Spectre

Picture of Nicolai Kristiansen

Nicolai Kristiansen

Originaltitel: Spectre Instruktør: Sam Mendes
År: 2015
Genre: Action
Kan streames på: Viaplay


Når det kommer til filmserier (eller franchises), såsom Olsen-banden, Mission-Impossible eller nogle af de 25 Marvel-superhelte film der er kommet i løbet af de sidste 13 år.


Så er der dog ingen af dem, som er så længevarende, langtidsholdbare og slidstærke som James-Bond.
6 har indtil videre spillet manden på hver deres unikke måde og selvom der måske er 1 eller 2 af de snart 25 Bond-film som ikke holder (for mig er det Quantum of Solace), så er der dog samtidig så mange andre gode imellem, at der altid er noget at vende tilbage til.


Da Spectre i sin tid udkom i biografen, gjorde den det efter at Skyfall havde triumferet 3 år forinden og vist sig som værende den muligvis bedste Bond-film nogensinde og i hvert fald den mest succesfulde.


Meget lignende Skyfall, går Spectre også tilbage til rødderne, om end den gør det på en mere subtil måde.
Samtidig med at den også binder tråde sammen om dens 3 forgangene film (Casino Royale, Quantum of Solace og Skyfall), hvilket er en kende unikt i Bond-regi, da de primært plejer at stå som enkeltstående historier og film der ikke har særlig meget med hinanden at gøre.


Overordnet og kort og godt handler filmen dog om, at efter en pludselig drabsmission i Mexico-City, begynder James Bond lige pludselig at opdage parraller til de forgangne missioner som han har været på og de mænd han har dræbt, samtidig med at James Bond også begynder at blive overvåget af MI6, på baggrund af hans drabsmission i Mexico-City og det rabalder som han fik skabt ud af det.


Ligesom Skyfall, blev denne film instrueret af Sam Mendes og ligeledes var manuskriptforfatterne (John Logan, Neal Purvis og Robert Wade), ligeså gengangere fra Skyfall.


Udover små referencer hist og her, så er Spectre samtidig også en tur tilbage til rødderne, på det punkt at den ikke har samme emotionelle nerve som Skyfall havde.


Her er der mere eller mindre tale om et forholdsvis traditionelt Bond-action-eventyr, hvor man både (udover England) kommer til Italien, Østrig, Mexico, Sydafrika og ligeledes ser action både til lands og i luften.
Filmen fik i sin tid en lidt blandet modtagelse af pressen, hvor dele af kritikken gik på at historien enten var rodet eller knap så sammenhængene.


Her ved gensyn, har jeg dog lidt svært ved at få øje på disse problemer, da selve historien om opdagelsen af skurke-organisationen ”Spectre” og den efterfølgende jagt på ”Blofeld”, glider ganske godt afsted og har relativt få døde øjeblikke som hurtigt reddes af enten hurtigere tempo eller en fed action-scene.
Daniel Craig gør det helt perfekt i rollen som James Bond og kan på dette tidspunkt storset rollen på rygraden, hvilket kun er positivt ment.


Han fungerer både i de mange intense actionscener (særligt ved en slåskamp i et tog mod en stærk håndlanger), samtidig med at han også har charmen i orden og ligeledes får mulighed for at vise hans humoristiske træk, ved bl.a. en hæsblæsende biljagt, hvor han ikke helt har tjek på Aston Martins ekstra udstyr.
Som hovedskurken Blofeld, er Christoph Waltz som skabt til rollen!


Skønt han ikke er nogen fysisk trussel for Bond, så har han dog på alle måder skurkepersonligheden helt i orden, da han bare stråler af kynisme, fra allerførste scene man ser ham i, samtidig med at der også er noget charmerende og karismatisk over ham, hvilket er med til at gøre ham både dragende og én man nyder at se på.
Som Bond-kvinde, er der 2 i filmen men dén der dog får mest spilletid (og spiller den største rolle), er dog Léa Seydoux som Madelaine.


