Last and first men (streaming anmeldelse)

Andreas Nørgaard

Andreas Nørgaard

Instruktør: Jóhann Jóhannsson
Produktionsår: 2020
Genre: Dokumentar
Kan se på cphdox.dk

af Andreas Nørgaard

Mesterkomponisten Jóhann Jóhannsson færdiggjorde før sin alt for tidlige død – for to år siden – sin anden og sidste spillefilm. Ok, egentlig er det hans første fuldlængde, da End Of Summer fra 2014 er en kortfilm…

Last And First Men er baseret på den engelske filosof Olaf Stapledon’ bog af samme navn.

Store dele af filmen er optaget i det tidligere Jugoslavien, hvor man inden delingen af landet byggede en masse monumenter, der skulle stå som symboler på fremtiden.

Det er store voluminøse og klodsede monumenter, men der er noget sært dragende over dem.

Det er smukt og betagende, når de bliver skudt i sort/hvid.

De viser hvordan mennesket levede engang, og hvordan eksistensen har ændret sig markant.

Tilda Swinton læser uddrag af Stapledon’ bog, og det gør sammen med Jóhannsson’ smukke musik oplevelsen til noget ganske særligt.

Jóhann Jóhannsson er først og fremmest komponist.

Han står bag et af de bedste filmscores nogensinde, nemlig Sicario.

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg bedst kan lide hans virke som filmkomponist fremfor som filminstruktør, men her har han skabt et stort værk, der bør nydes på et stort lærred, og med stor lyd.

Hvis den kun skulle honoreres for det visuelle, så ville karakteren lyde på 6/6🔨

Det skal den dog ikke, og vi ryger en karakter ned, da jeg ikke blev grebet så meget af historien, som af hele det visuelle mesterstykke.

Jóhann Jóhannsson døde alt for tidligt, jeg ville gerne have set mere af ham, samt nydt flere af hans fabelagtige scores.

Last And First Men er et smukt værk at forlade verden til, når det nu desværre skulle være sådan.

Hvil i fred, Maestro!

Vi lander derfor på 5/6 flotte hamre:
🔨🔨🔨🔨🔨

Seneste

5 fantastiske serier, der straks bør forlænges

Der er mange serier der burde stoppe, mens legen er god. Og så er der de få serier, der sagtens kan forsætte.
René Buchtrup prøver at råbe de store Hollywood-studier op med denne liste, over serier der straks bør forlænges.

Dirty Dancing

Nicolai har denne gang anmeldt af de største filmklassikere fra 80’erne og en på alle måder skøn og dybt underholdende kærlighedshistorie, som fortsat holder smukt den dag i dag.

Grandmother

Veteranen Charlotte Rampling og det unge talent, George Ferrier, gør familiedrama til en særlig oplevelse.
Tabuer, der er svære at snakke om, tages hånd om, og gøres hådgribelige og forståelige i Grandmother.

Utøya 22. juli

Nicolai har denne gang anmeldt en af nyere tids vigtigste film om en af nyere tids største menneskelige tragedier.
Det er ikke nemt, men dog nødvendigt at se, for at vide hvad der skete og hvorfor det aldrig må ske igen.

Murina

Murina er velspillet drama med flotte og imponerende skuespilpræstationer. Om en nederdrægtig patriark af en far, en underdanig mor og en teenagedatter, som har fået nok.

Don’t Make Me Go

Kræftsyg far og datter på road trip sammen, for at genforene hende med hendes forsvundne mor. Det lyder som amerikansk sødsuppe, men Don’t Make Me Go er sød, sjov og rørende, og en kæmpe anbefaling herfra.

Resten af livet

Nicolai har denne gang anmeldt en smuk, hjertevarm og samtidig hjerteskærende dansk film om behandling af sorg og savn og hvorfor det er vigtigt at gå igennem sorgen og savnet, fremfor at fortrænge det.