Mowgli anmeldelse

René Buchtrup

René Buchtrup

af René Buchtrup

Gollum aka. Andy Serkis har styr på sine karakterer, men de animerede dyr er ikke altid kønne at se på i ny Netflix-satsning.

Mowgli kan streames på Netflix

Du er slet ikke forkert på den hvis du tænker at det ikke er mange år siden vi sidst fik en Junglebogen-fortælling på film.

i 2016 genoplivede instruktør (og skuespiller) Jon Favreau Kiplings jungleunivers i en flot live-action-version.

Den var ikke perfekt, men til gengæld stemningsrig. Lidt for sød, men flot og fint fortalt.

Nu er instruktør (og skuespiller) Gollum, øhh.. Andy Serkis, på banen med hans version af Junglebogen. Eller rettere sagt, en fortælling om drengen der vokser op blandt ulve, Mowgli.

Dette er hans historie.

Vi er helt væk fra det tuttenuttede som i Disney-versionen. Selv sangene, som var til stede i 2016-udgaven, er væk i denne jungle-flick.

Det er Junglebogen med et mørkt twist. Bestemt ikke for børn og barnlige sjæle. Selv den charmerende bamsebjørn Baloo (Serkis’ lægger stemme til), er i denne udgave i stedet en gnaven og alvorlig skikkelse som træner ulvene i at blive dygtige jægere.

Panteren Bagheera (eminent stemmearbejde af Christian Bale) er bekymret for Mowglis fremtid i junglen. Han er ikke mere den lille, søde pusling han fandt i junglens buskadser, efter at tigeren Shere Khan havde dræbte hans forældre.

Han sætter spørgsmålet om Mowgli vil vokse op og forsvare dem, eller ende op som deres fjende. Han er jo på vej til at blive en voksen mand.

En spændende problematik som kører som en rød tråd gennem hele fortællingen.

Selvom Mowgli har et brændende ønske om at blive en del af ulveflokken og egentlig bare høre til, ender han i stedet i menneskelandsbyen. Her finder han ud af hvordan menneskene lever. På godt og ondt.

Her føler han sig sjovt nok som et vildt dyr, men hurtigt finder han ud af hvordan man menneskene lever deres liv.

Serkis har et særligt fokus på karakterudviklingen i sine figurer i historien og det er det største plus i filmen. Rohan Chand som spiller Mowgli er et fund. Han er yderst troværdig som den splittede jungledreng. Lige dele sårbar og stærk. En fantastisk præstation.

Stemmearbejdet til de mange animerede dyr er ligeledes enestående, selvom denne anmelder ikke kunne tænke på andet end Dragen Smaug fra Hobitten 2, da han hørte Benedict Cumberbatch’ stemme til tigeren Shere Khan.

Det trækker dog lidt ned i helhedsindtrykket at ikke al CGI i filmen er lige kønt at se på. Dyrene i filmen virker simpelthen for over-animerede. 2016-udgaven faktisk virker flottere sammenlignet med. Dog er billederne af den frodige jungle gudesmukke og en fryd for øjet og de ligner eksotiske postkort fra et rejsekatalog.

Filmen mister hen af slutningen sit fokus på fortællingen og skøjter lidt for hurtigt over flere væsentlige ting. Det er brandærgerligt, for det er rigeligt kød på historien til en endnu længere film. Eller måske en mini-serie.

Men det ændrer dog ikke ved at Andy Serkis har kreeret en fin fortælling om the mancup who wanted to be a wolf til alle dem der synes at 2016-versionen var for cute.

Mowgli får 4 ud af 6 hamre:            🔨🔨🔨🔨

Seneste

De 8 Bjerge

“De 8 Bjerge” var virkelig en film, der formåede at trække mig følelsesmæssigt med ind på en måde, som jeg sjældent synes jeg oplever i moderne filmkuns

Christoffer anbefaler film om alderdom

Det skyldes altså ikke, at jeg for et par uger siden fyldte 30, og nu tror jeg har set døden i øjnene, at jeg har besluttet mig for at skrive denne lille liste om film om alderdommen

You Are So Not Invited to My Bat Mitzvah

Nicolai har denne gang anmeldt en ungdomsfilm om hvad det vil sige at træde ind i de voksnes rækker som ung jøde og hvor svært det kan være, når man har problemer med sin bedste veninde.

Liar Liar

Nicolai har denne gang anmeldt en af Jim Carreys gamle klassikere, i form af Liar Liar og helt uden at lyve kan det nævnes, at selvom der er enkelte scener som måske ikke holder perfekt ved gensyn, så er der dog tale om en herlig komedie, med Jim Carrey for fuld hammer