Shang-Chi and The Legend Of The Ten Rings

René

René

Originaltitel: Shang-Chi And The Legend Of The Ten Rings

Instruktør: Destin Daniel Cretton

År: 2021

Genre: Superhelte, action

Kan købes på dvd og blu-ray fra d. 12. november 2021.

Ja, jeg ved det godt. Marvels seneste film, som netop er udkommet på dvd og blu-ray, har en lang og bøvlet titel. Det kræver en god hukommelse at huske den.

Heldigvis fungerer filmen så godt og underholder så meget, så man snildt kan se bort fra dette.

Men hvem er Shang-Chi? Og hvad er det for nogle ringe, det hele handler om?

Vi får fra filmens start (via en fortællerstemme) forklaret, hvordan en krigsherre ved navn, Wenwu (Tony Leung) for mange hundrede år, siden blev gjort udødelig af ti særlige ringe. Det gav ham så meget styrke og så mange kræfter, så han kunne erobre alt hvad han overhovedet ville. En magtsyg og frygtsom skikkelse, som ikke kunne få nok. Lige bortset fra den mystiske by, Ta-Lo, som blev vogtet af den smukke Jiang Li (Fala Cheng). De forelskede sig efter deres første kamp, Wenwu lagde sit tidligere liv på hylden og dedikerede sit liv til sit livs kærlighed.

Men efter flere lykkelige år sammen og to børn, som et resultat af netop denne kærlighed, dør Jiang Li og snart genoptager den fortvivlede Wenwu sit gamle liv, og med skyklapper på, om alt om sine omgivelser, tvinger han sine børn til at lære kampsport og at begrave sin sorg og for at hævne morens død. Den ældste af børnene, Shang-Chi, flygter fra dette, og efterlader sin elskede lillesøster, Xialing.

Flere år senere befinder den, nu voksne, Shang-Chi sig i USA. Han har skiftet navn til Shaun og selvom han ikke just lever den amerikanske drøm (han lever af at parkere biler med sin ven, Katy), har han det godt og har ikke fortalt sine nærmeste om sin dunkle fortid. Men fortiden kan man ikke altid løbe fra, og efter en vild (og enestående koreograferet) bustur gennem gaderne, med en presset Shaun, som for første gang må vise sit sande jeg mod samtlige bad guys han møder, begynder rejsen tilbage til hans søster og ikke mindst, til hans far, som må og skal konfronteres.

Der er håb forude til alle dem, der elsker Marvels superheltefilm (og univers), men efterhånden er ved at være godt trætte af den genkendelige formel, de altid bygger deres film op på: for her er Shang-Chi And The Legend Of The Ten Rings helt sin egen. Man kan tydeligt mærke instruktør Destin Daniel Crettons store fascination for Wuxia og Martial art-films, som kommer til udtryk rent visuelt. Tænk på alt det bedste fra Tiger På Spring, Drage I Skjul, Kung Fu Panda (ja, du læste rigtigt) og Hero, og vups, så har vi den seneste Marvel-film. Fra den første slåskamp mellem Wenwu og Jiang Li, bliver vi som publikum ramt at æstetikken, der rammer os lige på og hårdt. Som en blanding mellem en sanselig ballet (!) og voldsom slåskamp, er det herligheder vi normalt ikke er vant til.

Udeover den, voldsomt cgi-prægede afslutning på filmen (host host, noget med drager og monstre), er Shang Chi And.. én af de flotteste og mest medrivende Marvel-film til dato. Men udover den flotte tekniske del, virker skuespillet også upåklageligt, og særligt Tony Leung, som den sorgramte far og krigsherre, er det helt store trækplaster her. Sammen med Thanos, er han nu med, helt i toppen, når vi snakker om de mest nuancerede skurke i MCU. For hvad er en superheltefilm uden en ordentlig skurk, og så oven i købet én af slagsen, som man kan forstå hvorfor og begribe, hvorfor han gør som han gør.

Shang Chi and The Legend Of The Ten Rings er et bombastisk og sanselig filmfest, som med en god portion tør Marvel-humor (tak til Awkwafina, i rollen som Shauns humoristiske veninde, Katy) står tilbage som én af de mest vellykkede film i MCU siden Ant Man. Også selv med en bøvlet og lang titel, der er svær at huske…

Shang Chi And The Legend Of The Ten Rings får 5/6 hamre:

🔨 🔨 🔨 🔨 🔨

Seneste

Dirty Dancing

Nicolai har denne gang anmeldt af de største filmklassikere fra 80’erne og en på alle måder skøn og dybt underholdende kærlighedshistorie, som fortsat holder smukt den dag i dag.

Grandmother

Veteranen Charlotte Rampling og det unge talent, George Ferrier, gør familiedrama til en særlig oplevelse.
Tabuer, der er svære at snakke om, tages hånd om, og gøres hådgribelige og forståelige i Grandmother.

Utøya 22. juli

Nicolai har denne gang anmeldt en af nyere tids vigtigste film om en af nyere tids største menneskelige tragedier.
Det er ikke nemt, men dog nødvendigt at se, for at vide hvad der skete og hvorfor det aldrig må ske igen.

Murina

Murina er velspillet drama med flotte og imponerende skuespilpræstationer. Om en nederdrægtig patriark af en far, en underdanig mor og en teenagedatter, som har fået nok.

Don’t Make Me Go

Kræftsyg far og datter på road trip sammen, for at genforene hende med hendes forsvundne mor. Det lyder som amerikansk sødsuppe, men Don’t Make Me Go er sød, sjov og rørende, og en kæmpe anbefaling herfra.

Resten af livet

Nicolai har denne gang anmeldt en smuk, hjertevarm og samtidig hjerteskærende dansk film om behandling af sorg og savn og hvorfor det er vigtigt at gå igennem sorgen og savnet, fremfor at fortrænge det.

Den satans familie

Baest-dokumentaren bliver anmeldt igen.
???
….fordi de har udviklet sig til en helt anden størrelse, end da den kom på dr.dk i 2019.
De er mere relevante nu, end nogensinde før. En maskine der tromler hærgende henover pandemi, landegrænser, og emsige kritikere.
All hail!