Nawals Hemmelighed anmeldelse

René

René

af Andreas Nørgaard

Originaltitel: Incendies. Produktionsår: 2010. Instruktør: Denis Villeneuve 

Kan bl.a. streames via Filmstriben

Denis Vileneuve, fra før han blev allemandseje, og det nye sort i filmverdenen.

Han har kun lavet rigtig gode film, og det der er bedre.
Han har virkelig styr på sit håndværk, og om han tager livtag med store produktioner som Blade Runner 2049 og Arrival, eller små film som f.eks. denne her, og Enemy, så formår han at være original og relevant. Han mestrer kunsten at forene egne visioner med en eminent historiefortælling.

Nå men nu til filmen.

Nawals Hemnelighed viser religiøs fanatisme når det er allerværst.
Den viser ondskabens hæslige fjæs, og den viser det menneskelige breaking point.
Hvor meget kan et menneske holde ud, hvor meget kan et menneske rumme før det siger stop?
Nogle dele af det menneskelige sind kan ikke undertrykkes, nogle mennesker kan ikke undertrykkes og kues.
Filmens hovedperson Nawal må gå grueligt meget igennem, og ofre både samvittighed, uskyld og forstand på sin vej mod det hun søger.
Hvad det er må vi vente med at få vished om indtil den isnende slutning – det er grumt.
Det er så absolut ikke en lårklasker, men derimod en led satan, der hager sig fast i sindet, og bli’r siddende i lang tid efter.
Smuk og grum på en og samme tid.

Her i Nawals Hemmelighed træder Vileneuve virkelig i karakter som historiefortæller.
To voksne menneskers søgen efter deres mors skæbne, bringer dem ind i en verden de ikke kender til.
De er nysgerrige, men jo mere de får at vide, jo mere skræmte og forfærdede bli’r de.
Sandheden er som skrevet helt ubærlig, og filmens afgørende twist stikker kniven det sidste stykke ind.

Dette er efter min mening Vileneuve’ bedste film, og det siger altså ikke så lidt – manden er buldret frem i filmverdenen, og har fra start med Maelström og Polytechnique vist, at han mestrer de små og simpelt knugende film. Film der fortæller tragiske historier, men som bestemt også tør stå ved dem, og gå linen ud, og fortælle dem til ende. Vileneuve lefler ikke for sit publikum. Han laver sine film, som han vil have dem, no matter what. Det er som regel barske sager han disker op med, men hvadenten de omhandler et skoleskyderi, selvmord, en fjern fremtidsvision, brutal jagt på narkokarteller, incestuøse familieforhold, eller personlighedsforstyrrede mennesker, så har han edderhyleme styr på tingene.
Denis Vileneuve er helt ekstremt dygtig til sit håndværk.

Med Nawals Hemmelighed har han skabt en af mine personlige yndlingsfilm. Den rammer hårdt hver gang, men der er så mange fantastiske scener heri, at jeg – til trods for indholdet – bare sluger det råt.
Min største anbefaling herfra. 

Nawals Hemmelighed får 6 ud af 6 hamre: 

🔨🔨🔨🔨🔨🔨

 

Seneste

Black Panther: Wakanda Forever

Hvis du også synes den første Black Panther-film var lidt fesen, så frygt ej,- Black Panther: Wakanda Forever er en modig og helstøbt filmoplevelse, der virker tiltrængt i det efterhånden malkede Marvel-univers.

Komiske scener fra film og TV – Volume 2

Her er en ny omgang komiske og groteske scener fra film og TV. Nogle hører en tid til – før krænkelsesparatheden satte mange ting skakmat, mens andre bare er tidløs humor.

Du kan grine af det hele, det er dog fællestrækket – ja altså såfremt du synes det er sjovt?

Blinkende Lygter

Nicolai har denne gang anmeldt en af de mest populære danske film gennem de sidste pr. årtier og der er bestemt intet der tyder på at Blinkende Lygter, ikke skulle holde ved et gensyn i dag.

Black Adam

Hvem sagde superfæl film? Den nye, dumme actionbasker, Black Adam, burde aldrig været udgivet og er kandidat til Årets Værste Film!

Joy

Nicolai har denne gang anmeldt en delvist sandfærdig og ret vild fortælling om kvinden bag den selvvridende moppe, i filmen Joy som både er dybt inspirerende, opløftende og virkelig underholdende

Ugens Streaming Anbefaling: Nitram

Nitram handler om et skoleskyderi i Tasmanien i 1996. Den er grum og ubehagelig. Men den er alle 112 minutter værd at se alligevel.

Fædre & Mødre

Nicolais har denne gang anmeldt dette efterårs største og samtidig bedste bud på en dansk komedie om en forældretur som bestemt ikke går som den skal.