Red Screening

Picture of Jacob Faurholt

Jacob Faurholt

Originaltitel: Al Morir La Matinée
Instruktør: Maximiliano Contenti
Produktionsår: 2020
Genre: Gys
Set på: Viaplay

Red Screening er en ny horror/slasher-film fra Uruguay – en film som er inspireret a de gamle italienske slashere (60’erne – 70’erne), som gik under termen giallo-film, og som var forgængere for de amerikanske slasher-film, som Halloween og Fredag d. 13. Giallo-filmene satte nye standarder for grænseoverskridende blodsudgydelser på film, og var visuelt og lydmæssigt storslåede, med tung synthesizer-musik og messende kor. En af de italienske mestre udi denne genre var/er Dario Argento, som blandt andet er kendt for Deep Red og Suspiria. Sidstnævnte blev genindspillet af Luca Guadagnino (Call Me by Your Name) i 2018.      

Red Screening udspiller sig til en midnatsforestilling i en lille et-sals-biograf, alt imens regnen øser ned udenfor. Her har pigen Ana tjansen som operatør, og salen huser kun få gæster. Heriblandt tre fulde teenagere, et par på første date, en enlig pige, og en lille dreng. Filmen som vises i biografen er Frankenstein Day of the Beast – som sjovt nok er instrueret af Ricardo Islas, som spiller morderen i Red Screening. Og netop denne morder sniger sig ind til forestillingen, låser hoveddøren, og begynder på grusomste vis at tage livet af biografgængerne en efter en.

Som man nok kan høre er det en simpel præmis. Vi får heller ikke uddybet meget om den mystiske mand med de morderiske tendenser, men det er også noget af det som gør ham uhyggelig, hvilket han i høj grad er. Efter en runde i biografsalen, hvor vi bliver introduceret til de forskellige publikummer, begynder myrderierne, og snart må en lille gruppe overlevende tage kampen op mod den kutteklædte og øjne-spisende(!) galning. Det hele er intenst og medrivende, udført efter alle genrens regler.

Det der dog får Red Screening til at skille sig ud, er den ekstremt gennemførte retrostil med reference til de gamle italienske giallo-film. Visuelt er det blændende flot, ikke mindst hvordan det som hænder i salen, spiller sammen med Frankenstein-filmen på lærredet. Man får virkelig en fornemmelse af at være i rædslernes kabinet.

Red Screening kan på det varmeste anbefales. Den er ikke for sarte sjæle, da den er ganske eksplicit i sine blodsudgydelser, men alle fans af horror-genren burde hilse den velkommen.        

Red Screening får 5 ud af 6 hamre:
🔨 🔨 🔨 🔨 🔨

Seneste

The Secret Agent

The Secret Agent er måske ikke helt på knivskarpe niveau som I’m Still Here, og så trækker dens lange spilletid ned. Men, den er stadig en spændende, fascinerende og en politisk modig film.
René Buchtrup anmelder

Årets Film 2025 (Andreas Top 10)

Et stærkt filmår, der har formået at hive mig rundt ved nakkehårene. Jeg ender altid med at skele mest til mørket og dramaet, og det er også tilfældet denne gang. Listen gemmer dog også på opløftende filmoplevelser, her og der.

The Wrecking Crew

🔥 The Reckoning Crew er alt det, buddyfilm ikke må være i 2026 – og derfor virker den. R-rated, blodig, grov og helt ligeglad. Bautista + Momoa = perfekt timing. René Buchtrup hyggede sig hele vejen. 🍿💥

Miller’s Crossing

Der er Coen-brødre-film, man forelsker sig i med det samme, og så er der dem, der langsomt sniger sig ind på én, sætter sig fast og nægter at slippe igen. Miller’s Crossing hører for mit vedkommende klart til den sidste kategori.

Jarhead (4k UHD)

Jarhead er ikke en krigsfilm om heltemod – men om ventetid, tomhed og alt det, krigen efterlader i hovedet. Et gensyn viser, at Sam Mendes’ film stadig rammer hårdt. Og i 4K ser Roger Deakins’ billeder bedre ud end nogensinde.
René Buchtrup anmelder

One Battle After Another (4K UHD)

Leo emmer af The Dude-vibes, Sean Penn er klam og slesk og kvinderne sparker for hårdt røv!
René er tilbage med en 4k-anmeldelse og denne gang er det mesterværket One Battle After Another der bli’r vendt og drejet…

28 Years Later: The Bone Temple

🩸 28 Years Later: The Bone Temple handler mindre om de inficerede – og mere om dem, der lever med konsekvenserne. Ralph Fiennes leverer filmens stærkeste præstation i en fortsættelse, der tør være stille, mørk og menneskelig.
René Buchtrup anmelder

The Rip

The Rip er ikke en dårlig film – den er værre. Den er bevidst middelmådig. Designet til at blive set halvt, gentaget for dem, der scroller, og glemt igen. Netflix-action i sin mest frustrerende form.
René Buchtrup anmelder