Paterson anmeldelse

René

René

af Andreas Nørgaard

 

Paterson kan bl.a streames via Blockbuster og Plejmo

Lad mig sige det ligeud; “jeg elsker Paterson”!

Det er Jim Jarmusch når han er bedst….og det siger altså ikke så lidt.
Manden har begået et par mindre mesterværker i form af Coffee & Cigarettes og Down By Law, og er desuden indehaver af et rigtig højt bundniveau.
Manden er indbegrebet af støvet og skæv coolness, og har en evne til at få MEGET ud af lidt.

Hans forrige film, vampyr-balladen, Only Lovers Left Alive ramte plet med dens rolige tempo, flotte billeder og eminente skuespil, og jeg var som mange andre svært begejstret for det jeg så.
Samme virkemidler gør sig gældende i Paterson, som med sin handling i en lidt kedelig amerikansk forstad, oser af Jim Jarmusch.
Adam Driver er et af de helt store navne lige nu, og jeg må sige, at jeg uden at blinke tilslutter mig koret, der hylder ham!
Han er goofy, og super cool på én gang, og han får selv de mest emotionelle scener til at se legende lette ud. Det virker nærmest arrogant, når han som filmens hovedperson, den digtskrivende buschauffør, Paterson, bare gør hver en scene interessant og helt sin egen. Han får glimrende modspil, men han er virkelig filmens helt store trumfkort!

Tænk hvis en eller anden flødebolle – såsom Ryan Reynolds eller Andrew Garfield – havde fået rollen… Skrækkelig tanke!
Eneste alternativ er i mine øjne Oscar Isaac, som da osse var oppe og vende hos Jarmusch, inden Adam Driver fik rollen.

Jeg vil opfordre her allesammen til at se denne lille fremragende film om en mand, hans trivielle hverdag, hans skønne kone, deres søde hund (nøj den spiller godt!) og hans digte, samt inspiration dertil.

Paterson får 5 ud af 6 hamre:

🔨🔨🔨🔨🔨

 

Seneste

Wolyn

Du skal have nerver af stål for at kunne se Wolyn (Ondskabens Tid).
Det er gennemført ubehageligt, og til tider helt ubærligt.
Men hvor er det en god film, hvor er det godt lavet. Et filmisk mesterstykke!

The Dead Don’t Die

Kan på det varmeste anbefale The Dead Don’t Die, der er milevidt bedre end mange af tidens hurtigløber-zombiefilm, og underholdningsværdien er langt hen af vejen i top.

The King Of Staten Island

Lige dele seriøsitet og sort humor, blandet sammen i en klassisk Judd Apatow-fortælling, om et sølle mandeskvat i krise.

Fantasy Island

Fantasy Island er et miskmask af genre-hop, tåbelig historie, dårligt skuespil, og den formår på ingen måde at underholde. Så min anbefaling er, at sejle langt uden om den trøstesløse ø.

Til Sama

En ægte horrorfilm af en dokumentar. Men den er samtidig fuld af liv og håb. En fantastisk bedrift af holdet bag mesterlige “Til Sama”.

Alfa

Brødrene Avaz skruer ned for melodrama, og op for rå og brutal realisme. Alfa føles vedkommende og holder én tæt i et jerngreb fra start til slut.

Festen

Farmand Helges fødselsdag starter dårligt, og slutter endnu værre i Thomas Vinterbergs mesterværk, Festen.

I’ll Be Gone in the Dark

I’ll Be Gone in the Dark er en medrivende historie om en kvinde og hendes utrættelige jagt på en af USA’s værste serieforbrydere. Samtidig er det også en rørende historie om at blive draget af mørket, og de konsekvenser det kan have (og i dette tilfælde fik).