Nobody

René

René

Originaltitel: Nobody. Instruktør: Ilya Naishuller. År: 2021. Genre: Action. Biografpremiere: d. 20. maj 2021.

Det starter og slutter med gennembanket i et afhøringslokale. Han har en smøg i kæften og en kattekilling og en dåse tun i jakkelommen. Da han bliver spurgt, om hvem fanden han egentlig er, svarer han køligt: nobody.

Dernæst ser vi selv samme mand og hans trivielle hverdag. I løbet få minutter går vi fra mandag til søndag, med de samme kedelige rutiner (morgenmad, busture, arbejde…) og jo hurtigere og mere intens klipningen bliver, desto bedre forstår vi, hvor meget manden er frustreret over denne hverdag. Han hedder Hutch Mansell og viser ikke mange følelser, selvom man kan mærke, at noget ulmer i ham. At han ikke engang har noget intimitet med hans yndige kone (spillet af Connie Nielsen) og at hans ældste søn ikke rigtig har nogen interesse i ham, nager ham virkeligt. Men han gør ikke noget ved det.

Det bliver slet ikke bedre, da to maskerede skikkelser en tilfældig nat bryder ind i deres hus. Hutch tager det roligt. Han vil bare gerne have forbryderne ud af hans hus og ud af hans liv. Da hans søn overfalder den ene af dem, og Hutch står med en hævet golfkølle, har han to valg: enten at redde sønnen, og banke de maskerede banditter sønder og sammen. Eller at fortælle sønnen, at han skal tage det roligt, og lade de to skikkelser komme afsted med hans ur og de få kontanter de har fået ud af byttet.

Han vælger den sidste løsning.

Efterfølgende ryster hans søn og kone af ham, og hans søde, yndige datter kan ikke finde sit missekattearmbånd. Det var dråben. Nu har Hucth fået nok. Nu vil han hævne sig…

Der skal ikke meget IQ til at regne ud, at den pæne og flinke mand snart viser sit sande jeg, og deler tørre tæsk ud til højre og venstre. En bustur, gennem et skummelt nabolag og en masse russiske machomænd, ender op i en stor omgang bøllebank. En ekstrem voldsfest, som minder om løjer, der kunne finde sted i John Wick-universet. Blodet sprøjter, lemmer brækkes og man klapper i sine små hænder over at retfærdigheden sker.

Snart er Hutch eftersøgt af en hele den russiske mafia, med en bindegal mand i front, som vil hævne sin hospitalsliggende bror.

Selvfølgelig har den pæne og flinke slipsemand en spændende og ukendt fortid som snigmorder. Dette gælder også hans far (en herligt sprudlende Christhoper Llyod, bedste kendt som Doc fra Tilbage Til Fremtiden-filmene) og hans bror (Rapperen RZA), som i den grad ved hvordan man skal håndtere et skydevåben.

Vi bliver desværre ikke særligt kloge på Hutch’ hemmelige fortid. Og endnu mindre på hans families reaktion over den store omvæltning i deres liv. For det hele går stærkt, og transformationen fra good guy til bad guy føles som noget den russiske instruktør bag filmen, Ilya Naishuller ikke just har tænkt synderligt meget over, og egentlig blot er tilfreds med al den fede action han også vil servere.

Men, men, men. Bod Odenkirk (Saul Goodman i Better Call Saul-serien) er suveræn i rollen som Hutch Mansell. Han er troværdig både den kedelige papirsnusser, og ligeså som iskold actionman. Sammen med Derek Kolstads manuskript formår han med alvor og humor at skabe en karakter, man griner med, hepper med og bliver draget af.

Den eksplosive finale er et voldsorgie uden lige, og fans af overdreven action, vil juble og hoppe i sædet af bare begejstring. Det er et herligt miks af Bad Boys, Hot Fuzz, Shoot ‘Em Up, Rambo og så selvfølgelig, John Wick. Det lyder da meget fedt. Gør det ikke?

Nobody får 4/6 hamre:

🔨 🔨 🔨 🔨

Seneste

5 fantastiske serier, der straks bør forlænges

Der er mange serier der burde stoppe, mens legen er god. Og så er der de få serier, der sagtens kan forsætte.
René Buchtrup prøver at råbe de store Hollywood-studier op med denne liste, over serier der straks bør forlænges.

Dirty Dancing

Nicolai har denne gang anmeldt af de største filmklassikere fra 80’erne og en på alle måder skøn og dybt underholdende kærlighedshistorie, som fortsat holder smukt den dag i dag.

Grandmother

Veteranen Charlotte Rampling og det unge talent, George Ferrier, gør familiedrama til en særlig oplevelse.
Tabuer, der er svære at snakke om, tages hånd om, og gøres hådgribelige og forståelige i Grandmother.

Utøya 22. juli

Nicolai har denne gang anmeldt en af nyere tids vigtigste film om en af nyere tids største menneskelige tragedier.
Det er ikke nemt, men dog nødvendigt at se, for at vide hvad der skete og hvorfor det aldrig må ske igen.

Murina

Murina er velspillet drama med flotte og imponerende skuespilpræstationer. Om en nederdrægtig patriark af en far, en underdanig mor og en teenagedatter, som har fået nok.

Don’t Make Me Go

Kræftsyg far og datter på road trip sammen, for at genforene hende med hendes forsvundne mor. Det lyder som amerikansk sødsuppe, men Don’t Make Me Go er sød, sjov og rørende, og en kæmpe anbefaling herfra.

Resten af livet

Nicolai har denne gang anmeldt en smuk, hjertevarm og samtidig hjerteskærende dansk film om behandling af sorg og savn og hvorfor det er vigtigt at gå igennem sorgen og savnet, fremfor at fortrænge det.