Shirley

Jacob Faurholt

Jacob Faurholt

Originaltitel: Shirley
Instruktør: Josephine Decker    
Produktionsår: 2020
Genre: Drama
Kan ses på: Viaplay, Blockbuster

Shirley er en semibiografisk film om forfatterinden Shirley Jackson (1916-1965), som især var kendt for hendes mysterie – og horror-bøger. Hun skrev bl.a. The Haunting of Hill House, som Netflix med stor succes lavede en serie ud af, og har efter sigende været et forbillede for selveste Stephen King.

Shirley Jackson var en usædvanlig kvinde, som skrev fantastiske noveller og romaner. Hun var dog også en kvinde af sin tid, og var, til trods for sin store produktivitet, også husmor, samt mor til fire børn. Hun var gift med den anerkendte litteratur-kritiker Stanley Edgar Hyman. Efter udgivelsen af The Haunting of Hill House i 1959 fik hun op til flere helbredsproblemer, såsom astma (grundet heftig rygning), svimmelhedsanfald, og angst. Alt dette gjorde det svært for hende at forlade sit hus. Hun døde til sidst i sin søvn som 48-årig i 1965.

I denne film, spilles Shirley til UG af Elisabeth Moss (The Handmaid’s Tale), og hendes mand Stanley af altid fantastiske Michael Stuhlbarg (Boardwalk Empire). Parret får besøg af de nygifte unge mennesker Rose og Fred, som venter deres første barn. Fred skal arbejde for Stanley, og derfor får han og Rose i en periode lov til at logere sig hos den kendte forfatterinde og hendes mand. Der er dog lige den hage ved det, at Rose skal agere hushjælp, da Shirley har en “dårlig periode”, og ikke kan tage vare på hjemmet, eller for den sags skyld skrive. De to kvinder nærmer sig over tid hinanden, og Rose hjælper Shirley med research til hendes nye roman, som omhandler en ung kvinde som er forsvundet fra campus. På siden hygger mændene sig med deres arbejde samt andre kvinders selskab.

Shirley er en interessant film, da den både giver et biografisk indblik i Shirley Jackson’s liv, men samtidig spinder nye fiktionelle tråde. Så vidt jeg ved er Rose og Fred fiktionelle karakterer, og Shirley og Stanley’s fire børn er skrevet ud af historien. Der kan tolkes en del på filmen. Er Rose og Fred et billede på unge Shirley og hendes mand? Begge par har i hvert fald mødt hinanden i studiemiljøet, og ligesom Shirley bliver Rose også sat ud på et sidespor som hjemmegående, alt imens Fred hygger sig på sidelinjen. Man kan desuden argumentere for, at Rose og Fred bliver udnyttet til at få Shirley på benene igen, og i gang med skriveriet. Da hendes roman er færdig, finder Stanley i hvert fald hurtigt et nyt hjem til dem.

Shirley emmer, til trods for at filmen genremæssigt er et drama, af uhygge, både i billeder og lyd, hvilket fint underbygger Shirley Jacksons status som horror-forfatterinde.

Hvis man kender til Shirley Jackson og hendes forfatterskab vil jeg klart anbefale filmen, og egentlig også til andre. Om ikke andet kan den måske åbne op for yderligere interesse. Jeg har selv kun læst hendes roman We Have Always Lived in the Castle, men den gav bestemt mod på mere.     

Shirley får 4/6 hamre:
🔨🔨🔨🔨

       

Seneste

The Breakfast Club

Nicolai har denne gang anmeldt en af de allerstørste 80’er-klassikere overhovedet og kongen af ungdomsfilm.

Nemlig The Breakfast Club, som fortsat kan gribe fast om hjertet og give ens sjæl et stort kram, som få andre film kan.

Training Day

Training Day er et eksemplarisk eksempel på en good-cop-bad-cop-film, som holder hele vejen, med den idealistiske og moral-bevidste nybegynder, der møder den erfarne og verdensopgivende betjent.
En underholdende, men også vigtig film, der berører aktuelle og alvorlige problemstillinger i et af USA’s barske miljøer.

Ustyrlig

Nicolai har denne gang anmeldt en film om en af de mørkeste kapitaler i dansk historie, som er pigehjemmet på Sprogø.

Ustyrlig er barsk, ubarmhjertig og hård, men samtidig også smuk og på alle måder en dybt uforglemmelig oplevelse.

Knock At The Cabin

Hva’ Søren ? Er M. Night Shyamalan blevet voksen? Har han lavet en film uden en plot-twist-afslutning?
René Buchtrup er hvert fald ret begejstret for hans nye film, Knock At The Cabin, som han kalder et intenst og klaustrofobisk kammerspil, der er spændende fra start til slut.

Forventninger til søndagens Oscarshow?

Personligt synes jeg Oscar-feltet er lidt kedeligt i år. Der er nogle mesterværker hist og her, men desværre en del film, der ikke just appelerer til mig. Jeg er jo lidt af en snob, men jeg synes altså der mangler lidt flere af de der film, der rammer som en solid knytter i mellemgulvet.

Kysset

Nicolai har denne gang anmeldt den seneste storfilm af Bille August, som er en fortælling om forskellen på kærlighed og medlidenhed. Det er dog lidt usikkert om hvad Bille August helt konkret vil fortælle, men filmen indeholder dog godt nok skuespil, til at filmen fungere ok.

Creed III

Der er dømt manflick og melodrama for alle pengene i den tredje Creed-film. Kald det hvad du vil. René kalder det mænd-o-drama.
Det er underholdende, effektivt og hårdtslående boksedrama, og Jonathan Majors er fantastisk som Creeds modstander i bokseringen.