Pusher

Andreas Nørgaard

Andreas Nørgaard

Originaltitel: Pusher
Instruktør: Nicholas Winding Refn
År: 1996
Genre: Drama/Socialrealisme

Franke, min ven”

Jeg tror ikke nogen dansk film har sparket døren ind med samme kraft, som Pusher gjorde det i 1996.

Frank’s totale deroute i det københavnske narkomiljø, tog fuldstændig røven på filmdanmark.

Det er en virkelig ubehagelig film, med en utilsløret rå vinkel på livet i  narkomiljøet.

Den er ekstremt voldelig, og fuldstændig realistisk i sin fremstilling af dette.

Bedste venner bli’r til fjender på et splitsekund, og brutal afstraffelse bli’r gangbar mønt – det giver “respekt”, det giver frygt!

Handlingen kort fortalt:

Frank er pusher for dealeren Milo – en fuldstændig suveræn Zlatko Buric, der beviser at han kan andet end at spille lallende idiot i Tuborg-reklamer!

Han ender i kæmpe gæld til den skruppelløse serbiske bagmand pga. en stikker.

Derfra er der én vej, og det er ned!

Med Milo’s gangstere og politiet i hælene må Frank tage en tur rundt i København for at skaffe de mange penge.

Jeg skal have dine penge, og din dope!”

Castet – hvor også Laura Drasbæk virkelig er suveræn – spiller røven ud af bukserne, men Kim Bodnia er ekstraordinært god i rollen som Frank!

Han har den helt rigtige udstråling og karisma, samt fysiske fremtoning , der gør ham så realistisk og skræmmende. Hans fremstilling af Franks levende mareridt er så vanvittigt godt spillet. Jeg savner ord… Jeg kan ikke rigtigt komme på noget bedre end Kim Bodnia. Vi skal frem til Thomas Vinterberg’s Festen, og Thomas Bo Larsen’s præstation i den, for at finde en der matcher Bodnias intensitet.

Pusher er udover de mange gode præstationer, filmens manuskript og Refn’s instruktion, også en rigtig god miljøskildring af Nordvestkvarteret, og den rå underverden der.

Filmens soundtrack er eminent skruet sammen af guitarguden Peter Peter Schneidernan, og står som et råt omsvøb og akkompagnement til filmens handling.

Hvis du ikke er helt overbevist om filmens kvaliteter, så bør Kim Bodnia’s ansigtsmimik i filmens sidste scene endegyldigt overbevise dig.

Det blik, det kropssprog, det siger ALT!

Et menneskes undergang…

Jeg er ikke luder!

…………….jeg er champagnepige”

Pusher får 6 ud af 6 hamre:
🔨🔨🔨🔨🔨🔨

Seneste

Dirty Dancing

Nicolai har denne gang anmeldt af de største filmklassikere fra 80’erne og en på alle måder skøn og dybt underholdende kærlighedshistorie, som fortsat holder smukt den dag i dag.

Grandmother

Veteranen Charlotte Rampling og det unge talent, George Ferrier, gør familiedrama til en særlig oplevelse.
Tabuer, der er svære at snakke om, tages hånd om, og gøres hådgribelige og forståelige i Grandmother.

Utøya 22. juli

Nicolai har denne gang anmeldt en af nyere tids vigtigste film om en af nyere tids største menneskelige tragedier.
Det er ikke nemt, men dog nødvendigt at se, for at vide hvad der skete og hvorfor det aldrig må ske igen.

Murina

Murina er velspillet drama med flotte og imponerende skuespilpræstationer. Om en nederdrægtig patriark af en far, en underdanig mor og en teenagedatter, som har fået nok.

Don’t Make Me Go

Kræftsyg far og datter på road trip sammen, for at genforene hende med hendes forsvundne mor. Det lyder som amerikansk sødsuppe, men Don’t Make Me Go er sød, sjov og rørende, og en kæmpe anbefaling herfra.

Resten af livet

Nicolai har denne gang anmeldt en smuk, hjertevarm og samtidig hjerteskærende dansk film om behandling af sorg og savn og hvorfor det er vigtigt at gå igennem sorgen og savnet, fremfor at fortrænge det.

Den satans familie

Baest-dokumentaren bliver anmeldt igen.
???
….fordi de har udviklet sig til en helt anden størrelse, end da den kom på dr.dk i 2019.
De er mere relevante nu, end nogensinde før. En maskine der tromler hærgende henover pandemi, landegrænser, og emsige kritikere.
All hail!