Songs of Earth

Louis Bess

Louis Bess

Originaltitel: Fedrelandet
Instruktør: Margreth Olin
År: 2023
Genre: Dokumentar

Songs of Earth præsenterer sig selv som en dokumentar om Oldedalen i Norges billedskønne natur, men ender med at blive et enormt smukt portræt af menneskelige relationer, familiære rødder og perspektivet mellem menneske og natur.

Margreth Olin har gennem de seneste små tyve år cementeret sig som et af de mest spændende skandinaviske instruktør-navne når det kommer til dokumentarfilmen. Bl.a. med film som The Angel (2009), Childhood (2017) og senest Self Portrait (2020).

Med Songs of Earth har hun nok skabt sit mest personlige værk til dato, det til trods for at hun som dokumentarist aldrig har været bleg for at indbringe sig selv i sine værker. Men denne gang peger hun linsen mod sin hjemstavn Oldedalen, som ikke mindst også er hjemstavn for hendes far Jørgen, som sammen med den smukke dal bliver centrum for fortællingen.

Jørgen har boet i dalen hele sit liv, og hans slægt har haft dalen som hjem i mange generationer, et symbol herpå bliver et stort flot grantræ som står og troner over dalen. Jørgens bedstefar plantede træet engang før år 1900 og som Jørgen beskriver det, har det stærke rødder og har stået imod mange storme. Dette bliver som sagt symbolet på slægtens standhaftighed.

Strukturelt er filmen inddelt i fire kapitler; forår, sommer, efterår og vinter, samt en prolog og epilog. Dette er med til at give filmen et fint stringent udtryk rent strukturelt, og årstidernes skiften bidrager også med en melankoli i sig selv.

Derudover synes jeg også Olin leverer en lille strukturel genistreg ved først at lade mennesket Jørgen være seerens indgangsvinkel til dalen i form af hans ture rundt i fjeldene, for så at bruge dalen til at komme ind i mennesket Jørgen og til dels også hans kone Magnhild. For filmen er i virkeligheden ganske fattig på dialog, størstedelen af filmen består tableauer og panoreringer af dalen og den sparsomme dialog der trods alt er bidrager virkeligt vidunderligt til at skabe tematikken om mennesket og naturens ubrydelige bånd. De langtrukne indstillinger opfordrer seeren til selv at involvere sig følelsesmæssigt i denne tematik og det skaber et følelsesmæssigt engagement som jeg synes er de fleste af tidens dokumentarer forundt.

En del af denne ære tilfalder naturligvis også filmholdet, som jeg synes har gjort et ganske prisværdigt stykke arbejde for at fremstille den smukke natur. Selvom jeg måske godt kunne have ønsket at man havde holdt sig en smule tilbage med de crossfades der binder mange af scenerne sammen. jeg kan godt forstå at man har gået efter at frembringe en dynamisk oplevelse, men ofte bliver det desværre lidt distraherende.

Songs of Earth får 5/6 hamre:
🔨🔨🔨🔨🔨

Seneste

Poter Af Stål

Hvem sagde at en fornøjelig og let fordøjelig animationsfilm, ikke kan handle om race-diskrimination?
Poter Af Stål er inspireret af Sheriffen Skyder På Det Hele og minder til dels om Karate Kid. Og så er det en ret så underholdende sag.
René Buchtrup anmelder den HER:

Dream Scenario

Nicolai har denne gang anmeldt en film, der både omhandler en tilforladelig fyr der pludseligt dukker op i folks drømme og hvad der sker når stor berømmelse pludselig rammer én, der ikke er forberedt på det.

Dream Scenario er en film med mange facetter og sider til sig, udover at være en sorthumoristisk komedie og lige netop der for, er den enorm meget værd at opleve i biografen!

Pot Au-Feu

Pot au-Feu er en enormt veltilberedt film om to menneskers fælles passion for madlavning og hinanden, der tager sig tiden til at efterlade en subtil og behagelig eftersmag hos sin seer.

Drengen og Hejren

Nicolai har denne gang anmeldt den seneste film fra den japanske animé-mester, Hayao Miyazaki og han er bestemt tilbage på toppen!

Drengen og Hejren, er et smukt, poetisk og underholdende eventyr, med en enorm visuel skønhed og et virkelig filosofisk og poetisk eventyr, af den slags som Miyazaki, kun kan lave dem.

Den Grænseløse

Den Grænseløse er ikke én af de bedste Afdeling Q-film. Men det er alligevel en bundsolid og spændende krimi som er langt mere vellykket end Marco Effekten.
René Buchtrup anmelder.

Poor Things

Nicolai har denne gang anmeldt en fascinerende, unik, smuk, underholdende og vanvittig morsom film om hvad det vil sige at være menneske.

Dette er blot noget af det som Yorgos Lanthimos’ film, Poor Things, handler om, men den er dog så stor et filmisk festfyrværkeri, at man nærmest er nødt til at opleve den på et stort lærred.

Christian Bales Fem Bedste Roller

Christian Bale fylder 50 år tirsdag d. 30. januar og det skal da selvfølgelig fejres med en liste over hans bedste roller.
René Buchtrup giver sit bud på en TOP 5.