Knives Out – Var Det Mord?

René

René

Originaltitel: Knives Out
Instruktør: Rian Johnson
Genre: Drama/thriller
År: 2019
Kan streames på Blockbuster

Er der noget mere klichéfyldt end en krimi?

Tja, når vi snakker om “Knives Out”, med den fesne, danske undertitel, “Var Det Mord?”, står vi hvert fald på grænsen til konstant at falde i klichérnes grøft. Hvis den altså findes.

Rian Johnsons seneste stjernespækkede krimithriller, gør sig ellers umage i IKKE at virke klichéfyldt, men i stedet være metasjov og give et friskt bud på hvordan en krimi kan se ud i 2019.

Et hav af store og interessante skuespillere er med, så vi alle kan nikke smilende og genkendende til fjæset på skuespillere vi i forvejen kender.

Jamie Lee Curtis. Christopher Plummer. Daniel Craig. Don Johnson. Michael Shannon. Toni Colette.

Bare for at nævne nogle af dem.

Med alle de famøse ansigter, kan man jo kun frydes med popcornsækken i favnen og for alvor hygge sig i det store biografmørke.

Så skal fortællingen, altså den pikante mordgåde, selvfølgelig være spændende og interessant, og konstant give små ledetråde ud, så man bliver grebet af historien og fortsat har lyst til at følge med.

Derudover skal den besidde en god form for humor, så herlighederne aldrig bliver alt for alvorlige, men heller ikke for pjattet, så det hele bliver for ligegyldigt og distanceret.

Men, bliver der begået et mord i filmen?

Det vil instruktør Johnson og co. gerne lege lidt med tanken om. For den 85-årige rigmand og patriark, krimiforfatteren, Harlan, bliver i filmen fundet død i sit palæ, morgenen efter hans fødselsdagsfest. Det er sygeplejersken, Marta, som finder ham død. Alt tegner på selvmord.

Men var det nu også det?

Pludselig er hele hans brogede familie, tre børn, inklusiv ægtefolk, sønner, døtre og selvfølgelig, den elskede sygeplejeske, hvis rolle fylder meget i historien, mistænkte.

Politiet er på sagen, og sørger for at afhøre hele banden, én efter én.

Privatdetektiven, Benoit Blanc, er også med som observatør, da han har modtaget et anonymt tip, om den mulige mordsag. Han bliver spillet af selveste James Bond, eller, rettere sagt, Daniel Craig, som har en fest med at spille en Hercule Poirot-lignende detektiv, uden et tåbeligt overskæg. I stedet har han fået tyk sydstatsaccent, så selveste Matthew McConaughey nikker anerkendende til. Han danner sig langsomt et overblik over hele den moderiske situation, og lægger én for én brikkerne i det store, Agatha Christie-lignende puslespil.

Men selvom vi er godt underholdt undervejs, pga. det skarptskårne manus, Johnsons stramme instruktion, samt de dygtige skuespilleres præstationer, ender “Knives Out” et sted som en hyggelig, men forglemmelig farce af en krimi.

Den er kort sagt, alt for mageligt og ufarlig.

Christopher Plummer beviser dog i rollen, som familiens overhoved, at han sagtens kan få noget stort ud af en lille rolle. Han spiller den gamle Harlan Thrombey, med så meget lune, karisma og charme, så man ikke kan forstå, hvem der ville slå den gamle knark ihjel.

Hvis “Knives Out” havde gået skridtet længere og skruet ned for humoren (ja, filmen tager stygt pis på krimigenren, we get it!), og skruet op for vold og brutalitet, kunne det være blevet fremragende. Men i stedet gør filmen dét som muligvis sælger flest billetter, og får flest tilfredse kunder efterfølgende: laver en film som vor mor ville elske den. Simpelthen en hyggelig, lille mordgåde, man kan grine lidt af undervejs.

Og selvfølgelig får vi alt om mordgåden forklaret inden vi forlader biografmørket, så alle kan sove trygt om natten.

Så selv de mange stjerneskuespillere, kan desværre ikke redde hele det store mysterie, fra at strande et lidt for hyggeligt og fredsommeligt sted, hvor alle er nogenlunde tilfredse bagefter.

Men igen, hvis du mangler en film at se sammen med din mor, så er “Knives Out”, uden tvivl filmen I skal se.

Knives Out: Var Det Mord får 3/6:

🔨🔨🔨

Seneste

Dirty Dancing

Nicolai har denne gang anmeldt af de største filmklassikere fra 80’erne og en på alle måder skøn og dybt underholdende kærlighedshistorie, som fortsat holder smukt den dag i dag.

Grandmother

Veteranen Charlotte Rampling og det unge talent, George Ferrier, gør familiedrama til en særlig oplevelse.
Tabuer, der er svære at snakke om, tages hånd om, og gøres hådgribelige og forståelige i Grandmother.

Utøya 22. juli

Nicolai har denne gang anmeldt en af nyere tids vigtigste film om en af nyere tids største menneskelige tragedier.
Det er ikke nemt, men dog nødvendigt at se, for at vide hvad der skete og hvorfor det aldrig må ske igen.

Murina

Murina er velspillet drama med flotte og imponerende skuespilpræstationer. Om en nederdrægtig patriark af en far, en underdanig mor og en teenagedatter, som har fået nok.

Don’t Make Me Go

Kræftsyg far og datter på road trip sammen, for at genforene hende med hendes forsvundne mor. Det lyder som amerikansk sødsuppe, men Don’t Make Me Go er sød, sjov og rørende, og en kæmpe anbefaling herfra.

Resten af livet

Nicolai har denne gang anmeldt en smuk, hjertevarm og samtidig hjerteskærende dansk film om behandling af sorg og savn og hvorfor det er vigtigt at gå igennem sorgen og savnet, fremfor at fortrænge det.

Den satans familie

Baest-dokumentaren bliver anmeldt igen.
???
….fordi de har udviklet sig til en helt anden størrelse, end da den kom på dr.dk i 2019.
De er mere relevante nu, end nogensinde før. En maskine der tromler hærgende henover pandemi, landegrænser, og emsige kritikere.
All hail!