Instruktør: Anna Hints
År: 2023.
Genre: dokumentar.
Biografpremiere: 07/03
Der findes mange måder at tale ud om livet på og ligeledes mange steder, hvor dette kan foregå.
I denne lettiske dokumentars tilfælde, foregår det i en sauna, midt i en estisk skov, hvor midaldrende kvinder mødes og ”sveder frygten og smerten væk”.
Smoke Sauna Sisterhood, er en dokumentarfilm af estiske Anna Hints og der er i den grad tale om en dokumentarfilm, af de helt særlige.
Hvad den egentlig går ud på, kan forklares ganske kort og simpelt.
I et ukendt tidsforløb (måske 1 år?), følger man et fællesskab af estiske kvinder der går i sauna og snakker om livet, på både godt og særligt ondt. De snakker om deres forhold til deres mødre, de snakker om seksualitet og om at konfrontere andre med det, deres syn på nutidens dating-vaner (i forhold til tinder), om seksuel udnyttelse og meget andet, imens der svedes og ligeledes bankes med blade på kroppene.
Man ser skam også kvinderne gå enten i søen eller i noget isvand eller sidde uden for hytten og hygge, men grundlæggende foregår filmen i en sauna.
De kvinder man møder og hører (hvor mange af dem går igen, i løbet af filmen), forbliver anonyme, da der ikke nævnes navne og heller ikke altid vises ansigter. Men på en måde giver dette perfekt mening, da filmen både handler om fællesskabet blandt kvinderne og de universelle historier og tanker, som der snakkes om.
Der er virkelig tale om en meget intim film her og ligeledes i den grad også en film, der ikke er bange for at gå meget tæt på.
Dette både i form af det der fortælles, men ligeledes det som kameraet måtte vise af dampende og svedende kroppe.
Det skal også lige siges at den såkaldte smoke-sauna (eller måske bare det at gå i sauna i Estland), er en meget gammel tradition som er anerkendt af UNESCO, som værende vigtig og vigtigheden, synes jeg virkelig smukt vises i Smoke Sauna Sisterhood.
Fordi Anna Hints, formår virkelig på smukkeste vis at hylde fællesskab blandt kvinder og ligeledes vigtigheden ved at få talt ud om både livets glæder og livets smerter, for man så dermed kan få renset ud i sjælen og komme videre.
Dette er samtidig med til at gøre Smoke Sauna Sisterhood, til en af de mest empatiske film som jeg har set, noget nær gennem hele mit liv, fordi der virkelig bliver lyttet til det der måtte blive sagt og givet trøst til dem der måtte behøve det.
Denne film har ligeledes en helt særlig stemning, som faktisk er tæt på umulig helt at definerer.
Den er grundlæggende alvorlig, men samtidig er der også plads til grin og smil og selvom der tales om tungsindige emner, så er der dog alligevel en følelse af lys ved at få talt ud om det, samtidig med at melankolien også ofte kigger forbi.
Det kan også nævnes at kameraføringen af Ants Tammik er ret fantastisk.
Både fordi det er med til at skabe en virkelig ekstrem form for intimitet, som jeg sjældent har været vidne til og ligeledes fordi det er meget stemningsskabende. Både i scenerne hvor en af kvinderne (den kvinde der primært går igen, i hele filmen), øjeblikke der viser naturen rundt om saunahytten eller bare scener med kvinder der taler om reagere på det der tales om i saunaen.
Der er også lidt musik i filmen, hvor noget af er kvinder som tjanter i kor, andet er kvinder der synger i kor, men hvor det hele dog har det tilfælles, at det er virkelig smukt at lytte til.
Lyddesignet af bl.a. Huldur Freyr Arnarson & Edvard Egilsson, fordi det meget lignende filmens kameraføring, ligeledes er med til at skabe en virkelig stor intimitet, både via lyden af kvindestemmerne, lyden af saunaovnen der varmer for fuld kraft eller lyden i fuglene i scenerne der foregår udendørs, som ligeledes er ekstremt stemningsskabende.
Til sidst, så kan det siges at Smoke Sauna Sisterhood, er en film som (hvis den rammer korrekt), kan gøre én tom for ord, via det den viser og fortæller. Dette skete i hvert fald for mig, i en meget høj grad, da jeg aldrig har oplevet en film der bare minder en anelse om dette.
Dette har ikke kun noget at gøre med skildringen af et saunafællesskab, eller det at høre mennesker snakker om de mest intime og personlige ting fra deres liv, men simpelthen hele summen af dette, som for mig er meget meget stor filmkunst, i forhold til den empati som der er på spil her!
Kan man dermed kalde Smoke Sauna Sisterhood, for et nyt hovedværk inden for dokumentarfilm? Ærlig talt ja, fordi (udover det jeg allerede har opsummeret), skønt der nævnes lidt om nutidige ting (såsom tinder), så er filmen samtidig vildt universel og kunne grundlæggende både havde foregået for 20 eller 10 år siden.
Så ja, alt i alt, har Anna Hints instrueret af en de bedste dokumentarfilm i nyere tid, som i den grad kan anbefales at opsøge i en biograf.
