Instruktør: Stephen Hopkins

År: 1990

Genre: Action

Kan bl.a streames på Disney+

En undervurderet efterfølger

Der er nogle film, der altid vil stå i skyggen af deres forgænger. For Predator 2 fra 1990 er det næsten uundgåeligt, når den følger efter Predator fra 1987. Den første film er i dag en ikonisk klassiker, og derfor blev efterfølgeren hurtigt stemplet som den svagere film. Men det er egentlig lidt synd – for hvis man ser Predator 2 på dens egne præmisser, opdager man hurtigt, at den er langt mere underholdende, vild og ambitiøs, end den ofte får kredit for.

En åbningsscene med fuld krigsfilm-energi

Allerede fra første minut lægger filmen kortene på bordet. Åbningsscenen er ren kaos i Los Angeles’ gader: tungt bevæbnede narkobander i skuddueller med politiet, eksplosioner, maskingeværer og en stemning, der føles som taget direkte ud af en krigsfilm.

Men det er ikke en krigszone i en fjern jungle – det er et brutalt opgør mellem en narkobande og LAPD midt i byen.

Ind i dette inferno træder politibetjenten Mike Harrigan, spillet med masser af tyngde og tilstedeværelse af Danny Glover. Han stormer direkte ind i skudlinjen og rydder brutalt op blandt de kriminelle. Det er klassisk actionfilm fra den tid, hvor heltene ikke stod og tænkte for længe – de handlede.

Men lige som politiet tror, de har situationen under kontrol, sker noget mærkeligt. Et usynligt rovdyr begynder at nedlægge de sidste tilbageværende bandemedlemmer – hurtigt, brutalt og fuldstændig uforklarligt.

For Harrigan og resten af politiet giver det ingen mening. Hvem skyder? Hvorfra? Og hvordan kan nogen bevæge sig usynligt gennem kampens kaos?

Det er her filmens egentlige historie begynder.

En besættelse begynder

For Harrigan bliver sagen hurtigt mere end bare endnu en politiopgave. Noget ved drabene passer simpelthen ikke ind i nogen logisk forklaring.

Efterforskningen udvikler sig næsten til en besættelse. Jo mere han graver, desto tydeligere bliver det, at han ikke står over for en almindelig fjende – men noget langt mere dødeligt og langt mere fremmed.

Samtidig skal han også kæmpe mod bureaukrati og hemmelighedsfulde myndigheder. DEA-agenten Peter Keyes, karismatisk og lettere skummel spillet af Gary Busey, dukker op med sit eget team og virker til at vide langt mere om situationen, end han vil indrømme.

Harrigan ser i første omgang Keyes som endnu en forhindring i efterforskningen. Men efterhånden begynder det at gå op for ham, at Keyes måske faktisk sidder inde med viden, der kan blive afgørende.

Praktiske effekter, der stadig sparker røv

En af de ting, der virkelig får Predator 2 til at stå stærkt i dag, er de praktiske effekter. Filmen er lavet i en tid, hvor CGI stort set ikke var en del af værktøjskassen – og hvor AI selvfølgelig slet ikke eksisterede i filmproduktion.

Det betyder, at når ting eksploderer i filmen, så eksploderer de faktisk. Når biler bliver sprængt i luften, vinduer knuses, eller kugler flår sig gennem vægge, så er det rigtige stuntfolk, rigtige effekter og rigtige eksplosioner.

Og nøj hvor ser det bare blæret ud.

Der er en fysisk tyngde i actionsekvenserne, som stadig holder den dag i dag. Man kan mærke energien i scenerne, fordi alt føles håndgribeligt. Det giver filmen en rå kraft, som mange moderne CGI-dominerede actionfilm nogle gange mangler.

Danny Glover er bestemt ikke “too old for this shit”

Og så skal der til sidst sendes en stor bunke kærlighed i retning af Danny Glover i hovedrollen.

Han er måske ikke den klassiske muskelbundt-actionhelt som Arnold Schwarzenegger i den første film, men netop derfor fungerer han så godt her. Mike Harrigan er en anden type helt – mere menneskelig, mere presset, men også mere stædig.

Glover spiller rollen med en fantastisk blanding af karisma, charme og intensitet. Han føles både fysisk til stede i actionen og samtidig følelsesmæssigt investeret i det, der foregår omkring ham.

Og selvom han selv – eller i hvert fald hans Lethal Weapon-figur – måske engang sagde, at han var “too old for this shit”, så viser han i Predator 2, at han bestemt ikke er det.

Tværtimod bærer han filmen med en tyngde og personlighed, der gør Harrigan til en af de mest interessante hovedpersoner i hele Predator-serien.

En efterfølger, der fortjener langt mere kærlighed

Predator 2 er måske ikke lige så stram og perfekt som originalen fra 1987. Men den er modig, vild, energisk og fyldt med mindeværdige øjeblikke.

Den udvider universet, leverer nogle virkelig fede actionsekvenser og giver os en helt anden type helt i Mike Harrigan.

Ja, dialogen kan til tider være overdrevet. Ja, filmen er lidt skør.

Men én ting er den uden tvivl:

En vanvittigt underholdende actionfilm, der stadig – mere end 30 år senere – sparker seriøst røv.

Predator 2 får 5/6 hamre:

🔨 🔨 🔨 🔨 🔨