Kysset

Nicolai Kristiansen

Nicolai Kristiansen

Instruktør: Bille August
År: 2023.
Genre: drama.
Biografpremiere: 23/02.

Hvad vil det sige og kræve at elske et andet menneske af kærlighed (her ment den romantiske slags)?

Dette er egentlig ganske simpelt, da dette skal gøres af lyst og ikke udelukkende for at glæde det andet menneske.

Men dette er et af de helt konkrete spørgsmål som stilles i Bille Augusts nye stort opsatte storfilm, Kysset.

Det er en fortælling som er baseret på den østrigske forfatter Stefan Zweigs roman, Ungeduld des Herzens (på dansk Utålmodige Hjerter), men som dog her er sat i danske rammer.

Den omhandler den unge Anton, som skal til at færdiggøre sin officersuddannelse, og som får mulighed for at gøre det i kalveriet.

På en af sine første dage i kalveriet, hjælper Anton en baron med at få sin bil ud af noget mudder og på grund af dette, inviteres Anton til middag op på godset. Her bliver han introduceret til datteren, Judith og da Anton så byder Judith op til dans, opdager han så, at Judith er lammet i signe ben.

Ramt af skyldfølelse, køber Anton så blomster til Judith dagen efter og da han så møder Judith igen, er tonen væsentlig bedre og da baronen ser Judiths påvirkning af Anton, opfordre han ham straks til at dukke op igen, hvilket Anton.

Samtidig skal Anton dog også passe sin officersuddannelse og samtidig så ser de andre officer ikke noget positivt i at Anton tilbringer tid med en lammet pige.

Dette er grundlæggende fortællingen som Bille August gerne vil fortælle og umiddelbart er filmen solgt og reklameret som værende en stor kærlighedsfortælling, men ved mit syn på den, åbnede der sig en lidt anden fortælling om.

Fordi, imens Anton bliver ved med at besøge Judith, så begynder Judith dog også sommetider at stille spørgsmål ved hvorfor Anton egentlig gør det? Altså om der er af medlidenhed for hendes situation og lidelse eller om han også selv får noget glæde ud af det?

Bille August (og ligeså Greg Latter, som er medmanuskriptforfatter), giver ikke nogle helt konkrete svar på dette og jeg vil tro det dermed er op til seeren selv at vurdere om der er tale om reel romantisk kærlighed eller medlidenhed.

Umiddelbart, synes jeg mest det lignede både en kamp for Anton at give så meget medlidenhed som muligt og samtidig bibeholde så meget ære som muligt (også i forhold til officersuddannelsen) og dette efterlod en lidt hul følelse hos mig.

Der skal også skrives lidt om skuespillet.

Esben Smed er lidt af en lysende stjerne på den danske skuespillerhimmel og har været det længe og Esben Smed portrættere skam også glimrende en mand i konflikt, hvilket Anton grundlæggende er i store dele af filmen og selvom jeg  aldrig blev helt klog på Antons forudsætninger med møderne med Judith, så har Esben Smed dog også ok kemi med Clara Rosager.

Apropos Clara Rosager, så synes jeg egentlig hun udfører en ret interessant præstation som den lammede Judith. Fordi til tider er Judith en kende naiv og sommetider direkte små-barnlig og andre gange er Judith mere målrettet og direkte, i hendes egen kamp om ikke at blive set som værende et offer eller en stakkel.

Clara Rosager variere lidt i disse skuepilsstile i løbet af filmen og grundlæggende gør hun det ganske godt, selvom jeg (ligesom med Anton-karakteren), heller ikke 100% formåede at blive helt klog på Judtih-karakteren, i forhold til hvor forskelligt hun opførte sig over for folk.

I rollen som Judiths far (Løvenskjold), ses Lars Mikkelsen og her vil jeg faktisk særligt rose dem der har stået for sminken og make-uppen i filmen, fordi Lars Mikkelsen fremstod rent udseendemæssigt, virkelig troværdigt som en ældre og meget svækket mand.

