taget til fange.

A Working Man, er i det store hele en “lige ud af landevejen-actionfilm”, som ikke gør noget nyt eller videre interessant, men som dog alligevel godt kan ses

Moviemaniac anmelder 4k-film: Constantine

René hylder både kultklassikeren Constantine og så selvfølgelig manden bag titelkarakteren, Keanu Reeves.
Det er kort sagt en fornøjelse af gense filmen, da den stadig holder. Og så ser den virkelig flot ud i Dolby Vision!

Mickey 17

Nicolai har denne gang, anmeldt en film om en fyr der hedder Mickey, som lever en tilværelse, hvor hans eneste formål er at dø og blive erstattet af en ny kopi.

Mickey 17, er en vild og vildt overraskende komedie, som i den grad er værd at opleve i biografen!

Moviemaniac Anmelder 4k-film: Gladiator 2

Den har både Denzel, Pedro og Connie med, Ridley Scotss storanlagte sværd og sandal-basker. Men kan den overhovedet nå den forgænger til sokkeholderne?
Moviemaniac anmelder 4k-film er tilbage hvor Gladiator 2 bliver anmeldt…