Nawals Hemmelighed anmeldelse

René

René

af Andreas Nørgaard

Originaltitel: Incendies. Produktionsår: 2010. Instruktør: Denis Villeneuve 

Kan bl.a. streames via Filmstriben

Denis Vileneuve, fra før han blev allemandseje, og det nye sort i filmverdenen.

Han har kun lavet rigtig gode film, og det der er bedre.
Han har virkelig styr på sit håndværk, og om han tager livtag med store produktioner som Blade Runner 2049 og Arrival, eller små film som f.eks. denne her, og Enemy, så formår han at være original og relevant. Han mestrer kunsten at forene egne visioner med en eminent historiefortælling.

Nå men nu til filmen.

Nawals Hemnelighed viser religiøs fanatisme når det er allerværst.
Den viser ondskabens hæslige fjæs, og den viser det menneskelige breaking point.
Hvor meget kan et menneske holde ud, hvor meget kan et menneske rumme før det siger stop?
Nogle dele af det menneskelige sind kan ikke undertrykkes, nogle mennesker kan ikke undertrykkes og kues.
Filmens hovedperson Nawal må gå grueligt meget igennem, og ofre både samvittighed, uskyld og forstand på sin vej mod det hun søger.
Hvad det er må vi vente med at få vished om indtil den isnende slutning – det er grumt.
Det er så absolut ikke en lårklasker, men derimod en led satan, der hager sig fast i sindet, og bli’r siddende i lang tid efter.
Smuk og grum på en og samme tid.

Her i Nawals Hemmelighed træder Vileneuve virkelig i karakter som historiefortæller.
To voksne menneskers søgen efter deres mors skæbne, bringer dem ind i en verden de ikke kender til.
De er nysgerrige, men jo mere de får at vide, jo mere skræmte og forfærdede bli’r de.
Sandheden er som skrevet helt ubærlig, og filmens afgørende twist stikker kniven det sidste stykke ind.

Dette er efter min mening Vileneuve’ bedste film, og det siger altså ikke så lidt – manden er buldret frem i filmverdenen, og har fra start med Maelström og Polytechnique vist, at han mestrer de små og simpelt knugende film. Film der fortæller tragiske historier, men som bestemt også tør stå ved dem, og gå linen ud, og fortælle dem til ende. Vileneuve lefler ikke for sit publikum. Han laver sine film, som han vil have dem, no matter what. Det er som regel barske sager han disker op med, men hvadenten de omhandler et skoleskyderi, selvmord, en fjern fremtidsvision, brutal jagt på narkokarteller, incestuøse familieforhold, eller personlighedsforstyrrede mennesker, så har han edderhyleme styr på tingene.
Denis Vileneuve er helt ekstremt dygtig til sit håndværk.

Med Nawals Hemmelighed har han skabt en af mine personlige yndlingsfilm. Den rammer hårdt hver gang, men der er så mange fantastiske scener heri, at jeg – til trods for indholdet – bare sluger det råt.
Min største anbefaling herfra. 

Nawals Hemmelighed får 6 ud af 6 hamre: 

🔨🔨🔨🔨🔨🔨

 

Seneste

5 fantastiske serier, der straks bør forlænges

Der er mange serier der burde stoppe, mens legen er god. Og så er der de få serier, der sagtens kan forsætte.
René Buchtrup prøver at råbe de store Hollywood-studier op med denne liste, over serier der straks bør forlænges.

Dirty Dancing

Nicolai har denne gang anmeldt af de største filmklassikere fra 80’erne og en på alle måder skøn og dybt underholdende kærlighedshistorie, som fortsat holder smukt den dag i dag.

Grandmother

Veteranen Charlotte Rampling og det unge talent, George Ferrier, gør familiedrama til en særlig oplevelse.
Tabuer, der er svære at snakke om, tages hånd om, og gøres hådgribelige og forståelige i Grandmother.

Utøya 22. juli

Nicolai har denne gang anmeldt en af nyere tids vigtigste film om en af nyere tids største menneskelige tragedier.
Det er ikke nemt, men dog nødvendigt at se, for at vide hvad der skete og hvorfor det aldrig må ske igen.

Murina

Murina er velspillet drama med flotte og imponerende skuespilpræstationer. Om en nederdrægtig patriark af en far, en underdanig mor og en teenagedatter, som har fået nok.

Don’t Make Me Go

Kræftsyg far og datter på road trip sammen, for at genforene hende med hendes forsvundne mor. Det lyder som amerikansk sødsuppe, men Don’t Make Me Go er sød, sjov og rørende, og en kæmpe anbefaling herfra.

Resten af livet

Nicolai har denne gang anmeldt en smuk, hjertevarm og samtidig hjerteskærende dansk film om behandling af sorg og savn og hvorfor det er vigtigt at gå igennem sorgen og savnet, fremfor at fortrænge det.