Klub Kranium (Dark Blossom)

René

René

Originaltitel: Dark Blossom. Instruktør: Frigge Fri. År: 2021. 80 minutter. Genre: Dokumentar. Kan streames nu på doxonline.dk

En ung mand siger: “Jeg synes jeg ligner en mand med alt for meget make-up på”.

En ung kvinde kigger på ham og spørger tilbage: “Er du ikke også det”?

Den unge mand svarer: “Jo”.

I Frigge Fri’s dokumentarfilm Klub Kranium, som handler om tre outsidere i en lille by, bliver der ikke lagt fingre imellem. Det er en alvorlig film, der handler om at finde sig selv i sin usikre ungdom. Men heldigvis bliver det også gjort med en stor portion kærlighed og masser af humor.

Den egentlige hovedperson er den 20-årige Josephine, som bor i den den lille flække, Fjerritslev, i Nordjyllaand. En pige, der aldrig har følt at hun har været en del af de tætte grupper og kliker, mens hun har været barn og teenager. Ingen tætte tilhørsforhold. Bare en følelse af at være anderledes og ikke rigtigt at høre til.

Så en dag møder hun Mareridt og Jay. To teenagere, som også dyrker en goth-kultur, man næppe troede eksisterede i en lille provinsby. Josephine kan endelig være sig selv og dele sine interesser for vilde parykker, overdreven make-up, piercinger og døde dyr(!). Særligt de døde dyr giver anledning til en vidunderlig scene i filmen, hvor hun åbner en dybfryser og hiver en mår op af en plasticpose, mens hendes klassekammerater måbende spøger hvad hun skal bruge den til.

Men der er vel intet i vejen at bruge et dyr, der alligevel lå i vejkanten, til en omgang kogning og udstilling efterfølgende, vel?

Klub Kranium kan ses som et portræt at en subkultur, der efterhånden ikke findes så mange steder længere. Den kan også ses som et slags coming-of-age-drama (fra virkeligheden), hvor unge, usikre mennesker, prøver at finde fodfæste og vej i livet. For selvom det ser voldsomt ud med de mange lag make-up, de nærmest vulgære dragter/kjoler og de vilde frisurer på de unge mennesker, så er det samtidig også en kærlig reminder. En reminder til alle usikre, unge mennesker og at stå ved, at tude og holde fast i den man er. Uanset om alle de andre kigger skævt og underligt tilbage på én.

Man kan kun smile stort efter at se de tre venner komme til Tyskland (til et større udendørs arrangement), hvor de blender ind med de samme. Alle render rundt og ser goth ud (høhø) og smilene på vores tre hovedpersoner er ikke til at tage fejl af.

Trekløveret bliver delt op i anden halvdel af filmen, da Josephine bliver forelsket i den unge mand, Jan, og snart flytter turtelduerne til Gladsaxe. Den særlige symbiose, som Mareridt, Jay og Josephine har, bliver udfordret, og den fysiske adskillelse gør at Klub Kranium taber pusten en smule og at det spændende, interessante og energiske, som filmen lagde ud med, flader langsomt ud.

Men alligevel står den ca. 80 minutter lange dokumentarfilm tilbage som et charmerende bekendtskab, man ikke ville have været foruden.

Klub Kranium får 4/6 hamre:

🔨 🔨 🔨 🔨

Seneste

The Silencing

The Silencing går på ingen måde over i thriller-historien, men hvis man har hang til dystre mordgåder og menneskejagt, kan den snildt anbefales.

Klub Kranium (Dark Blossom)

Tre nordjyske emoer. En coming-of-age fortælling. Et smittende bekendtskab. Klub Kranium er en charmerende dokumentarfilm på dette års CPH:DOX

Pusher

Brutalt indblik i den københavnske underverden, og den organiserede narkohandel der foregår der.
Nicolas Winding Refn og Kim Bodnia sprænger alle rammer i dette mesterværk!

Soldaten

Råt og usminket portræt af et menneske med krigstraumer.
Den stiller skarpt på alternative behandlingsformer og giver desuden et meget ærligt fokus på mennesket fremfor diagnosen PTSD.

Red Screening

Red Screening kan på det varmeste anbefales. Den er ikke for sarte sjæle, da den er ganske eksplicit i sine blodsudgydelser, men alle fans af horror-genren burde hilse den velkommen.

Raising A School Shooter

Det dansk/svenske instruktørpar Frida og Lasse Barkfors stiller skarpt på skoleskyderier i USA og de forældre, som står tilbage med deres børn som mordere. En skræmmende vigtig dokumentarfilm på dette års CPH:DOX.

A Man and a Camera

En mand tøffer rundt i en lille hollandsk by med et kamera, filmer folk og siger ikke ord. Lyder det mærkeligt? Det er det også. A Man And A Camera lever i den grad op til titlen.

De Skrigende Halse

Hylemorsomt indblik i 80’ernes punkmiljø i København.
Folk er nogle idioter, der tager sig selv alt for højtideligt.
Undtagen Ronni-drengen, der bare prøver at please alle andre, og undgå at skide i bukserne….. Men altså det er svært, når man tager nervemedicin, og der kommer blod i lokummet!