Instruktør: Celine Strong
År: 2023.
Genre: drama.
Biografpremiere: 21/03
Igennem livet træffes der mange valg, som enten kan involvere en selv eller personer man måtte have kært. Man kan så enten acceptere disse valg og prøve at leve videre eller man kan tænke over om de vilkårlige valg, var de rette at træffe.
Dette føler jeg lidt er noget af det som Celine Strongs debutfilm (som instruktør og manuskriptforfatter), Past Lives handler om.
Hvad den yderligere handler om, kan forklares ganske hurtigt.
I år 2000 lever Na Young, hendes søster og deres forældre i Sydkorea og de har det egentlig ganske fint. Læg dertil at Na Young har et rigtig godt øje til drengen, Hae Sung, som hun allerede er fast besluttet på at ville gifte sig med.
De 2 12 årlige børn, har skam også kærlige stunder sammen (og i hvert fald 1 date), men sagen er dog at Na Young og hendes familie, skal emigrer til Canada, fordi der er flere muligheder for dem der og dernæst skal Na Young ændre navn til Nora Moon.
Dette gør så at forbindelsen mellem Na Young & Hae Sung, stoppes meget pludseligt, men 12 år efter, bliver Nora, dog gjort opmærksom på at Hae Sung eftersøger hende og straks bliver dette til flere skype-samtaler mellem Nora (som nu bor i New York) og Hae Sung, som fortsat er i Sydkorea.
Jeg føler umiddelbart ikke behov for at fortælle mere om hvad der sker i Past Lives, men jeg kunne måske lige forklare hvad meningen er bag filmens titel.
Det handler nemlig om en koreansk talemåde som kaldes ”in-yun” og som handler om at hvis man møder en person i ens nuværende liv og føler en tæt forbindelse med dem, så kan dette betyde at man i et tidligere liv også har været tæt knyttet til denne person og det derfor er skæbnen at man skal være sammen.
Dette er også noget som Past Lives handler om, men samtidig så føler jeg også at Celine Strong har mere på spil her.
Fordi umiddelbart kan det siges at Na Young/Nora og Hae Sungs liv forandre sig, for hver gang de måtte krydse hinandens veje, i denne film og her skulle man måske tro at der så var tale om film om hvordan de 2 forsøger at genskabe en gnist og på en måde skabe et kærlighedsforhold.
Men dette er dog ikke nødvendigvis tilfældet.
Fordi i en tidlig scene i filmen (der hvor Na Young & Hae Sung, er på date), så sidder de 2 børns mødre og diskutere den fremtidige situation med Na Youngs flytning og til det, så siger den ene af mødrene; Når man forlader noget, så møder man noget andet.
Dette er lige netop hvad der sker med Na Young/Nora & Hae Sung, også selvom Hae Sung ikke flytter til Nordamerika.
Dette er for mig med til at skabe en helt særlig stemning, som man måske skulle tro er sørgmodig, men hvor dette faktisk ikke er tilfældet.
Tag ikke fejl, fordi Past Lives, er ikke nødvendigvis nogen opmuntrende film, men heller ikke en komplet sørgelig film. Nej, snarer er der tale om en dybt melankolsk film, hvor melankolien på en måde bevæger sig i bølger, alt efter hvordan stemningen måtte være mellem filmens 2 hovedpersoner.
Det er også en virkelig stille film, som enten består af samtaler eller bare ren stilhed mellem filmens karakterer og det er en af den slags stille film, hvor det faktisk er i de stille øjeblikke, at ret meget af karakterernes følelser kommer klarest frem.
Filmens samtaler er skam også fantastiske og med en dybt naturlig følelse (hvilket ikke er noget som alle manuskriptforfattere, kan præstere at få skabt), men filmens stille øjeblikke, synes jeg særligt er noget af det mest magiske jeg har set i nogen film i år.
I forhold til skuespillet, så er det ligeledes intet mindre end den reneste perfektion.
Na Young/Nora som portrætteres af Greta Lee & Hae Sung som portrætteres af Teo Yoo. føles begge som ægte mennesker, man er vidne til.
Dette har ikke blot noget at gøre med de 2 skuespillers kemi, men bare hvordan de begge helt perfekt præstere at portrættere 2 mennesker, som hver især har træffet et valg om det liv de vil leve og som må godtage de konsekvenser som det giver, på lige dele godt og ondt.
Det kan også nævnes at kameraføringen af Shabier Kirchner også er fantastisk, fordi den både formår at skabe en stor intimitet til tider, men samtidig fordi den skaber en ret poetisk følelse gennem filmen, som giver helt perfekt mening.
Jeg vil også sige at filmens lyddesign af bl.a. Dimitri Kouri og Jacob Ribcoff også er ret fantastisk, fordi selvom det ikke er en film hvor alt buldre og brager løs, så synes jeg virkelig at stille film, sommetider kan være de film med flest detaljer i deres lyddesign, og dette synes jeg bestemt også er tilfældet med Past Lives.
Er der mere at sige om Past Lives eller nogle fingre at sætte på den?
Til det sidste, kan der afgjort siges nej.
Past Lives, er kæmpe stor menneskelig film-perfektion, da den både formår at fortælle en historie, som er ægte og endda er så ægte, at filmens instruktør/manuskriptforfatter, selv har oplevet noget lignende i sit liv.
Læg dertil, at den er virkelig stemningsfuld på den smukkeste måde og grundlæggede giver én, en følelse af at have været vidne til noget virkeligt og ægte, på den virkelig smuk og subtil filmisk måde.
