Mid90s (streaming anmeldese)

Mid90s movie
Jacob Faurholt

Jacob Faurholt

Originaltitel: Mid90s 
Instruktør: Jonah Hill
Produktionsår: 2019
Genre: Drama
. Kan bl.a streames på Blockbuster.dk

af Jacob Faurholt

Jeg har altid haft en forkærlighed for et godt drama, og gerne et med en lidt gritty og autentisk tone. 

Jeg mindes at sidde sammen med en flok barndomskammerater og se Richard Linklaters SubUrbia fra 1996, og vores følelse af, at kunne relatere. Vi stod jo også tit og hang ud ved den lokale tankstation, og følte os som nogle teenage outcasts. Linklaters Dazed and Confused falder i samme kategori, og selvfølgelig Harmony Korine’s Kids fra 1995. Jonah Hill har netop også nævnt Kids som en inspiration for Mid90s (i øvrigt hans instruktørdebut), hvilket giver god mening. Harmony Korine har sågar en lille cameo i filmen.  

I Mid90’s følger vi den 13-årige Stevie hen over en sommer, i hans hjemby Los Angeles. På hjemmefronten står det skidt til, blandt andet med en storebror, som lader sin indestængte vrede gå ud over Stevie. 

Filmen starter på den front ganske brutalt ud, og man får med det samme cementeret, at Stevie ikke er på sikker grund derhjemme. Heldigvis er der også et liv uden for hjemmet, og her møder Stevie en flok unge skatere, som alle har deres at kæmpe med. Men sammen finder de mening med tilværelsen, gennem fællesskab, kammeratskab og deres altoverskyggende passion for at skate.    

Jonah Hill har skabt et oprigtigt og nærværende portræt af de unge skatere, og det miljø de er afrundet af. Efter sigende har instruktøren taget udgangspunkt i egne oplevelser, hvilket kan mærkes. Filmen emmer nemlig af varme og en oprigtig medfølelse og indsigt i karaktererne, og til trods for den sparsomme spilletid på 1 t. 25 min., kommer Jonah Hill i dybden med hver enkelt af dem. Selv Stevies udadreagerende storebror er mangefacetteret, og til trods for hans modbydeligheder, får man alligevel forståelse og sympati for ham. Det er også et sympatisk træk, at filmen ikke er overrendt af store filmstjerner, hvilket giver den en autentisk tone. Og på den front trækker det heller ikke ned, at den udelukkende er filmet på 16 mm film. Det er virkelig back to the 90s, med den helt rigtige VHS-følelse. 

Castet skal også nævnes, de spiller hver og en formidabelt. Ikke mindst Sunny Suljic (Stevie), som skal så grueligt meget igennem. Lucas Hedges (Stevies storebror), som vi kender fra Lady Bird og Manchester by the Sea, skal også fremhæves. Han er på en gang uhyggelig i sin voldsomhed og samtidig sårbar.

Jeg kan kun anbefale at man får set Mid90s. Det er en rørende film om venskab og livets gervordeligheder, og der er noget alment vedkommende, jordnært og sympatisk over den, hvilket ikke er så lidt endda. En kæmpe anbefaling herfra, og en påmindelse om, at film ikke behøver en masse tjubang. En god historie og nogle gode karakterer er nu engang det vigtigste.           

Mid90s får 5/6 🔨 🔨 🔨 🔨 🔨

Seneste

The Breakfast Club

Nicolai har denne gang anmeldt en af de allerstørste 80’er-klassikere overhovedet og kongen af ungdomsfilm.

Nemlig The Breakfast Club, som fortsat kan gribe fast om hjertet og give ens sjæl et stort kram, som få andre film kan.

Training Day

Training Day er et eksemplarisk eksempel på en good-cop-bad-cop-film, som holder hele vejen, med den idealistiske og moral-bevidste nybegynder, der møder den erfarne og verdensopgivende betjent.
En underholdende, men også vigtig film, der berører aktuelle og alvorlige problemstillinger i et af USA’s barske miljøer.

Ustyrlig

Nicolai har denne gang anmeldt en film om en af de mørkeste kapitaler i dansk historie, som er pigehjemmet på Sprogø.

Ustyrlig er barsk, ubarmhjertig og hård, men samtidig også smuk og på alle måder en dybt uforglemmelig oplevelse.

Knock At The Cabin

Hva’ Søren ? Er M. Night Shyamalan blevet voksen? Har han lavet en film uden en plot-twist-afslutning?
René Buchtrup er hvert fald ret begejstret for hans nye film, Knock At The Cabin, som han kalder et intenst og klaustrofobisk kammerspil, der er spændende fra start til slut.

Forventninger til søndagens Oscarshow?

Personligt synes jeg Oscar-feltet er lidt kedeligt i år. Der er nogle mesterværker hist og her, men desværre en del film, der ikke just appelerer til mig. Jeg er jo lidt af en snob, men jeg synes altså der mangler lidt flere af de der film, der rammer som en solid knytter i mellemgulvet.

Kysset

Nicolai har denne gang anmeldt den seneste storfilm af Bille August, som er en fortælling om forskellen på kærlighed og medlidenhed. Det er dog lidt usikkert om hvad Bille August helt konkret vil fortælle, men filmen indeholder dog godt nok skuespil, til at filmen fungere ok.

Creed III

Der er dømt manflick og melodrama for alle pengene i den tredje Creed-film. Kald det hvad du vil. René kalder det mænd-o-drama.
Det er underholdende, effektivt og hårdtslående boksedrama, og Jonathan Majors er fantastisk som Creeds modstander i bokseringen.