Instruktør: Jonas Risvig
År: 2024
Genre: Drama.
Biografpremiere: 19/09
Ungdommen kan være en gave, fordi livet fortsat står foran én og man har en masse muligheder åbne, for fortsat at finde ud af, hvem man er og vil være. Samtidig kan ungdommen også være et mareridt, fordi man ikke nødvendigvis kender ens veje i livet og fordi, man kan blive mødt af folk, der vil have at man skal være på en bestemt måde.
Dette er nogle af de tematikker, som jeg føler at Jonas Risvig, har haft på hjertet i forhold til hans spillefilmsdebut som instruktør & manuskriptforfatter, i form af, Kontra.
Hvad Kontra handler om, kan forklares nogenlunde kort.
Den unge pige, Fanny, er lige startet på et nyt gymnasium, efter at hendes lillesøster & mor, er flyttet fra Falster og ind til hovedstaden.
Alt er dermed helt fagre nye verden for Fanny og dette ses faktisk allerede i filmens allerførste scene, hvor Fanny, er til en eller anden ungdomsfest, hvor der er regler for, hvor lang ens kjole må være, hvis man er 1, 2 eller 3-g’er. Fanny gør dog hvad hun kan for at komme ind i varmen og hun inviterer derfor nogle af pigerne fra hendes klasse, hjem til warm-up (eller forfest) og efter den skal pigerne umiddelbart videre til en anden fest, hvor Fanny dog så ikke er inviteret.
Men til forfesten, bliver Fanny informeret om pigen, Lilja, som de piger (som Fanny er sammen med), ikke umiddelbart er vilde med og som skulle have mobbet flere 1-g’er ud af skolen. Fanny er dog ikke bange af sig og på et tidspunkt hvor, Lilja er ude at løbe, så opdager hun pludselig Fanny, hvor de så efterfølgende begynder at snakke sammen og skaber noget, der minder om et venskab.
Det som Kontra så handler om, er hvordan, Fanny & Lilja, så forsøger at takle deres venskab over for andre unge, som føler at de ikke nødvendigvis er velkomne eller hører til hos dem.
Jonas Risvig har igennem de seneste 5,6 år, virkelig udmærket sig ved at være en nutidig stemme for de unge, i form af kortfilm og en god håndfuld ungdomsserier, som alle har haft det tilfælles, at de har omhandlet unge og har haft unge skuespillere som medvirkende, som ikke nødvendigvis har megen erfaring udi skuespil.
Sådan er det også med Kontra, som både udmærker sig, ved stort-set konstant at have de unge i centrum og fokus (der er kun 1 voksen og ældre skuespiller, i form af Kasper Leisner som Liljas far, Thomas) og ligeledes umiddelbart eller primært have komplet uerfarne folk i rollerne, hvilket bl.a. er tilfældet for, Anna Lehrmann (som spiller, Lilja) og Andrea Hjejle (som spiller Fanny).
Det, at benytte primært uerfarne folk som skuespillere i ens film, kan muligvis godt sommetider virke som et sats, men samtidig synes jeg dog også at det sommetider kan ramme 100 %, da det i de bedste tilfælde, kan gøre at skuespillet kan virke mere autentisk og troværdigt og dette synes jeg virkelig, er tilfældet her, på absolut smukkeste vis!
Andrea Hjejle og Anna Lehrmann, formår begge, at portrættere Fanny & Lilja, som nogle der føles som ægte mennesker, som man enten er bekendt med, eller som findes derude et sted. Disse samme ord kan i øvrigt bruges om samtlige af de resterende der spiller med i filmen, som hver især (uanset om de er med i flere minutter eller blot er med i få sekunder), virkelig troværdigt formår at skildre nutidens unge, på ret smuk vis.
Jonas Risvig har derudover lykkedes smukt, med at skildre nutidens ungdom, på en måde der i hvert fald for mig (som levede en helt anden tilværelse som teenager), føles som noget der enten har eksisteret eller fortsat eksistere, på både godt og ondt.
Nu skal det selvfølgelig siges, at Kontra er fiktion og ikke nogen dokumentarfilm, men alligevel føles filmen, dog som noget som jeg har meget nemt ved at tage seriøst og dette skal forstås som stor cadeau, i forhold til hvor realistisk, filmen føles.
Det kan også nævnes, at filmen rent visuelt også er lykkedes virkelig smukt. Jesper Christensen (ikke ham, men en anden med samme navn), har virkelig udført noget flot kameraføring, som både er virkelig stilfuldt, men dog aldrig så meget, så det føles som ren stil uden substans.
Lyddesignet af Jakob Strandgaard er også virkelig fremragende og dette særligt fordi, den både er med til at opsamle gode lydmæssige detaljer og særligt fordi, alt snak der høres i filmen, altid kan høres virkelig tydeligt, hvilket ikke altid er tilfældet i nutidige danske film.
Derudover, så fungere lyddesignet også perfekt til at give filmens soundtrack, en hel del power! William Risvig har lavet noget fremragende og meget stemningsskabende underlægningsmusik og filmens andet underlægningsmusik, i form af bl.a. flere sange af bandet, Kind Mod Kind, er ligeså virkelig stemningsskabende og lyddesignet hjælper særligt her med til, at man føler man faktisk er til stede, i scenerne hvor musikken indgår.
Så, efter alt denne ros, er det skam fair her til slut, at stille 2 spørgsmål, som så er:
Er Kontra er et regulært mesterværk?
Og, er det en mulig nyklassiker, udi danske ungdomsfilm?
Det skal lige siges, at jeg har set denne film til en forpremiere, umiddelbart 3 uger før dens regulære premiere, så jeg har dermed ingen idé om hvordan landets anmeldere vil tage imod Jonas Risvigs spillefilmsdebut.
Men, for at svare på de 2 spørgsmål, så fristes jeg ærlig talt, til at svare ja, til dem begge!
Kontra, føles virkelig som en ungdomsfilm som ungdommen fortjener, i forhold til dens skildring af ungdommen med lige dele godt og ondt og så føles det i den grad som et mesterværk, grundet fantastisk skuespil, fantastisk instruktion, et godt greb om de film-tekniske virkemidler og ligeledes fordi, Kontra både er menneskelig, virkelig underholdende, dybt rørende og vildt kompleks, på en måde, som jeg ikke kunne andet end at knuselske!
Dernæst, er jeg heller ikke i tvivl om, at Kontra, smukt viser at Jonas Risvig er kommet for at blive og at han er en smuk og kærkommen stemme i det danske filmlandskab.
