Raya And The Last Dragon

René

René

Originaltitel: Raya And The Last Dragon. Instruktør: Don Hall & Carlos Lopez Estrada. År: 2020. Genre: Animation. Kan købes på dvd og blu-ray fra d. 18. maj 2021.

Når Disney er ude med en ny animationsfilm, har man altid forventningerne og håbet oppe.

Uanset om man er 6, 36 eller 72 år gammel, har de fleste (forhåbentlig) en Disney-favorit eller to, man altid vender tilbage til. Nogle særlige tegnefilm (ja, det hed det da jeg var barn), som man kan se igen og igen.

Mine klare favoritter hedder Løvernes Konge, Skønheden & Udyret og Aladdin. De kunne altså noget i 90’erne, Disney. Det hele gik op i en højere enhed, både når det gjaldt musik, humor, historie og spænding.

At filmene ofte lånte fra andre historier og andre filmiske universer, kan vi vidst alle sammen blive enige om. Men alligevel gjorde Disney det til sit eget.

Nu snakker vi år 2021 og vi er langt væk fra 90’ernes kronede dage. Nu hedder det ikke tegnefilm længere, men animationsfilm, og pga. covid19 har Disney valgt at sende de fleste af deres nye skud på skammen direkte på deres egen streamingtjneste, Disney+. Heldgvis også stadig på dvd og blu-ray.

I Raya And The Last Dragon befinder vi os i det fiktive land, Kumandra, som ligger splittet, efter at landets beskyttere, dragerne, har ofret sig, for at redde menneskene. For over 500 år siden, levede drager og mennesker i harmoni med hinanden. Så dukkede de sjælløse skyggeskikkelser, Druunerne op, og alt hvad de rørte blev til sten. Inden dragerne selv blev til livløse stenfigurer, fik de med hjælp af en magisk dragesten, sat en stopper for Druunerne, og den ellers så harmoniske nation, blev splittet i fem forskellige riger, som siden har delt stor mistro til hinanden.

Lidt forvirret? Bare rolig, for nu bliver det mere genkendeligt og overskueligt.

For her præsenteres vi så for vores heltinde, Raya, som er datter af høvdingen af riget, Hjerte (de fire andre hedder Hale, Klo, Ryg og Tand). Hjerte vogter over den magiske hjertesten, indtil en (u)nødvendig genforening med de andre riger, gør at hjertestenen ødelægges, og Druunerne igen er på spil. Alt er kaos og Raya begiver sig ud på en lang rejse for at skabe harmoni i den splittede nation igen. Kort sagt, så skal hun ud og finde den allersidste drage.

Det smager af en velkendt formular i Raya And The Last Dragon. Vi er efterhånden vant til seje heltinder, også i Disney-sammenhænge, og dette er bestemt ikke en undtagelse. Hun allierer sig undervejs med en broget flok, som alle er efterladt og savner deres nærmeste: en nuttet, men langfingret baby. et par aber, en dreng, som både kan seje en båd og lave mad, en stor kriger og så dragen Sisu. Alle figurer virker genkendelige og som noget vi allerede er blevet repræsenteret for i Disneys film tidligere og selvom Sisu (en veloplagt Awkwafina på originalt sprog) sørger for en god energi til filmen, er der ikke mange overraskelser i filmen.

Men håndværket fejler bestemt intet og underholdningsværdien er i top, så 1 time og 47 minutter flyver afsted i selskab med Raya og hendes venner.

Raya And The Last Dragon får 3/6 hamre:

🔨 🔨 🔨

Ekstramateriale: Her kan man komme bag produktionen, med bl.a. “historien bag”, sjove facts, slettede scener, en introduktion til “Us Again” og meget andet.

Seneste

The Breakfast Club

Nicolai har denne gang anmeldt en af de allerstørste 80’er-klassikere overhovedet og kongen af ungdomsfilm.

Nemlig The Breakfast Club, som fortsat kan gribe fast om hjertet og give ens sjæl et stort kram, som få andre film kan.

Training Day

Training Day er et eksemplarisk eksempel på en good-cop-bad-cop-film, som holder hele vejen, med den idealistiske og moral-bevidste nybegynder, der møder den erfarne og verdensopgivende betjent.
En underholdende, men også vigtig film, der berører aktuelle og alvorlige problemstillinger i et af USA’s barske miljøer.

Ustyrlig

Nicolai har denne gang anmeldt en film om en af de mørkeste kapitaler i dansk historie, som er pigehjemmet på Sprogø.

Ustyrlig er barsk, ubarmhjertig og hård, men samtidig også smuk og på alle måder en dybt uforglemmelig oplevelse.

Knock At The Cabin

Hva’ Søren ? Er M. Night Shyamalan blevet voksen? Har han lavet en film uden en plot-twist-afslutning?
René Buchtrup er hvert fald ret begejstret for hans nye film, Knock At The Cabin, som han kalder et intenst og klaustrofobisk kammerspil, der er spændende fra start til slut.

Forventninger til søndagens Oscarshow?

Personligt synes jeg Oscar-feltet er lidt kedeligt i år. Der er nogle mesterværker hist og her, men desværre en del film, der ikke just appelerer til mig. Jeg er jo lidt af en snob, men jeg synes altså der mangler lidt flere af de der film, der rammer som en solid knytter i mellemgulvet.

Kysset

Nicolai har denne gang anmeldt den seneste storfilm af Bille August, som er en fortælling om forskellen på kærlighed og medlidenhed. Det er dog lidt usikkert om hvad Bille August helt konkret vil fortælle, men filmen indeholder dog godt nok skuespil, til at filmen fungere ok.

Creed III

Der er dømt manflick og melodrama for alle pengene i den tredje Creed-film. Kald det hvad du vil. René kalder det mænd-o-drama.
Det er underholdende, effektivt og hårdtslående boksedrama, og Jonathan Majors er fantastisk som Creeds modstander i bokseringen.