Nobody

René

René

Originaltitel: Nobody. Instruktør: Ilya Naishuller. År: 2021. Genre: Action. Biografpremiere: d. 20. maj 2021.

Det starter og slutter med gennembanket i et afhøringslokale. Han har en smøg i kæften og en kattekilling og en dåse tun i jakkelommen. Da han bliver spurgt, om hvem fanden han egentlig er, svarer han køligt: nobody.

Dernæst ser vi selv samme mand og hans trivielle hverdag. I løbet få minutter går vi fra mandag til søndag, med de samme kedelige rutiner (morgenmad, busture, arbejde…) og jo hurtigere og mere intens klipningen bliver, desto bedre forstår vi, hvor meget manden er frustreret over denne hverdag. Han hedder Hutch Mansell og viser ikke mange følelser, selvom man kan mærke, at noget ulmer i ham. At han ikke engang har noget intimitet med hans yndige kone (spillet af Connie Nielsen) og at hans ældste søn ikke rigtig har nogen interesse i ham, nager ham virkeligt. Men han gør ikke noget ved det.

Det bliver slet ikke bedre, da to maskerede skikkelser en tilfældig nat bryder ind i deres hus. Hutch tager det roligt. Han vil bare gerne have forbryderne ud af hans hus og ud af hans liv. Da hans søn overfalder den ene af dem, og Hutch står med en hævet golfkølle, har han to valg: enten at redde sønnen, og banke de maskerede banditter sønder og sammen. Eller at fortælle sønnen, at han skal tage det roligt, og lade de to skikkelser komme afsted med hans ur og de få kontanter de har fået ud af byttet.

Han vælger den sidste løsning.

Efterfølgende ryster hans søn og kone af ham, og hans søde, yndige datter kan ikke finde sit missekattearmbånd. Det var dråben. Nu har Hucth fået nok. Nu vil han hævne sig…

Der skal ikke meget IQ til at regne ud, at den pæne og flinke mand snart viser sit sande jeg, og deler tørre tæsk ud til højre og venstre. En bustur, gennem et skummelt nabolag og en masse russiske machomænd, ender op i en stor omgang bøllebank. En ekstrem voldsfest, som minder om løjer, der kunne finde sted i John Wick-universet. Blodet sprøjter, lemmer brækkes og man klapper i sine små hænder over at retfærdigheden sker.

Snart er Hutch eftersøgt af en hele den russiske mafia, med en bindegal mand i front, som vil hævne sin hospitalsliggende bror.

Selvfølgelig har den pæne og flinke slipsemand en spændende og ukendt fortid som snigmorder. Dette gælder også hans far (en herligt sprudlende Christhoper Llyod, bedste kendt som Doc fra Tilbage Til Fremtiden-filmene) og hans bror (Rapperen RZA), som i den grad ved hvordan man skal håndtere et skydevåben.

Vi bliver desværre ikke særligt kloge på Hutch’ hemmelige fortid. Og endnu mindre på hans families reaktion over den store omvæltning i deres liv. For det hele går stærkt, og transformationen fra good guy til bad guy føles som noget den russiske instruktør bag filmen, Ilya Naishuller ikke just har tænkt synderligt meget over, og egentlig blot er tilfreds med al den fede action han også vil servere.

Men, men, men. Bod Odenkirk (Saul Goodman i Better Call Saul-serien) er suveræn i rollen som Hutch Mansell. Han er troværdig både den kedelige papirsnusser, og ligeså som iskold actionman. Sammen med Derek Kolstads manuskript formår han med alvor og humor at skabe en karakter, man griner med, hepper med og bliver draget af.

Den eksplosive finale er et voldsorgie uden lige, og fans af overdreven action, vil juble og hoppe i sædet af bare begejstring. Det er et herligt miks af Bad Boys, Hot Fuzz, Shoot ‘Em Up, Rambo og så selvfølgelig, John Wick. Det lyder da meget fedt. Gør det ikke?

Nobody får 4/6 hamre:

🔨 🔨 🔨 🔨

Seneste

The Breakfast Club

Nicolai har denne gang anmeldt en af de allerstørste 80’er-klassikere overhovedet og kongen af ungdomsfilm.

Nemlig The Breakfast Club, som fortsat kan gribe fast om hjertet og give ens sjæl et stort kram, som få andre film kan.

Training Day

Training Day er et eksemplarisk eksempel på en good-cop-bad-cop-film, som holder hele vejen, med den idealistiske og moral-bevidste nybegynder, der møder den erfarne og verdensopgivende betjent.
En underholdende, men også vigtig film, der berører aktuelle og alvorlige problemstillinger i et af USA’s barske miljøer.

Ustyrlig

Nicolai har denne gang anmeldt en film om en af de mørkeste kapitaler i dansk historie, som er pigehjemmet på Sprogø.

Ustyrlig er barsk, ubarmhjertig og hård, men samtidig også smuk og på alle måder en dybt uforglemmelig oplevelse.

Knock At The Cabin

Hva’ Søren ? Er M. Night Shyamalan blevet voksen? Har han lavet en film uden en plot-twist-afslutning?
René Buchtrup er hvert fald ret begejstret for hans nye film, Knock At The Cabin, som han kalder et intenst og klaustrofobisk kammerspil, der er spændende fra start til slut.

Forventninger til søndagens Oscarshow?

Personligt synes jeg Oscar-feltet er lidt kedeligt i år. Der er nogle mesterværker hist og her, men desværre en del film, der ikke just appelerer til mig. Jeg er jo lidt af en snob, men jeg synes altså der mangler lidt flere af de der film, der rammer som en solid knytter i mellemgulvet.

Kysset

Nicolai har denne gang anmeldt den seneste storfilm af Bille August, som er en fortælling om forskellen på kærlighed og medlidenhed. Det er dog lidt usikkert om hvad Bille August helt konkret vil fortælle, men filmen indeholder dog godt nok skuespil, til at filmen fungere ok.

Creed III

Der er dømt manflick og melodrama for alle pengene i den tredje Creed-film. Kald det hvad du vil. René kalder det mænd-o-drama.
Det er underholdende, effektivt og hårdtslående boksedrama, og Jonathan Majors er fantastisk som Creeds modstander i bokseringen.