Pusher

Andreas Nørgaard

Andreas Nørgaard

Originaltitel: Pusher
Instruktør: Nicholas Winding Refn
År: 1996
Genre: Drama/Socialrealisme

Franke, min ven”

Jeg tror ikke nogen dansk film har sparket døren ind med samme kraft, som Pusher gjorde det i 1996.

Frank’s totale deroute i det københavnske narkomiljø, tog fuldstændig røven på filmdanmark.

Det er en virkelig ubehagelig film, med en utilsløret rå vinkel på livet i  narkomiljøet.

Den er ekstremt voldelig, og fuldstændig realistisk i sin fremstilling af dette.

Bedste venner bli’r til fjender på et splitsekund, og brutal afstraffelse bli’r gangbar mønt – det giver “respekt”, det giver frygt!

Handlingen kort fortalt:

Frank er pusher for dealeren Milo – en fuldstændig suveræn Zlatko Buric, der beviser at han kan andet end at spille lallende idiot i Tuborg-reklamer!

Han ender i kæmpe gæld til den skruppelløse serbiske bagmand pga. en stikker.

Derfra er der én vej, og det er ned!

Med Milo’s gangstere og politiet i hælene må Frank tage en tur rundt i København for at skaffe de mange penge.

Jeg skal have dine penge, og din dope!”

Castet – hvor også Laura Drasbæk virkelig er suveræn – spiller røven ud af bukserne, men Kim Bodnia er ekstraordinært god i rollen som Frank!

Han har den helt rigtige udstråling og karisma, samt fysiske fremtoning , der gør ham så realistisk og skræmmende. Hans fremstilling af Franks levende mareridt er så vanvittigt godt spillet. Jeg savner ord… Jeg kan ikke rigtigt komme på noget bedre end Kim Bodnia. Vi skal frem til Thomas Vinterberg’s Festen, og Thomas Bo Larsen’s præstation i den, for at finde en der matcher Bodnias intensitet.

Pusher er udover de mange gode præstationer, filmens manuskript og Refn’s instruktion, også en rigtig god miljøskildring af Nordvestkvarteret, og den rå underverden der.

Filmens soundtrack er eminent skruet sammen af guitarguden Peter Peter Schneidernan, og står som et råt omsvøb og akkompagnement til filmens handling.

Hvis du ikke er helt overbevist om filmens kvaliteter, så bør Kim Bodnia’s ansigtsmimik i filmens sidste scene endegyldigt overbevise dig.

Det blik, det kropssprog, det siger ALT!

Et menneskes undergang…

Jeg er ikke luder!

…………….jeg er champagnepige”

Pusher får 6 ud af 6 hamre:
🔨🔨🔨🔨🔨🔨

Seneste

The Silencing

The Silencing går på ingen måde over i thriller-historien, men hvis man har hang til dystre mordgåder og menneskejagt, kan den snildt anbefales.

Klub Kranium (Dark Blossom)

Tre nordjyske emoer. En coming-of-age fortælling. Et smittende bekendtskab. Klub Kranium er en charmerende dokumentarfilm på dette års CPH:DOX

Pusher

Brutalt indblik i den københavnske underverden, og den organiserede narkohandel der foregår der.
Nicolas Winding Refn og Kim Bodnia sprænger alle rammer i dette mesterværk!

Soldaten

Råt og usminket portræt af et menneske med krigstraumer.
Den stiller skarpt på alternative behandlingsformer og giver desuden et meget ærligt fokus på mennesket fremfor diagnosen PTSD.

Red Screening

Red Screening kan på det varmeste anbefales. Den er ikke for sarte sjæle, da den er ganske eksplicit i sine blodsudgydelser, men alle fans af horror-genren burde hilse den velkommen.

Raising A School Shooter

Det dansk/svenske instruktørpar Frida og Lasse Barkfors stiller skarpt på skoleskyderier i USA og de forældre, som står tilbage med deres børn som mordere. En skræmmende vigtig dokumentarfilm på dette års CPH:DOX.

A Man and a Camera

En mand tøffer rundt i en lille hollandsk by med et kamera, filmer folk og siger ikke ord. Lyder det mærkeligt? Det er det også. A Man And A Camera lever i den grad op til titlen.

De Skrigende Halse

Hylemorsomt indblik i 80’ernes punkmiljø i København.
Folk er nogle idioter, der tager sig selv alt for højtideligt.
Undtagen Ronni-drengen, der bare prøver at please alle andre, og undgå at skide i bukserne….. Men altså det er svært, når man tager nervemedicin, og der kommer blod i lokummet!