Originaltitel: Les femmes au balcon.
Instruktør: Noémie Merlant
År: 2024
Genre: Komedie.
Biografpremiere: 24/07
Sommetider skal en fantasi, bare være en fantasi og ikke noget der skal føres ud i virkeligheden.
Dette er lidt af, hvad Noémie Merlants film går ud på, som så hedder Kvinderne på balkonen (eller, Les femmes au balcon)
Til at starte med vil jeg skrive at, Noémie Merlant både har instrueret denne film, spiller en af filmens 3 hovedroller og har sammen med 5 andre kvinder, også skrevet manuskriptet til denne film.
Men hvad går den egentlig ud på?
Jo, faktisk en hel del, men her kommer det mest basale.
Som titlen antyder, omhandler denne film kvinder på en balkon og disse kvinder er:
- Nicole, som er en forfatter der oplever en skriveblokering, tager et forfatter-aftenkursus og bliver inspireret til at skrive at skrive en kærlighedshistorie, da hun opdager en fyr i en lejlighed, over for hendes.
- Ruby, som er en seksuelt frigjort kvinde, der laver sex-shows for mænd på et web-cam, i Nicoles lejlighed.
- Elise, som er en skuespillerinde, der lige er kommet hjem fra optagelserne til en tv-serie og som snart skal optage hendes spillefilmsdebut, samtidig med at hun kommer sammen med en der hedder, Paul.
Som skrevet, bliver Nicole inspireret til at skrive en kærlighedshistorie, da hun (på sin balkon) opdager en fyr i en lejlighed over for hende. Da Nicole og hendes 2 veninder, en aften danser ud på balkonen, bliver fyren (ved navn, Magnani) opmærksomme på dem og invitere dem så over til noget hygge.
Dagen eller faktisk blot morgen derpå, er de 3 kvinderes liv komplet forandret og nu forvandlet til noget der kunne minde om et mareridt.
Kvinderne på balkonen, er faktisk et ret perfekt eksempel på en film, der er mere og kan mere, end man skulle tro.
Fordi, filmen starter i en forholdsvis let og ganske tilforladelig tone og stemning, men faktisk allerede meget kort tid inde i filmen, sker der noget.
Jeg vil ikke skrive hvad det er, andet end at dén hændelse får en konklusion, senere i filmen.
Men, det jeg prøver på at skrive, er i det første stykke tid af filmen, følger man Elise, Nicole & Ruby, som lever hvert deres liv og hygger sig, i den skoldede varme (filmen foregår under en hede bølge i Marseille).
Men pludseligt, så kommer der et meget konsekvent og pludseligt skifte i tone og stemning og dét skifte, påvirker ikke blot karaktererne men hele filmen, efterfølgende.
Sådan en pludseligt stemning/toneskift i en film, er noget der også er sket i andre film, men det skønne her er dog at Noémie Merlant, formår at få dette til både at give mening og på sin vis, løfte filmen.
For det første, gør den pludselige panik og paranoide stemning hos de 3 kvinder, filmen sjovere end den var før. Samtidig, gør dette dog også filmen følsommere, da de 3 kvinder, prøver at håndtere dette på hver deres måde og samtidig også hjælpe hinanden igennem dette.
Dette lykkedes filmen også smukt med at vise, samtidig med at dette også åbner op for en særlig grad af girl-power, som hver af de 3 kvinder, også viser.
Kvinderne på balkonen, benytter sig også til tider af noget magisk realisme eller direkte fantasy-elementer. Dette lykkedes dog også med at give mening i forhold til det som karaktererne (og her også ment én af karakterne) udsættes for, og det bidrager både med lige dele humor, gys og på sin vis, dybde.
For lige at skrive en kort opsummering af filmens skuespil, så kan det skrives at:
Noémie Merlant, der spiller Elise, Sanda Codreanu der spiller Nicole og Souhelia Yacoub som spiller rollen som Ruby, yder hver især, fænomenale og meget helstøbte præsentationer. Dette er fordi, de hver især, får de 3 kvinder til at fremstå som hele og meget komplekse individer. De gennemgår også karakterudviklinger, som giver fuldt-ud mening for historien og ligeså får de også viser forskellige sider af deres skuespiltalent, såsom en rigtig god komisk timing.
Kvinderne på balkonen, har også noget virkelig fremragende kameraføring af Evgenia Alexandrova, som på sin vis også er meget eksperimenterende i forhold til hvor varieret det er og bliver, så snart filmens ”skift” finder sted.
Filmen har også noget virkelig fremragende klipning af Julien Lacheray, som særligt spiller ind i filmens rytme, som er dejlig energisk, men på en måde som aldrig føles forhastende, men som fuldt ud giver mening i forhold til den hektiske tilstand som karaktererne, ofte er i.
Jeg vil også lige skrive, at eftersom filmen foregår under en hede bølge, stort-set hele filmen igennem, så synes jeg også at Kvinderne på balkonen, besad en meget effektiv og herlig sommer-følelse over sig.
Og helt overodnet, har jeg personligt svært ved at finde noget at sætte mine fingre på, i forhold til kritik.
Noémie Merlant, har slet og ret skabt (i fællesskab med 5 kvinder på manuskript-fronten), skabt et dybt helstøbt mesterværk af en gyserkomedie. Der er gys, der er grin og der er også begge dele på 1 gang, men samtidig er der også plads til eftertænksomhed, der er plads til stor girl-power og såmænd også lidt om kvindelig frigørelse.
Samtidig med at den, konstant var underholdende, virkelig morsom og dybt rørende og både hjertevarm og hjerteskærende.
Jeg må her til sidst også skrive, at jeg gik stort-set komplet uvidende ind i biografsalen til denne, uden at vide meget andet end, hvad filmen hed.
Dette gjorde bestemt også, Kvinderne på balkonen, til en af 2025’s største og mest glædelige biograffilm-overraskelser.
