Last and first men (streaming anmeldelse)

Picture of Andreas Nørgaard

Andreas Nørgaard

Instruktør: Jóhann Jóhannsson
Produktionsår: 2020
Genre: Dokumentar
Kan se på cphdox.dk

af Andreas Nørgaard

Mesterkomponisten Jóhann Jóhannsson færdiggjorde før sin alt for tidlige død – for to år siden – sin anden og sidste spillefilm. Ok, egentlig er det hans første fuldlængde, da End Of Summer fra 2014 er en kortfilm…

Last And First Men er baseret på den engelske filosof Olaf Stapledon’ bog af samme navn.

Store dele af filmen er optaget i det tidligere Jugoslavien, hvor man inden delingen af landet byggede en masse monumenter, der skulle stå som symboler på fremtiden.

Det er store voluminøse og klodsede monumenter, men der er noget sært dragende over dem.

Det er smukt og betagende, når de bliver skudt i sort/hvid.

De viser hvordan mennesket levede engang, og hvordan eksistensen har ændret sig markant.

Tilda Swinton læser uddrag af Stapledon’ bog, og det gør sammen med Jóhannsson’ smukke musik oplevelsen til noget ganske særligt.

Jóhann Jóhannsson er først og fremmest komponist.

Han står bag et af de bedste filmscores nogensinde, nemlig Sicario.

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg bedst kan lide hans virke som filmkomponist fremfor som filminstruktør, men her har han skabt et stort værk, der bør nydes på et stort lærred, og med stor lyd.

Hvis den kun skulle honoreres for det visuelle, så ville karakteren lyde på 6/6🔨

Det skal den dog ikke, og vi ryger en karakter ned, da jeg ikke blev grebet så meget af historien, som af hele det visuelle mesterstykke.

Jóhann Jóhannsson døde alt for tidligt, jeg ville gerne have set mere af ham, samt nydt flere af hans fabelagtige scores.

Last And First Men er et smukt værk at forlade verden til, når det nu desværre skulle være sådan.

Hvil i fred, Maestro!

Vi lander derfor på 5/6 flotte hamre:
🔨🔨🔨🔨🔨

Seneste

The Wrecking Crew

🔥 The Reckoning Crew er alt det, buddyfilm ikke må være i 2026 – og derfor virker den. R-rated, blodig, grov og helt ligeglad. Bautista + Momoa = perfekt timing. René Buchtrup hyggede sig hele vejen. 🍿💥

Miller’s Crossing

Der er Coen-brødre-film, man forelsker sig i med det samme, og så er der dem, der langsomt sniger sig ind på én, sætter sig fast og nægter at slippe igen. Miller’s Crossing hører for mit vedkommende klart til den sidste kategori.

Jarhead (4k UHD)

Jarhead er ikke en krigsfilm om heltemod – men om ventetid, tomhed og alt det, krigen efterlader i hovedet. Et gensyn viser, at Sam Mendes’ film stadig rammer hårdt. Og i 4K ser Roger Deakins’ billeder bedre ud end nogensinde.
René Buchtrup anmelder

One Battle After Another (4K UHD)

Leo emmer af The Dude-vibes, Sean Penn er klam og slesk og kvinderne sparker for hårdt røv!
René er tilbage med en 4k-anmeldelse og denne gang er det mesterværket One Battle After Another der bli’r vendt og drejet…

28 Years Later: The Bone Temple

🩸 28 Years Later: The Bone Temple handler mindre om de inficerede – og mere om dem, der lever med konsekvenserne. Ralph Fiennes leverer filmens stærkeste præstation i en fortsættelse, der tør være stille, mørk og menneskelig.
René Buchtrup anmelder

The Rip

The Rip er ikke en dårlig film – den er værre. Den er bevidst middelmådig. Designet til at blive set halvt, gentaget for dem, der scroller, og glemt igen. Netflix-action i sin mest frustrerende form.
René Buchtrup anmelder

The Housemaid

The Housemaid er filmen, jeg strittede imod – indtil jeg gav op.
Paul Feig kender sine genrer, sine klichéer og sine virkemidler.
Når man først overgiver sig, er man i rigtig godt selskab.
René Buchtrup anmelder

Rental Family

Rental Family er feel-good, der gør mere end bare at varme. Brendan Fraser spiller en mand, der lejer sig ind i andres liv – og langsomt mister overblikket over, hvor rollen stopper, og følelserne begynder. En stille, rørende film, der bliver hængende efter rulleteksterne.
René Buchtrup anmelder