Det gode ved Léa Seydoux, er udover hendes charme, det at hun bidrager med en ret så fin følsomhed til Madelaine-karakteren, som jeg i hvert fald til tider finder rørende og så har hun skam også fremragende kemi med Daniel Craig.
Dave Bautista bør også fremhæves for rollen som håndlangeren Hinx.


Dave Bautista har blot 1 enkelt replik i filmen og fungere derfor 100% som en fysisk trussel for James Bond og dette er han skam også perfekt til, da scenerne hvor de går mod hinanden, virkelig slår gnister.
Rent film-teknisk, står dette som en af de smukkeste Bond-film, til dato!


Kameraarbejdet af Hoyte Van Hoytema, er virkelig bjergtagende og er særligt med til at gøre action-scenerne dybt nervepirrende, hvilket særligt kan ses i filmens første 20 minutter, hvor Hoyte Van Hoytema formår at gøre en scene med en masse folk der er klædt ud, både intim og til tider klaustrofobisk, i forhold til dens konstante fokus på både James Bond og manden der jages i dén scene.


Thomas Newman har også lavet noget fremragende underlægningsmusik, som ligeledes giver action-sekvenserne en god intensitet, samtidig med at det også er med til at skabe den der helt særlige James Bond-stemning.
Det der dog afholder Spectre fra at komme op i toppen af Bond-film, er egentlig primært et pr. døde perioder i midten af filmen, som ganske vist er kortvarige, men som dog alligevel sænker tempoet en kende for en kort stund, uden at der var grund til det.


Men alt i alt, er Spectre dog bedre end den modtagelse som den fik i sin tid og i hvert stærkt underholdende og på alle måder en virkelig god James Bond-film.


Spectre får 5/6 hamre:

🔨🔨🔨🔨🔨

Seneste

Mortal Kombat 2

Mortal Kombat 2 er lidt af et rod. Historien er tynd, karaktererne er flade, og filmen tager sig selv langt mere seriøst, end den egentlig har fortjent. Men samtidig er der også noget mærkeligt charmerende over dens totale mangel på selvkontrol.
René anmelder fra biografmørket

Dead Man’s Wire

Nicolai har denne gang anmeldt en film om en sandfærdig kidnapning, som blev foretaget af en mand der følte sig uretfærdiggjort af systemet.
Dead Man’s Wire er ikke perfekt, men dog en ganske underholdende thriller, som til-og-med er dejlig kompleks.

28 Years Later: The Bone Temple (4K UHD)

🩸 28 Years Later: The Bone Temple på 4K: afdæmpet billede, men et Atmos-lydspor der virkelig løfter oplevelsen. En solid udgivelse til en mørk og eftertænksom toer.

Michael

Nicolai har denne gang anmeldt den meget imødesete biopic om Michael Jackson. Desværre er der tale om en ret overfladisk biopic, som fortæller lidt om pop-kongen, men ikke nok til, at man rigtig lærer ham at kende.

Hachiko: En ven for livet

En hund. En togstation. En historie der knuser hjertet og varmer det igen. 🐕❤️
René anmelder på blu-ray

Lee Cronin’s The Mummy

Nicolai har denne gang anmeldt en film om en familie, der pludselig får deres datter & søster tilbage, efter hun bliver fundet i en mumiegrav.

The Mummy, vil måske lidt for meget med sin historie, men er dog samtidig en ret underholdende og voldsom gyserfilm, som er for dem med ikke alt for sarte sjæle

Affektionsværdi

Den vandt en Oscar for Bedste Internationale Film i marts måned. Og det var i den grad fuldt fortjent!
Joachim Trier er tilbage med endnu en fantastisk film om dét at høre til i en moderne verden.
René anmelder

En Kage til Præsidenten

Nicolai har denne gang anmeldt en film om en 9 årige pige der midt i 90’ernes Irak, får til opgave at lave en kage i forbindelse med Saddam Hussains fødselsdag. Får hun den ikke lavet, vil det få fatale konsekvenser.
En kage til præsidenten er en film som tager en om hjertet og skiftevis knuser det og varmer det, og som virkelig fortjener at blive set