Rent psykisk er Løvenskjold også en meget svækket mand og lever nærmest udelukkende kun af sin egen datters glæde og helbred og dette portrættere Lars Mikkelsen ganske glimrende og også ret troværdigt.

Hvis man dog skal lede efter filmens bedste karakter og præstation, vil jeg faktisk fremhæve en større birolle, som så er Doktor Faber, som spilles af David Dencik. Doktor Faber ser til Judith og forsøger at hjælpe så meget han kan.

Det som jeg særligt synes der er ved Doktor Faber, er at han er den karakter i filmen, som nok er mest i balance med sig selv og som ligeledes er mest ærlig overfor folk og dette synes jeg faktisk gjorde Faber, til den (i sidste ende) mest interessante karakter i filmen, i forhold til det han sagde til Anton-karakteren og David Dencik portrættere og fremfører dette, virkelig fremragende.

Som oberst ses Kurt Drejer og det interessante her, er kort og godt at dén præstation som Kurt Drejer fremfører, er det stik modsatte af det han plejer at spille i diverse roller som minder meget om Revisor Kurt-karakteren i Klovn-serien.

Andet som også kan nævnes, er at kameraarbejdet af Sebastian Blenkov er ganske glimrende, da det er en ret flot film. Dog skal det også nævnes at underlægningsmusikken af Henrik Skram, er en kende oversentimental til tider, i forhold til filmens centrale musikalske tema, som går ret meget igen.

Og grundlæggende er Kysset, en lidt frustrerende film for mig da jeg aldrig helt blev klog på hvilken fortælling som Bille August ville fortælle, selvom jeg sommetider så sprækker af det. Men filmens ganske gode skuespil og et i øvrigt ret godt ramt tidsbillede (den foregår i 1914), gør at filmen ender med at være ganske fin, selvom den kunne være bedre.

Kysset får 3 ud af 6 hamre:
🔨🔨🔨

Seneste

Poter Af Stål

Hvem sagde at en fornøjelig og let fordøjelig animationsfilm, ikke kan handle om race-diskrimination?
Poter Af Stål er inspireret af Sheriffen Skyder På Det Hele og minder til dels om Karate Kid. Og så er det en ret så underholdende sag.
René Buchtrup anmelder den HER:

Dream Scenario

Nicolai har denne gang anmeldt en film, der både omhandler en tilforladelig fyr der pludseligt dukker op i folks drømme og hvad der sker når stor berømmelse pludselig rammer én, der ikke er forberedt på det.

Dream Scenario er en film med mange facetter og sider til sig, udover at være en sorthumoristisk komedie og lige netop der for, er den enorm meget værd at opleve i biografen!

Pot Au-Feu

Pot au-Feu er en enormt veltilberedt film om to menneskers fælles passion for madlavning og hinanden, der tager sig tiden til at efterlade en subtil og behagelig eftersmag hos sin seer.

Drengen og Hejren

Nicolai har denne gang anmeldt den seneste film fra den japanske animé-mester, Hayao Miyazaki og han er bestemt tilbage på toppen!

Drengen og Hejren, er et smukt, poetisk og underholdende eventyr, med en enorm visuel skønhed og et virkelig filosofisk og poetisk eventyr, af den slags som Miyazaki, kun kan lave dem.

Den Grænseløse

Den Grænseløse er ikke én af de bedste Afdeling Q-film. Men det er alligevel en bundsolid og spændende krimi som er langt mere vellykket end Marco Effekten.
René Buchtrup anmelder.

Poor Things

Nicolai har denne gang anmeldt en fascinerende, unik, smuk, underholdende og vanvittig morsom film om hvad det vil sige at være menneske.

Dette er blot noget af det som Yorgos Lanthimos’ film, Poor Things, handler om, men den er dog så stor et filmisk festfyrværkeri, at man nærmest er nødt til at opleve den på et stort lærred.

Christian Bales Fem Bedste Roller

Christian Bale fylder 50 år tirsdag d. 30. januar og det skal da selvfølgelig fejres med en liste over hans bedste roller.
René Buchtrup giver sit bud på en TOP 5.