Run

Jacob Faurholt

Jacob Faurholt

Originaltitel: Run
Instruktør: Aneesh Chaganty   
Produktionsår: 2020
Genre: Thriller, gys
Kan ses på: Viaplay, Blockbuster

I 2018 instruerede Aneesh Chaganty Searching, en virkelig frisk og intens thriller om en far, som leder efter sin forsvundne datter via sin laptop. Den var særegen og enormt godt skruet sammen. Særegen da vi primært fulgte handlingen via farens computerskærm.

Helt så originalt går Aneesh ikke til værks med sin nye thriller Run, nærmest tværtimod, da Run føles som et nyt take på den klassiske Stephen King-filmatisering Misery. Instruktøren har dog stadig styr på sine virkemidler, og Run er da også, til trods for at den ikke er synderlig original, en effektiv spændingsfilm.

Run starter med at Diane (spillet af Sarah Paulson, som vi netop har set i Netflix-serien Ratched) føder en alt for tidligt født datter. Derefter hopper vi frem i tiden, hvor datteren Chloe nu er teenager. Her hjemmeskoles hun af sin mor, da hun sidder i kørestol, og lider af diverse sygdomme, som gør hende meget skrøbelig over for sine omgivelser. Chloe finder dog ud af, at hendes mor ikke har været 100% ærlig over for hende, og at hun muligvis er i fare. Og det er netop i denne “model” at Run minder meget om Misery, hvori den mildest talt skøre (og legendariske) Annie Wilkes, holder forfatteren Paul Sheldon fanget i hendes bjerghytte.

Chloe ender op i nogenlunde samme situation som Paul Sheldon i Misery, da hun også skal undslippe en gal kvinde (sin mor!), og bruge snu og list for at gøre det, da hun er begrænset af sit handicap (Sheldon ender også i kørestol, efter Annie Wilkes slår hans ben til plukfisk).

Dette kommer der en ganske intens, spændende og velspillet thriller udaf, omend den føles som gammel mælk på nye flasker. Og dette kan selvfølgelig undre en, når nu Aneesh med Searching, netop viste sig at være en innovativ instruktør med et nyt take på thriller-genren. Nu kan man nok mene at jeg køre rundt i det, men det bliver altså også filmens akilleshæl, da den grundet forudsigeligheden i dens præmis, bliver en lidt tam affære.

Jeg vil dog alligevel anbefale Run, da det nogle gange bare er herligt at slå hjernen fra, og lade sig underholde af en spændingsfilm. Og til dette fungerer Run upåklageligt.             

Run får 3 ud af 6 hamre
🔨🔨🔨

Seneste

Dirty Dancing

Nicolai har denne gang anmeldt af de største filmklassikere fra 80’erne og en på alle måder skøn og dybt underholdende kærlighedshistorie, som fortsat holder smukt den dag i dag.

Grandmother

Veteranen Charlotte Rampling og det unge talent, George Ferrier, gør familiedrama til en særlig oplevelse.
Tabuer, der er svære at snakke om, tages hånd om, og gøres hådgribelige og forståelige i Grandmother.

Utøya 22. juli

Nicolai har denne gang anmeldt en af nyere tids vigtigste film om en af nyere tids største menneskelige tragedier.
Det er ikke nemt, men dog nødvendigt at se, for at vide hvad der skete og hvorfor det aldrig må ske igen.

Murina

Murina er velspillet drama med flotte og imponerende skuespilpræstationer. Om en nederdrægtig patriark af en far, en underdanig mor og en teenagedatter, som har fået nok.

Don’t Make Me Go

Kræftsyg far og datter på road trip sammen, for at genforene hende med hendes forsvundne mor. Det lyder som amerikansk sødsuppe, men Don’t Make Me Go er sød, sjov og rørende, og en kæmpe anbefaling herfra.

Resten af livet

Nicolai har denne gang anmeldt en smuk, hjertevarm og samtidig hjerteskærende dansk film om behandling af sorg og savn og hvorfor det er vigtigt at gå igennem sorgen og savnet, fremfor at fortrænge det.

Den satans familie

Baest-dokumentaren bliver anmeldt igen.
???
….fordi de har udviklet sig til en helt anden størrelse, end da den kom på dr.dk i 2019.
De er mere relevante nu, end nogensinde før. En maskine der tromler hærgende henover pandemi, landegrænser, og emsige kritikere.
All hail!