Originaltitel: Lilo & Stitch
Instruktør: Dean Fleischer-Camp
År: 2025
Genre: Komedie, eventyr, science-fiction
Kan købes på 4k ultra blu-ray
Da den originale Lilo & Stitch udkom i 2002, var jeg omkring 18 år gammel – lige dér, hvor de klassiske Disney-tegnefilm, jeg var vokset op med i 90’erne, allerede var blevet til noget, jeg så tilbage på med nostalgi.
Filmene efter den æra så jeg mest som “noget, der var der” – jeg vidste, de eksisterede, men de ramte mig aldrig helt. Derfor var mine forventninger til den nye live-action-version ærligt talt afdæmpede. Skulle vi virkelig have endnu en genindspilning af en Disney-klassiker, og kunne den overhovedet tilføre noget nyt?
Men jeg må indrømme: Jeg blev overrasket. Lilo & Stitch (2025) er en af de sjældne nyfortolkninger, der ikke bare retfærdiggør sin egen eksistens – den forbedrer faktisk originalen. Den er hjertevarm, sjov, og har en dybfølt menneskelighed, der føles mere ægte og vedkommende, end jeg huskede fra tegnefilmen.
Historien er i sin kerne den samme: Den lille, kaotiske pige Lilo bor sammen med sin storesøster Nani på Hawaii. Efter forældrenes død forsøger de at holde sammen på en hverdag fyldt med kærlighed, men også frustration. Da Lilo adopterer, hvad hun tror er en hund – men som i virkeligheden er det genetisk fremstillede rumvæsen Stitch – bliver alt vendt på hovedet. Men midt i kaosset opstår et venskab og en kærlighed, der ændrer alt. Live-action-versionen forstår virkelig at bevare filmens sjæl, samtidig med at den giver mere vægt til karaktererne.
Forholdet mellem Lilo og Nani er endnu mere rørende her – man mærker tyngden af ansvaret, sorgen og kærligheden, og den unge skuespiller, der spiller Lilo, formår på forbløffende vis at balancere det barnlige og det dybt følsomme. Stitch selv – skabt med imponerende CGI – er en lille triumf. Hans animation er fantastisk: hver bevægelse, hver lille rykning i ansigtet, hver lyd han laver, føles levende. Han er både ustyrligt morsom og utroligt rørende.
Det, der virkelig løfter filmen over originalen, er dog dens emotionelle realisme. Hvor tegnefilmen var karikeret og lidt tegneserieagtig i tonen, tør denne nye version dvæle ved det menneskelige. Den viser sorgen, usikkerheden og kærligheden på en måde, der føles ægte – og alligevel bevarer den sin varme og humor. Der er stadig de klassiske kaossekvenser, hvor Stitch ødelægger alt på sin vej, men nu føles de mere jordnære og visuelt imponerende på en ny måde.
Instruktøren forstår at bruge Hawaii som et levende bagtæppe: bølgerne, farverne, musikken – alt emmer af liv og nærvær. Musikken er en blanding af klassiske Elvis-numre og nye versioner, der passer perfekt ind i filmens tone. Og filmens tema – “Ohana betyder familie” – står endnu stærkere i live-action, hvor man virkelig mærker båndene mellem mennesker af kød og blod.
Konklusion:
Lilo & Stitch (2025) er en af de mest vellykkede live-action-genindspilninger Disney har lavet. Den bevarer alt det, der gjorde originalen elskelig, men tilføjer et lag af modenhed, varme og følelsesmæssig dybde, som gør den endnu stærkere. Det er en film med et stort hjerte, der banker for sine karakterer – og for sit publikum. For mig personligt var det en film, jeg ikke havde forventet at blive ramt af. Jeg var for gammel til at værdsætte den, da originalen udkom, men den her nye udgave ramte mig lige dér, hvor den skulle. Det er en fortælling om kærlighed, familie og tilgivelse – fortalt med charme, humor og et overflødighedshorn af hjerte.
Kort sagt: den nye live-action-version af Lilo & Stitch er ikke bare en værdig efterfølger – den er bedre end originalen.
Lilo & Stitch får 4/6 hamre: 🔨 🔨 🔨 🔨
Billed – og lydkvalitet:
Denne 4K-udgivelse er en ren fornøjelse. Billedet er skarpt og detaljeret, og man kan næsten mærke varmen fra Hawaiis sol på huden. Farverne er mættede uden at virke overmættede, og de mange natte- og strandscener fremstår krystalklare med en flot kontrast. Stitch ser intet mindre end fantastisk ud i 4K – hans blå pels og små glimt i øjnene fremstår med imponerende dybde og tekstur.
Lydsporet i Dolby Atmos er lige så imponerende. Det indhyller én fuldstændigt – fra lyden af bølger, fugle og vind til de mere intense actionscener, hvor Stitch flygter gennem byen eller farer rundt i huset. Stemmerne er rene, musikken balanceret, og Elvis-tonerne får en ny glød i dette rumlige lydunivers.
Tak til SF Studios
